Socialistisk Arbejderavis
Nr. 285 – 17. januar 2009 – side 16
Økonomisk ustabilitet skaber større fare for voldelige konflikter
Chris Bambery
I takt med at den økonomiske tilbagegang bliver mere alvorlig, vil konkurrerende stater fortsat vende sig mod militær magt for at fastslå deres dominans, skriver Chris Bambery
Det nye år begynder med fornyet krig og en økonomisk krise, der truer med at ende i et egentligt tilbageslag. Og der er dybtliggende forbindelser imellem de to ting.
Mens verdens opmærksomhed har været rettet mod Gaza, startede en strid, da Rusland lukkede for gasforsyningen til naboen, Ukraine.
Da de forsynes via Ukraine, har stater som Rumænien, Kroatien, Ungarn, Polen og Bulgarien alle set et fald i deres gasforsyning.
På overfladen ligner dette blot en mindre økonomisk uoverensstemmelse – men den er en del af en bredere dagsorden, hvor Rusland i stadig større grad spiller med sine militære muskler.
Dette sker efter, at rublen blev devalueret for niende gang sidste måned. Sammen med Ruslands økonomiske ulykker vokser også landets ønske om at fastslå sin kontrol over Østeuropa.
Rusland forsøger at forhindre NATO og EU i at brede sig til landets grænser.
Rusland lægger pres på Ukraine for at forblive i Ruslands indflydelsessfære frem for at tilslutte sig NATO. Rusland vil have Ukraine til at opfylde traktatmæssige forpligtelser til at give Ruslands flåde lov til at bruge ukrainske havne i Sortehavet.
Ved at lukke for Ukraines gasforsyning afprøver Rusland også EU, som er afhængige af de samme forsyninger.
Ruslands premierminister, Vladimir Putin, vil højst sandsynligt ikke risikere at skulle i krig, men dette er et spil, man nemt kan miste kontrollen over.
Fejlvurdering
Og i en verden hvor de militære udgifter er steget til over 1000 milliarder dollars om året, kan krige bryde ud, hvis en regering fejlvurderer en situation.
Da den irakiske diktator, Saddam Hussein, i 1989 ville genvinde styrken efter de forfærdelige følger af otte års krig med Iran, troede han, at det allierede USA havde givet carte blanche til at han måtte erobre Kuwait.
Han havde læst signalerne forkert, og det irakiske folk måtte betale en forfærdelig pris.
Dette blev begyndelsen på to årtier med direkte militær indblanding fra USA i Mellemøsten. Det er USA’s forsøg på at genvinde sin magt i regionen, der ligger bag de forfærdelige besættelser af Irak og Afghanistan.
I sommeren 2008 regnede Georgien med, at USA ville bakke dem op, da de blev angrebet af den russiske allierede, Syd-Ossetien. Dette var forkert. Travlt optaget af sine egne krige, kunne USA kun svare med ord, mens russiske tropper trængte dybt ind i Georgien.
Siden da har Rusland opbygget alliancer med Armenien, Aserbajdsjan og andre stater langs landets sydlige grænse. Dette er en region, hvor USA, som en del af sin “krig mod terror“, har oprettet en række militærbaser i lande, der tidligere blev kontrolleret fra Moskva.
Den russiske regering har samtidig reageret på den økonomiske krise ved at spille det nationalistiske kort.
Behandlingen af Ukraine er et eksempel på, hvordan økonomisk og militært pres kan kombineres for stater, der kappes om regional eller global magt.
Men de løsninger forskellige stater forsøger sig med varierer meget. Globalt set er den herskende klasse blevet splittet, mens den forsøger at reagere på den værste økonomiske krise siden 1930erne.
Løsninger
Nogle regeringer ser øgede offentlige udgifter som løsningen, som Gordon Brown hævder at gøre i Storbritannien.
Andre, som fx den irske regering, fører nedskæringspolitik. Nogle forsøger sig med en blanding af begge, og atter andre vil være tiltrukket af at finde syndebukke eller af nationalisme.
Alle disse såkaldte løsninger vil føre til øget konflikt og mere ustabilitet, når stater begynder at støde sammen, eller undertrykker mindre magtfulde nationer, i kampen om ressourcer.
Denne situation lægger et ansvar på socialister. Vi er nødt til at opbygge et modsvar til den økonomiske krise, der siger at arbejdere ikke skal betale omkostningerne. Og vi må opretholde og udvikle antikrigsbevægelsen over hele verden.
Oversat fra Socialist Worker nr. 2133, 10. januar 2009 af Anne A. Lange
Se også:
SAA 285: Krise og krig har også tidligere hængt sammen
SAA 285: Bankpakke 2
SAA 285: Krisen er også kommet til Danmark
SAA 285: USA: Over 11 millioner arbejdsløse
SAA 285: Var “New Deal” en god deal?
SAA 285: “Vi er stadig på gaden i Grækenland“
SAA 285: Brev fra Grækenland
SAA 285: Permanent krig kræver permanent modstand
SAA 285: Opbyg Nej til krig. Der er ...: Brug for en fælles antikrigsbevægelse
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed