Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 280 – 3. juli 2008 – side 14

Sundhed til alle – hvis du har råd

Det er blevet særdeles attraktivt at drive privathospitaler i Danmark. Men hvorfor er det overhovedet at vi ser en udvikling med en øget brug af private løsninger på sundhedsområdet som jo netop er et kerneområde i den danske velfærdsstat? Og er det overhovedet et problem at det private alternativ vinder frem?

Før den siddende regering kom til magten i 2001 var det ikke sjovt at være direktør på de private hospitaler i Danmark. I 1990’erne måtte flere af hospitalerne lukke fordi butikken ikke kunne løbe rundt, og generelt kørte de private hospitaler og klinikker med underskud frem til år 2002.

I 2002 havde kun 60 private klinikker aftaler med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Efter år 2002 ændrer denne udvikling sig markant. I dag er 186 privathospitaler på Indenrigsministeriets aftaleliste, og de private hospitaler inkasserer årligt et overskud på 75 mio.kr.

Det går så godt at der er åbnet nye private klinikker i fx Hellerup, Aalborg og Århus, og Danmarks største privathospital Hamlet er i gang med en udvidelse der betyder, at de fordobler deres kapacitet. Samme hospital har i perioden fra 2002-2006 tidoblet sit overskud.

Privathospitaler – fra underskud til overskud

Men hvordan kan der være at de private hospitaler er gået fra at være en dårlig forretning til i dag at være et sted hvor der tjenes masser af penge? Svaret er enkelt. Erfaringer fra både Danmark, Tyskland og Frankrig viser at de private hospitaler ikke alene kan leve af privat betalende kunder, men er afhængige af penge fra det offentlige.

Politisk velvillighed har bevirket, at der i 2002 blev indført to tiltag der har fået særdeles fordelagtig betydning for de private hospitaler – en ventetidsgarantiordning samt et skattefradrag på virksomhedsbetalte private sundhedsforsikringer.

Ventetidsgarantien på 2 måneder, som senest i oktober 2007 blev sat ned til 1 måned, har fået den betydning at alle, på en række sygdomsområder, selv kan vælge at blive behandlet på private klinikker på det offentliges regning, hvis ventetiden til eksempelvis en operation overskrider 1 måned.

Det har naturligvis betydet en massiv tilstrømning af antallet af patienter til den private sygehussektor. I 2003 blev 19.610 danskere overført fra det offentlige til det private sygehusvæsen. Dette tal var steget til 43.304 i 2006, hvilket næsten er en fordobling af patienter på tre år. Dertil kommer at skattefradraget på de private sundhedsforsikringer har betydet at ca. 700.000 danskere har en privat sundhedsforsikring, og man anslår at ni ud af ti af disse er arbejdsgiverbetalte ordninger med skattefradrag.

Naturligvis er det ikke gratis når man som stat vælger at lave ordninger der tilskynder til en øget brug af private løsninger. Derfor er de offentlige udgifter til de private hospitaler naturligvis også steget markant de sidste par år, samtidig med at skattefradraget på nuværende tidspunkt koster borgerne 405 millioner kroner om året.

Skrønen om lige adgang og bedre sundhedsvæsen

Alle bør have ret til en hurtigt og effektiv behandling hvis de er syge, og hvis det private sygehusvæsen kan bidrage med det, er det så ikke bare fedt? Jo, det kunne man måske fristes til at mene.

Problemet er bare, at der ikke er noget som helst der tyder på at det er økonomisk fordelagtigt for det offentlige system at bruge skattekroner på en profitdrivende virksomhed. Derudover kan det private alternativ på sigt få alvorlige uligheds-skabende effekter for samfundet som helhed.

Regeringens ligheds-argument om at ventetidsgarantien og skattefradraget på sundhedsforsikringer giver alle, og ikke kun direktøren, mulighed for at benytte sig af de private tilbud, er meget sympatisk, men holder bare ikke vand.

For selv om man har en ventetidsgaranti der gælder alle, og en skattefradragsordning der forpligter virksomhederne til at forsikre hele arbejdspladsen lige fra direktøren til rengøringsdamen, så rammer sundhedsforsikringerne stadigvæk socialt skævt.

Undersøgelser viser at tre ud af fire med en årsindkomst over 900.000 kr. er sikret en hurtigere adgang til behandling via deres private sundhedsforsikring. Dertil kommer at en stor gruppe står helt udenfor ordningen.

Typisk er det fx ældre, folk på deltidsansættelse, studerende, folk udenfor arbejdsmarkedet eller folk der arbejder i det offentlige. Det er langt fra alle der har mulighed for at benytte det private tilbud.

Dertil kommer at man med ventetidsgarantien på 1 mdr. sætter det offentlige og private i et konkurrenceforhold, der foregår på yderst ulige vilkår, og som netop er med til at forringe det offentlige sygehusvæsen. Fx bliver de private hospitaler langt bedre betalt end de offentlige for de enkelte ydelser.

Dette skyldes primært at man afregner ud fra en DRG-taksering som i udgangspunktet er fastlagt efter hvad en tilsvarende behandling koster i det offentlige. Finten er bare at det private sundhedsvæsen, modsat det offentlige, ikke er underlagt krav om fx forskning, opretholdelse af akutberedskab og uddannelse af nyt personale, hvilket netop er yderst omkostningsfuldt.

Desuden skal det offentlige behandle alle og alt, hvor det private kan vælge behandlinger fra hvis det vurderes at det ikke er økonomisk fordelagtigt. Det sidste er netop det princip der er helt fundamentalt galt med det private alternativ.

Sundhed og effektiv behandling skal ikke koste penge og skal ikke afhænge af om det er økonomisk fordelagtigt eller ej – men bør i stedet være styret af behovet for behandling og være tilgængeligt for alle.

Den ulige konkurrence-situation gør det umuligt for det offentlige sygehusvæsen at “vinde“ over det private på de betinger der foreligger. Desuden er ventetidsgarantien og skattefradraget med til at forringe det offentlige sygehusvæsen yderligere bl.a. fordi at pengene til den private sektor hentes i den offentlige kasse via ventetidsgarantien.

Desuden er de mistede skatteindtægter ved ordningen om skattefradrag med til at presse den offentlige sektor yderligere. Alt sammen noget der igen er med til at stille det private stærkest i kampen om patienterne.

Bliver fanden malet på væggen?

Nej, fanden bliver ikke malet på væggen. Til trods for at det private sundhedsvæsen stadigvæk kun udgør 2% af det samlede sundhedsvæsen i Danmark, så er der ingen tvivl om at den udvikling der er sat i gang af den siddende regering kommer til at bevirke at det private sundhedsvæsen kommer til at vokse sig rigtig stort i løbet af de næste par år.

Allerede nu ses også forekomsten af den første private skadestue. Det eneste der kan hindre en forsat ekspansion af det private sundhedsvæsen, og private løsninger generelt i den offentlige sektor, er at det ikke er økonomisk rentabelt for de private producenter at drive deres forretning.Det er det på nuværende tidspunkt på sundhedsområdet pga. de to indførte ordninger i 2002.

Dertil kommer at de offentlige sygehuse efter strejkerne står med en kæmpe ventetidspukkel, som de private hospitaler kommer til at tjene tykt på når ventetidsgarantien træder i kraft igen. At vende skuden kræver altså at der er politisk vilje til ikke at fremme det private sundhedsvæsen, og i stedet for opgradere det offentlige.

Den vilje er på nuværende tidspunkt ikke eksisterende. Senest har Venstre været en varm fortaler for at privatisere store dele af traditionelle offentlige kerneområder som eksempelvis folkeskoleområdet.

Hvis Anders Fogh og co. fortsætter ved roret ser det ikke ud til at skuden er ved at vende. På den baggrund kan man frygte et fremtidigt sundhedsvæsen der er delt i et A og B hold, hvor landets rigeste behandles effektivt i det private, og de socialt og økonomisk dårligere stillet efterlades tilbage i en ineffektiv og dårlig offentlig sektor, der er præget af dårlig kvalitet og medarbejderflugt.

For hvorfor skulle man dog i fremtiden benytte sig af og måske ligefrem betale til et dårligt offentlig sygehusvæsen med lange ventetider, hvis man via sin private forsikring (betalt af det offentlige!) har et privat alternativ der giver mulighed for at modtage den bedste og hurtigste behandling hos de bedste læger på det private hospital?

Men ser det hele så bare helt sort ud? Nej, men det kræver at vi kommer af med den nuværende regering og får presset socialdemokraterne til at opprioriterer den offentlige sektor og ændre de ordninger der gør det fordelagtigt at drive virksomhed på sygdom. Alle har ret til en god, effektiv og gratis behandling!

Flere artikler fra nr. 280

Flere numre fra 2008

Se flere artikler om emnet:
Privatisering
Sygdom/sundhed

Siden er vist 2522 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside