Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 278 – 29. april 2008 – side 4

Hizb ut-Tahrir – dem som ingen vil lege med

Alexander Lassithiotakis

Hetzen mod Hizb ut-Tahrir har efterhånden udviklet sig til en evig føljeton, hvor de forskellige politiske partier skiftes til at have stafetten.

Først var det Dansk Folkeparti, der ønskede dem forbudt, så fulgte Naser Khader trop.

Enhedslisten demonstrerede imod foreningen. Villy Søvndal bad dem skride ad helvede til, og Enhedslisten demonstrerede igen. I pressen har der løbende været udfald og indslag mod foreningen.

For et par uger siden kom en engelsk Hizb ut-Tahrir afhopper, efter en turne i Europa, på besøg i Danmark og blev interviewet af en DR2 journalist. Hun spurgte glad ind til, hvordan foreningen hjernevaskede sine unge medlemmer, og sluttede af med at ønske ham held og lykke med sit projekt om at forhindre unge i at gå med i organisationen.

Tankevækkende, for hvornår hører man ellers journalister rder ønsker de politikere de interviewer held og lykke med deres respektive politiske projekter?!

Unge medlemmer

Den nyeste episode er at Danmark har fået sin helt egen afhopper der står frem. Det tidligere centrale medlem kan til stor forargelse fortælle om organisationens virke. På trods af at der ikke bliver sparet med mediedækningen, så fortæller afhopperen kun om to konkrete ting.

For det første at Hizb ut-Tahrir går efter at rekruttere helt unge medlemmer, og at organisationen lærer medlemmerne at se strengt ideologisk på verden. For det andet at foreningen bruger sproglige argumenter og ikke vold i deres arbejde. Dette har så fået Socialdemokraterne op af stolene, og de vil nu også have undersøgt, om foreningen kan forbydes.

En hæderlig journalist ville nok spørge, hvad der så adskilte Hizb ut-Tahrir fra samtlige andre partier, og om ikke Socialdemokraterne, ligesom alle andre politiske partier, gik efter unge medlemmer, som de kunne skole ideologisk. Eller er det ikke hvad DSU, VU eller DFU handler om?

Men i stedet havde man inviteret Pia Kjærsgård i studiet (DR d. 20/4), og hun fik lov til at sidde og sværte og harme og kunne i øvrigt uantastet påstå, at Hizb ut-Tahrir støtter terror-bevægelser i Mellemøsten. Hun fik dog ikke et ”held og lykke” med til sit arbejde, så måske man ikke skal klage over graden af frihed i den frie presse alligevel.

Hyklerisk hetz

Hetzen mod Hizb ut-Tahrir er hyklerisk og overdreven. For foreningen udgør med sine, ifølge PET, ca. 100 medlemmer ingen trussel mod noget som helst.

Snarere er de et påskud for politisk at trække dagsordenen endnu længere til højre og styrke en generel stemning imod muslimer. Venstrefløjen burde afsløre hetzen for, hvad den er, i stedet for at tage del i den.

Hvis venstrefløjen i højere grad gad organisere kampen mod racisme og islamofobi i Danmark, så var det venstrefløjen, de unge muslimer ville kigge imod, og ikke islamisterne. Hidtil har venstrefløjen dog ikke magtet opgaven.

Se også:
SAA 278: Marx og religion

Flere artikler fra nr. 278

Flere numre fra 2008

Se flere artikler om emnet:
Muslim-hetz

Se flere artikler af forfatter:
Alexander Lassithiotakis

Siden er vist 3092 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside