Socialistisk Arbejderavis
Nr. 28 – April 1987 – side 12
Strejker i Grækenland
PASOK i knibe
Gerner Kristensen
Den græske PASOK-arbejderregering har gjort det igen! Som et velkendt svar på en vaklende økonomi har statsminister Andreas Papandreou bekendtgjort, at nedskæringstogtet fortsætter.
Grækenlands arbejdere skal finde sig i en fire procents lønramme i 1987. Det kan umiddelbart lyde meget rimeligt, men en lønstigning af denne størrelse ædes lynhurtigt op af den galoperende inflation.
I en utroligt provokerende udtalelse sagde regeringen, at fire-procents rammen var større end oprindeligt planlagt. Den var blevet hævet, sagde PASOK, fordi priserne havde overhalet lønningerne i de tidligere nedskæringsrunder.
Bølge af vrede
Regeringen har fremprovokeret en bølge af opposition til sin politik. En ni-dages kommunalarbejder-strejke før jul efterlod dynger af affald i gaderne. Strejken brød en uofficiel »våbenhvile« mellem fagforeningerne og regeringen, som havde stået på efteråret igennem.
Kommunalarbejdernes strejke markerede et gennembrud i Grækenland. Det var den største og længste strejke siden kampen mod nedskæringerne begyndte For første gang blev der dannet blokader, og arbejderne slog politiangreb tilbage.
Regeringen prøvede at stoppe strejken ved at indrullere de strejkende i hæren. Men fagforeningerne svarede igen ved at opfordre medlemmerne til at blive væk fra hjemmet og gå under jorden.
Striden blev til sidst løst med et kompromis fremført af kommunistpartiet – selv om modstanden var stor blandt de strejkende. I midten af januar blev modstanden fulgt op med en 24-timers generalstrejke, der totalt lammede det græske samfund.
Store problemer
PASOK-regeringen står overfor massive problemer. Den er besluttet på at lade arbejderne betale for den økonomiske krise, men den støder på stærk opposition fra venstrefløjen, med kommunistpartiet i spidsen.
Statsminister Papandreou synes at have lagt sig på en linje, der giver symbolske indrømmelser til fagforeningerne, mens han håber på at de militante strømninger vil dø hen. Han regner med Kommunistpartiet som en stødpude, der holder arbejdernes vrede tilbage.
Kommunistpartiet har spillet med musklerne både i fagbevægelsen og vælger-mæssigt, mens de på samme tid har neddæmpet deres anti-nedskærings-krav i forsøg på at tækkes regeringen.
I oktober 1985 skar regeringen for første gang i reallønnen. Det skabte en utrolig skuffelse. Forventningerne til den socialistiske regering bristede, og en række store fagforeninger proklamerede en 24-timers generalstrejke den 21. oktober.
Strejken blev en kæmpe succes. PASOK reagerede ved at ekskludere en række af partiets faglige ledere og indsætte »partitro« ledere ved fingerede valg.
I januar 1987 fastslog domstolene, at det højre-socialdemokratiske lederskab af det græske LO var forfatningsstridigt. En plan for en genforening af det græske LO faldt dog til jorden.
Papandreou står midt i en valgperiode og midt i en dyb økonomisk krise. Det er nødvendigt med udenlandske investeringer og kontrol over arbejderklassen.
Hvis kommunistpartiet ikke opgiver sin halehængs-politik og satser på en mobilisering, vil Papandreou og PASOK fortsat kunne have held med sine brutale angreb på de græske arbejdere.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed