Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 273 – 11. oktober 2007 – side 8

2. oktober

Et massivt strejkevarsel

L Bergmann

Kravet om flere hænder, mere i løn og nej til nedskæringer vandt bred opbakning landet over på Folketingets åbningsdag den 2. oktober

Fagforeninger og studenterorganisationer havde indkaldt til store velfærdsdemonstrationer, og alene i København var cirka 90.000 mennesker pakket tæt sammen på Christiansborg slotsplads med masser af bannere, skilte og kampråb. Samlet set deltog 140.000 mennesker i demonstrationerne rundt om i landet, ifølge arrangørerne.

Tallene er nok lidt opskruede, men der var i hvert fald lige så mange mennesker som ved de store velfærdsdemonstrationer 17. maj sidste år, og derved danner de to demonstrationer rekord i demonstrationsstørrelse siden påskestrejkerne i 1985.

Mange forskellige faggrupper var med, lige fra Sosu-assistenter til pædagoger, lærere, håndværkere og studerende. Selv G13 aktivister var mødt frem og stod side om side med betjente fra Københavns Politi i kravet til politikerne om mere og bedre velfærd.

Sidste år kom demonstrationen midt i en strejkebevægelse og var langt bedre opreklameret. Derfor kom antallet af demonstranter i år nok positivt bag på de fleste. Det store fremmøde skyldes først og fremmest, at der er blevet mobiliseret fra neden på mange arbejdspladser, og det var tydeligt, at mange nye grupper havde diskuteret og var gået med.

Mange gav udtryk for, at de var klar til at gå i kamp for bedre løn og velfærd, men samtidig var der dog mange, der udtrykte ,at det var en lidt flad fornemmelse bare at møde op, for så at gå hjem igen, uden at der blev opfordret til yderligere aktivitet.

Under alle omstændigheder er det tydeligt for enhver, at alle gør sig klar til massive strejker i foråret.

I mellemtiden må tiden bruges til at tage diskussionerne på de forskellige arbejdspladser; hvis stemningen fra 2. oktober bruges til at bygge en lokalt forankret strejkebevægelse op, kan forårets strejker meget vel resultere i Foghs nederlag og begyndelsen på en tid, hvor politikerne bliver tvunget til at gennemføre en mere social politik.

Se også:
SAA 273: Det mener vi: Kampvilje i befolkningen – vaklen i Enhedslisten
SAA 273: Den militante kant: Læren af strejken der ikke blev til strejke
SAA 273: En sejr for G13

Flere artikler fra nr. 273

Flere numre fra 2007

Se flere artikler af forfatter:
L Bergmann

Siden er vist 2650 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside