Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 275 – 16. januar 2008 – side 7

Social Forum-bevægelsen i krise

Enhed og/eller mangfoldighed?

Mikkel Birk Jespersen

Bevægelsen omkring de Sociale Fora har haft enorm betydning for udviklingen af den anti-kapitalistiske bevægelse siden 2001, hvor det første Verdens Sociale Forum (WSF) fandt sted i Porto Alegre, Brasilien. Sociale Fora sprang op over hele verden, på lokale og regionale niveauer, og gav aktivister fra mange forskellige baggrunde mulighed for sammen at diskutere, hvordan det kan være muligt at skabe en anden verden.

De senere år har stillet Social Forum-bevægelsen overfor nye spørgsmål og udfordringer. Sociale bevægelser udvikler sig og stilles i processen overfor nye udfordringer. Hvordan disse udfordringer tages op, afgør hvordan bevægelsernes fremtid former sig, fordi nye situationer kræver nye svar. Dette er inden for de senere år blevet tydeligt for den ellers så succesfulde Social Forum-bevægelse.

Det seneste Danmarks Sociale Forum blev afholdt i slutningen af september sidste år. Efter flere relativt succesfulde Sociale Fora i Danmark blev 2007-udgaven lidt af en skuffelse. Forummet var præget af lavt deltagerantal, begrænset engagement med sociale kampe som velfærdsmobiliseringerne 2. oktober, og heller ikke andre unge og aktivistiske miljøer satte dagsordenen. Til gengæld var forummet præget af mere professionaliserede organisationer som Mellemfolkeligt Samvirke og Amnesty International.

Både det Europæiske Sociale Forum (ESF) og WSF tiltrækker stadig titusindvis af aktivister fra hele verden. Men de seneste fora har også set nye udviklinger i de konflikter og uenigheder, der har været siden det første WSF.

WSF 2007 blev afholdt i Nairobi i januar og er blandt andet blevet kritiseret for en høj grad af kommercialisering, professionalisering og udemokratiske beslutningsprocedurerer. ESF er i højere grad end WSF præget af splittelse og fragmentation. Det seneste ESF blev afholdt i Athen i maj 2006 og var det mindste europæiske forum hidtil.

Stillet overfor de aktuelle problemer, kan man spørge om Social Forum-bevægelsen har en fremtid. Foraene er stadig væsentlige samlings- og fokuspunkter for en international bevægelse – men samtidig står bevægelsen overfor nogle vigtige diskussioner om, hvad der er de sociale foras rolle fremover.

‘Åbne rum’ eller massebevægelser

Det er en udbredt opfattelse, at de Sociale Fora skal være ‘åbne rum’, hvor alle, der er imod nyliberalismen, kan komme og diskutere, men hvor der ikke skal tages fælles beslutninger eller gives en form for retning for bevægelsen. Ingen skal kunne tale på vegne af det Sociale Forum.

Et Socialt Forum skal således mere ses som et diskussions-rum end som en egentlig bevægelse. Det er også denne opfattelse af, at de Sociale Fora er ‘rum’, der eksisterer uafhængigt af den politiske sfære, der har ført til, at politiske partier ikke må deltage som partier.

Denne opfattelse, der måske umiddelbart kan synes sympatisk, har vist sig at rumme flere problemer. På den ene side er det en tilgang til de Sociale Fora, der kan siges at åbne for mangfoldigheden, men samtidig lukker den for muligheden af at denne ‘mangfoldighed’ kan handle samlet og dermed også for at den kan spille en reel rolle i at skabe en anden verden.

Først og fremmest fordi forestillingen om, at de Sociale Fora kan eksistere udenfor det politiske rum, er en illusion. De Sociale Fora eksisterer i en verden præget kampe mellem magthavere og undertrykte, og denne kamp kræver retning, hvis de undertrykte skal vinde terræn – for slet ikke at tale om at vinde endegyldigt.

Spørgsmål om politik og strategi vil før eller siden trænge sig på i en massebevægelse. Og idet man lukker muligheden for at handle samlet, lukker man også for muligheden for at udvikle disse diskussioner.

De ses også ved at de seneste Sociale Fora på europæisk og verdensplan har været præget af en stigende grad af atomisering, såvel indholdsmæssigt som organisatorisk. Det har medført, at foraene ikke på samme måde som tidligere har bragt forskellige aktivister sammen i fælles diskussioner, men i stedet grupperet dem efter forskellige interesser og temaer.

Samtidig har der vist sig problemer med den måde, der tages beslutninger på i de Sociale Fora. Forberedelsesprocesserne er organiseret således er de principielt er åbne for alle, der ønsker at deltage og tilslutter sig forummets principper, men i realiteten bliver det langt hen ad vejen ressourcestærke NGO’er, der kan sætte dagsordenen. De beslutningsprocesser, der på denne måde er lagt formelt helt åbent an, viser sig reelt at fungere ganske udemokratisk.

Manglen på sammenhæng, retning og demokrati har vist sig at være en reel begrænsning for udviklingen af de Sociale Fora.

Danmarks Sociale Forum 2007 blev afholdt umiddelbart inden de store velfærdsdemonstrationer den 2. oktober og G13-aktionen for et nyt ungdomshus den 6. oktober. Men Danmarks Sociale Forum var ude af stand til at forholde sig til eller blive en del af de aktuelle aktiviteter og mobiliseringer omkring velfærdsdemonstrationerne og kampen for Ungdomshuset.

Desværre blev forummet på denne måde irrelevant for de mange aktivister, der forholdt sig til de aktuelle, sociale kampe – i stedet for at blive en lejlighed til at sætte disse kampe i perspektiv og styrke dem gennem politiske diskussioner.

Idéerne om det Sociale Forum som et uafhængigt rum har sine rødder i en autonom tankegang, der hævder, at sociale bevægelser skal og kan eksistere og udvikle sig uafhængigt af politik og politiske organisationer. Det er en forestilling om ‘rene’ bevægelser, der ikke skal ‘besmittes’ af politisk indblanding.

Et grundlæggende problem med den autonome tilgang er, at man – trods al snakken om mangfoldighed – ikke anderkender det grundvilkår, at der er forskellige politiske strømninger i en bevægelse og lader disse komme til udtryk i åben diskussion.

Bevægelser og politik

De Sociale Fora er blevet betegnet som ‘bevægelsernes bevægelse’ og en ‘regnbue-koalition’ og meget andet. Men den mangfoldighed, der kendetegner foraene betyder også, at der er forskellige opfattelser af, hvordan bevægelsen skal og kan bevæge sig fremad.

Forskellige versioner af en autonom tilgang præger dele af bevægelsen. Samtidig er der også andre strømninger, der kan betegnes som henholdsvis reformistiske og revolutionære.

Forskellige former for reformister orienterer sig primært efter, hvordan det kan være muligt at lappe på de værste sider af den nyliberale kapitalisme. Det gælder eksempelvis den franske Attac-bevægelse.

De revolutionære strømninger orienterer sig i stedet efter, hvordan man bedst muligt kan styrke kampene nedefra med det formål at omvælte kapitalismen som system. Autonomistiske tendenser fokuserer heroverfor på, hvordan det nu og her er muligt at opbygge alternativer til kapitalismen uden at konfrontere den kapitalistiske statsmagt.

Mangfoldigheden munder således nødvendigvis ud i forskellige strategiske perspektiver.

Over de senere år er det blevet tydeligt, at de sociale bevægelser ikke kan undgå at forholde sig til politik. Det er sket i takt med at de sociale kampe i højere grad har flyttet sig til forskellige nationale arenaer og har rodfæstet sig dybere i lokale velfærdskampe, eksempelvis i Frankrig og Tyskland.

Det er en udvikling, der rummer et stort potentiale netop fordi disse kampe er lokalt og konkret forankrede.

Samtidig er vi stillet overfor den udfrodring at bringe de forskellige kampe sammen på tværs af grænser. Her kan både de nationale og de internationale Sociale Fora spille en rolle. Men det kræver, at man gør op med den autonomistiske ideologi, der præger manges tilgang til foraene.

De Sociale Fora kan fortsat spille en rolle i udviklingen af anti-kapitalistiske og anti-imperialistiske bevægelser. I den anti-kapitalistiske bevægelses første faser var mangfoldigheden i sig selv en inspiration og en styrke. Hvis vi i dag skal kunne fortsætte med at styrke kampen for en anden verden, er vi også nødt til at have enhed i mangfoldigheden.

Se også:
SAA 275: Nyliberalismens krise og muligheder for venstrefløjen
SAA 275: Storbritannien: Splittelse i Respect

Flere artikler fra nr. 275

Flere numre fra 2008

Se flere artikler om emnet:
Social Forum-bevægelsen (int.)

Se flere artikler af forfatter:
Mikkel Birk Jespersen

Siden er vist 2187 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside