Socialistisk Arbejderavis
Nr. 285 – 17. januar 2009 – side 16
Krise og krig har også tidligere hængt sammen
Chris Bambery
Den store depression i 1930erne blev også indledt af kreditkrise og handelskrige.
Fjendtlighederne begyndte først mellem Storbritannien og USA, de to største magter dengang.
USA forsøgte at beskytte sit landbrug og fødevareindustri ved at pålægge fødevareimporten afgifter.
Storbritannien kunne ikke betale sin gæld fra første verdenskrig, og USA svarede igen med yderligere kontrol med importen.
Den internationale handel brød sammen og kolonimagterne – med Storbritannien og Frankrig i spidsen – svarede ved at skabe enorme handelsblokke. Hver af dem udelukkede deres rivaler.
Dette efterlod de senere industrialiserede lande, som Tyskland, Japan og Italien, ude i kulden. De begyndte hurtigt at se efter måder, hvorpå de kunne overgå deres modstandere.
Op gennem 30’erne gik depression og krig hånd i hånd.
I 1931 invaderede Japan Manchuriet i det nordøstlige Kina. USA ville fastholde Kina som et frihandelsområde, der var åbent for USA’s import.
Japans invasion og dets åbenlyse ønske om at erobre resten af Kina bragte de to magter i direkte konfrontation.
Italien fulgte Japan ad krigsstien med sin invasion af Etiopien i 1935.
Hitlers naziregime begyndte at spille med musklerne ved generobringen at generobre Rhinlandet det følgende år.
Storbritannien og Frankrigs manglende reaktion overbeviste Hitler om, at han kunne ekspandere ud over Central- og Østeuropa.
Japan var afhængig af amerikanske og europæiske kolonier i Sydøstasien for at få olie, gummi og andre råstoffer.
Den endelige beslutning om at angribe Pearl Harbour i december 1941 var resultatet af USA’s stop for olieforsyninger.
Japans endelige beslutning om at angribe Pearl Harbour i december 1941 var resultatet af USA’s stop for olieforsyninger.
Oversat fra Socialist Worker nr. 2133, 10. januar 2009 af Anne A. Lange
Se også:
SAA 285: Økonomisk ustabilitet skaber større fare for voldelige konflikter
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe