Socialistisk Arbejderavis
Nr. 280 – 3. juli 2008 – side 3
EUs angreb på konfliktretten
Mikkel Birk Jespersen
De seneste måneder har tydeligt vist EUs klasseansigt: En række domme ved EF-Domstolen har gjort det klart, at kapitalens interesser vejer tungere end arbejdernes og fagbevægelsens. Princippet er, at intet må stå i vejen for kapitalens frie bevægelighed – heller ikke lige og ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
I Vaxholm-sagen fra Sverige dømte EF-Domstolen i december sidste år imod det svenske bygningsarbejderforbund, der havde blokeret mod et lettisk firma som betalte sine arbejdere markant under det overenskomstfastsatte lønniveau. Den blokade blev kendt ulovlig ifølge EUs regler, og dermed er det blevet stillet grundlæggende spørgsmålstegn ved fagbevægelsens konfliktret i EU.
Ifølge Domstolen kan man kun kræve at et udenlandsk firma betaler sine arbejdere mindstelønnen i det pågældende værtsland – og altså ikke hvad der måtte være den gældende overenskomstmæssige norm. Problemet i både Sverige og Danmark er, at der ikke i lovgivningen er en fastsat mindsteløn (den er i stedet de facto etableret gennem overenskomstsystemet).
I den såkaldte Rüffert-sag fra Tyskland afgjorde Domstolen i marts (med henvisning til Vaxholm-dommen), at en delstat, der hyrer et firma til en opgave, ikke har ret til at kræve, at dette firma overholder kravene i overskomsten. I denne sag brød en tysk virksomhed med de aftalte krav, idet man hyrede en polsk underleverandør, hvis ansatte blev underbetalt i forhold til overenskomstens lønniveau. Men det var ifølge Domstolen i orden, fordi der på nationalt plan i Tyskland er en lavere minimumsløn end den, der var fastsat i overenskomsten.
Iføge Domstolen skal udenlandske virksomheder have ’ret’ til at bruge lave lønninger som en konkurrencefordel.
Senest har EF-Domstolen i slutningen af juni afgjort, at en lov imod social dumping, som Luxemburg havde vedtaget, er i modstrid med EUs regler. Luxemburg ville sikre, at udenlandske virksomheder levede op til de samme krav som der er til luxemburske virksomheder. Det mente EU-Kommissionen var en hindring for det frie marked, og Domstolen gav Kommissionen ret.
EU-Domstolens afgørelser i disse sager er en fortolkning af EUs såkaldte ’udstationeringsdirektiv’, der ellers i princippet skulle sikre udenlandske arbejderes forhold, når de arbejdede i et andet EU-land. Men denne tolkning har EF-Domstolen nu droppet til fordel for princippet om fri bevægelighed og konkurrence, og EU-systemet fungerer således, at Domstolens fortolkninger står ved magt, indtil de pågældende regler evt. måtte blive ændret.
Vejen er hermed banet for en underminering af både fagbevægelsens konflitret og de løn- og arbejdsvilkår den sikrer, idet firmaer med EU i ryggen kan hævde deres ret til systematisk underbetaling.
Således lægger den danske regering (der ellers stod på det svenske fagforbunds side i Vaxholm-sagen) op til at ændre den danske lovgivning, så den er tilpasset Vaxholm-dommen. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen vil i efteråret fremlægge et lovforslag der reelt vil betyde, at konfliktretten begrænses i forhold til virksomheder fra andre EU-lande. Det vil åbne op for en opdeling i overenskomstsystemet, hvor udenlandsk arbejdskraft kan underbyde den danske.
Den Lissabon-traktat som irerne netop har forkastet, men som EU-lederne desperat forsøger at holde liv i, vil ikke sikre konfliktretten, og dermed vil EF-Domstolens afgørelser være gældende for praksis på området. Netop derfor anbefalede flere irske fagforbund også et ‘nej’ til traktaten.
EU har med disse domme vist sig som et afgørende redskab for kapitalen, når det kommer til at nedbryde og underminere arbejderklassens faglige organisering. Og det er netop det EU – og Lissabon-traktaten – i bund og grund handler om: At styrke kapitalen og svække arbejderne i hele Europa, således at EU bedre bliver i stand til at konkurrere globalt.
Indtil videre har det irske nej dog stukket endnu en kæp i hjulet på elitens projekt – og det skal bruges til at styrke kampen for at sikre konfliktretten i hele EU.
Se også:
SAA 280: Irland: Nej til et nyliberalistisk Europa
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed