Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 275 – 16. januar 2008 – side 13

Boganmeldelse

Yacoubians Hus

Alexander Lassithiotakis

Alaa Al-Aswanys bog er af the Guardian blevet kåret til årets bedste bog i 2007. I Egypten har den ligget på bestsellerlisterne siden den blev udgivet i 2002, og her er den snarere et fænomen end en udgivelse.

Succesen er ikke ufortjent. Med Yacoubians Hus, en bygning i Cairos centrum, som udgangspunkt tager forfatteren os med rundt i alle dele af det egyptiske samfund, og giver os indblik i forskellige personers liv. Vi kommer tæt på høj som lav og kan leve os ind i livet og menneskeligheden i en del af verden, der ellers i Vesten bliver lukket af som middelalderlig, tilbagestående og ond.

En yderligere beskrivelse af handlingen ville ikke gøre bogen ære, for det er mere beskrivelsen af de forskellige personers liv end den egentlige handling, der er fortællingens styrke. I stedet kan man sammenligne den med Steinbecks Rutebil på afveje, og Orwells 1984. Når jeg tager disse titler op er det for at sige at Yacoubians Hus hører til på hylden ved siden af de helt store klassikere.

Rutebil på afveje fordi Al-Aswany bruger Yacoubians hus som samlingspunkt for de forskellige skildringer, der smukt flettes sammen, ligesom Steinbeck bruger rutebilen. Og fordi alle personerne er runde; levende og indlevende beskrevet. 1984 fordi det en grum og uretfærdig verden, hvor modstanden har trange kår. Bare med den forskel at Orwells verden er et dystopia – Al-Aswanys globale nyliberalisme er nutidig virkelighed.

Yacoubians Hus er ikke god i kraft af et sindrigt konstrueret og fortalt plot. Snarere tværtimod. Nogle steder er der decideret kludder i tiderne, og et par enkelte steder er den også gal med kronologien. Dens styrke ligger ikke i dens kunstneriske udtryk. Hvad der gør den fantastisk er at den er fortalt simpelt, ærligt og realistisk. Med en lidenskab og kærlighed til livet og menneskene uden at blive romantisk, og en nøgternhed der aldrig slår over i kynisme. En balancegang der sjældent lykkes, men her sikrer bogen en selvstændig plads ved siden af de allerbedste i verdenslitteraturen. Et mesterværk! I sandhed!

Se også:
SAA 275: Tandlægen og historien der rystede Egypten

Flere artikler fra nr. 275

Flere numre fra 2008

Se flere artikler af forfatter:
Alexander Lassithiotakis

Siden er vist 3062 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside