Socialistisk Arbejderavis
Nr. 283 – 31. oktober 2008 – side 8
Løsningen på finanskrisen blev at sende regningen til skatteyderne
Jakob L. Krogh
Løsningen på finanskrisen, forstået som en krise hvor bankerne ikke tør låne til hinanden, blev at lade skatteyderne garantere for lån mellem banker. Med en skattefinansieret garanti tør bankerne nu igen låne til hinanden, men de bagvedliggende økonomiske problemer er ikke løst, som det beskrives i artiklen neden for.
Finanskrisen opstod, fordi boligpriserne begyndte at falde efter flere år og med en vækst der var væsentligt over lønstigningerne. Alle almindelige mennesker betaler for deres hus gennem deres løn, derfor er det logisk, at boligpriserne ikke vedvarende kan stige mere end lønnen, og hvis de gør det, på et tidspunkt igen begynder at falde.
Da dette skete kunne bankerne ikke få de penge de havde lånt til boligkøbere elle byggefirmaer igen. Byggefirmaerne kunne ikke betale, fordi de ikke kunne sælge deres nybyggede huse til den forventede pris. Og boligejerne der ikke kunne betale for deres dyrt købte bolig, kunne ikke sælge til samme pris, som de havde købt huset til, og kunne derfor ikke betale deres lån tilbage. Det var især pga. af lån til byggefirmaer at Roskilde Bank gik konkurs.
De meget omtalte supprime lån, er lån til huskøberne. Problemet er at mange af dem ikke bliver betalt tilbage. At bankerne ikke kunne få de penge de havde lånt ud tilbage betød, at nogle af dem gik konkurs, og derfor ikke kunne betale de lån de havde til andre banker tilbage. Bankerne har, udover at have lånt ud til nogle de ikke var sikre på betalte tilbage, forsikrede og handlede indbyrdes med disse lån på mange forskellige måder. Det betyder at ingen kan gennemskue, hvilke banker, der ikke kunne få deres penge igen, og måske heller ikke ville kunne betale de lån de selv tog hos andre banker tilbage, derfor turde bankerne ikke låne til hinanden. Det er dette stop, hvor bankerne ikke låner penge til hinanden, der var hovedindholdet i finanskrisen.
Regeringer over hele verden forsøgte, at stoppe finanskrisen gennem en række hjælpeparker, der garanterede bankernes lån til hinanden, således, at en banker der lånte til en anden bank, hvis denne gik konkurs fik dækket sit indskud af statskassen.
I Danmark vedtog regeringen, i løbet at to dage, en hjælpeparke, hvor bankerne kollektivt skulle garanterede de første 35 mia. kr., som de kunne tabe, hvis en af dem gik konkurs og ikke kunne betale lån til de andre tilbage. Statskassen dækkede alle tab udover de første 35 mia. kr. I Danmark er der et samlet indskud i bankerne på ca. 3.000 mia. kr.
Dermed sagt, at hvis denne økonomiske krise viser sig at være så omfattende, at en eller flere af de store elle mellemstore banker går konkurs kommer statskassen til at betale størstedelen afunderskuddet, fordi dette vil udgøre over 35 mia. kr. Hvis dette sker vil det betyde, at den skat som vi betaler af vores surt tjente penge går via statskassen, og til de banker, der endnu ikke er gået konkurs.
Som der blev argumenteret for i sidste nr. af denne avis ville en bedre løsning af finanskrisen være en total nationalisering af bankerne, fordi hjælpepakken som den ser ud nu betyder, at det er vores skattekroner, der bliver brugt til at dække et underskud i tilfælde af store bankkrak, mens bankernes overskud stadig går til aktionærerne. Det ville være rimeligt, hvis overskuddet også gik til statskassen, når nu statskassen skal betale underskuddet.
Se også:
SAA 283: Krise, arbejdsløshed og mangel på arbejdskraft?
SAA 283: Sammenbrud eller demokrati
SAA 283: Krisen bliver dybere
SAA 283: Svar på krisen
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed