Socialistisk Arbejderavis
Nr. 273 – 11. oktober 2007 – side 9
En sejr for G13
Jesper Juul Mikkelsen
Træk jer, træk jer, træk jer lød det taktfast, da G13-demonstrationen for et nyt ungdomshus i København ramte politiets afspærring. Og fra højtalervognen råbte taleren til politiet “Træk jer nu tilbage- det er ikke jeres kamp, vi er fredelige demonstranter, der kæmper for et ungdomshus. Vi har ret til at demonstrere“.
En demonstration på 3-5000 mennesker satte lørdag eftermiddag d. 6. oktober af sted for at indtage det nye ungdomshus i København. Det var en demonstration, som ikke var domineret af en hård kærne af autonome, men en hel masse “almindelige“ unge københavnere, som gik arm i arm i menneskelige kæder og råbte kampråb for et nyt hus.
Talerne var præget af den brede politiske dagsorden. Der blev sagt, at vi ikke var alene, at pædagogerne og SOSU-arbejderne også lige havde været i kamp. Og der blev lavet links til vores regering, der går i krig, og samtidig kalder os for voldelige.
Det blev gang på gang slået fast fra højttalervognen, at vi ikke skulle lade os provokere, og at stilen var konfrontativ, men ikke voldelig.
Agressivt politi
Men på trods af den fredelige stil var politiets reaktion yderst aggressiv. Efter at vi havde ramt politiets afspærring, blev der efter meget kort tid kastet enorme mængder af tåregas. Folk blev slået med knipler og jagtet rundet af aggressive politigrupper. Det var, som om at de med alle midler forsøgte at få fremprovokeret en voldelig modreaktion fra demonstrationen. Men politiet fik ikke, hvad de havde håbet. Der var ingen sten, ingen brændende barrikader, ingen hærværk, som de kunne havde brugt til at legitimere deres voldelige fremfærd.
Selvom det var en demonstration, som ville konfrontere politiet og indtage et nyt ungdomshus, var der plads til de mange folk i den civile ulydighed. Der blev udvist en fantastisk positiv energi og et stærkt sammenhold. Vi hjalp hinanden, vi undgik, at folk gik i panik, selvom gaderne flød i gas, og frem for alt holdt vi sammen. Politiets hårdhændede fremfærd blev imødegået af smilende selvjustits og et stærkt sammenhold med hinanden, og fra vinduerne vinkede børn og gamle ned til os demonstranter.
Besat
Det lykkedes godt nok ikke at besætte det nye ungdomshus i mere end 20 minutter, men mere kunne man nok ikke forvente med det massive opbud af politi, som politiledelsen havde valgt at sende på gaden.
At der er mange anholdte efter en demonstration, er efterhånden blevet reglen frem for undtagelsen i disse demonstrationer, men 436 er alligevel ny rekord. Det siger i sig selv noget om et samfund, at man nærmest skal forvente at blive anholdt og gasset, og at det er, som om politiet har fået frie hænder til at gøre, hvad de vil, i denne slags demonstrationer.
Men selvom vi ikke fik huset i denne omgang, var hele dagen en kæmpe sejr for bevægelsen. Det var en lang næse til de politikere og politiledelsen, som har forsøgt at gøre et politisk problem til et kriminalitetsproblem ved at bruge systemets vold.
Bevægelsen har udviklet sig meget siden rydningen af Jagtvej 69. Alle kan i dag se, at den ukontrollerede voldelige stil er ekskluderende og i virkeligheden i politiets og Ritts interesse, da de kan gemme sig bag volden, hvor de formår at legitimere selv de værste svinestreger.
Civil ulydighed
Den civile ulydighed, som vi brugte i demonstrationen, var en ulydighed, der var inddragende, og hvor mange folk kunne være med. Det var en demonstration, hvor det var vores sammenhold og vores antal, der var vores styrke.
Vi kunne bryde igennem politikæderne, fordi vi var mange, og fordi vi ikke lod os skræmme af deres vold. Næste gang skal vi være endnu flere. Vi skal bruge kræfterne indtil næste gang til at komme ud på skoler og arbejdspladser og forklare folk, hvorfor vi demonstrere,r hvad vi kæmper for, og hvorfor det er en kamp, som alle skal være med i. Næste gang kan vi blive mange flere, fordi vi viste hinanden, at vi ikke lod os provokere og dermed holdt en stil, hvor alle kan se sig selv som demonstrant.
Op med hovedet
Vi skal med løftet pande gå ud og mobilisere til næste demo, vi skal fortælle, at der er masser af plads i vores nye ungdomshus. Det skal nok blive sjovt at lægge Ritt og de borgerlige på rådhuset under endnu kraftigere pres, og vi er mange, der glæder os til at se dem tabe politisk og ideologisk på deres tåbelige afvisning af et nyt ungdomshus. Og vi glæder os til sammen at flytte ind i Grøndalsvænget 13 og skabe liv, fest, kreativitet, politisk kamp og sammenhold i vores nye ungdomshus.
Se også:
SAA 273: Det mener vi: Kampvilje i befolkningen – vaklen i Enhedslisten
SAA 273: 2. oktober: Et massivt strejkevarsel
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed