Socialistisk Arbejderavis
Nr. 287 – 19. marts 2009 – side 2
Sri Lanka
– nationalismens blindgyde
Barry Pavier
Sri Lankas hærs offensiv for at erobre landområder, der hidtil har været under kontrol af De tamilske Tigre (Liberation Tigers of Tamil Eelam – LTTE), nærmer sig sin afslutning. Det har drevet tusinder af civile på flugt til en lille enklave på nordøstkysten.
Sri Lankas hær har sat de tamilske tigre under pres
Dette er afslutningen på præsident Mahinda Rajapaksas “voldelige løsning“ på den borgerkrig, som har fundet sted siden 1983. Han afviste forsøg på at finde en forhandlingsløsning og satte i stedet udgifterne til militær i vejret.
Konflikten mellem Sri Lankas regering og LTTE har sine rødder i det britiske kolonistyre. Dengang udgjorde de buddhistiske singalesere flertallet af befolkningen, mens mindretallet var hinduistiske eller muslimske tamiler i den nordlige del af landet. Som sædvanlig fandt kolonimagten en del af sine embedsmænd blandt mindretallet, i dette tilfælde tamilerne.
Efter uafhængigheden i 1948 overtog singalesisk dominerede partier regeringsmagten, og de nægtede at give tamilerne fulde borgerrettigheder. Her begyndte årtiers diskrimination.
I løbet af den voldelige periode, som startede i 1977, har LTTE fysisk udryddet andre radikale tamilske grupper. De autoritære og militaristiske metoder, som har gjort det muligt for LTTE at rette en række alvorlige angreb mod regeringen gennem årene, er nu blevet deres undergang.
LTTE-ledelsens enerådige natur har gjort det muligt for regeringen at lokke en række utilfredse militærfolk til at desertere og dermed svække LTTE. Hæren har også modtaget en stor mængde nye våben af Rajapaksa, men har også taget nye taktikker i brug. Hæren er begyndt at anvende guerilla-taktik og bruge små grupper på 4-8 mand til at infiltrere LTTE og skabe uro, inden hæren sætter det tunge artilleri ind.
I denne form for borgerkrig ville den eneste mulige militære løsning have været at besejre hæren på slagmarken, marchere ind i hovedstaden Colombo og dér diktere en fredsløsning. LTTE har aldrig været i stand til dette og har i stedet forsøgt at samle støtte fra politikere i den indiske delstat Tamil Nadu. Ikke overraskende har opportunistiske lokalpolitikere i delstaten misbrugt LTTE til at sikre sig selv stemmer, men har intet leveret til gengæld.
Den nuværende situation er mere farlig, end den ser ud til. Ødelæggelserne og det høje antal døde vil ikke blot betyde en periode med undertrykkelse og måske etnisk udrensning af tamiler i Sri Lanka. Rajapaksa kom til magten i spidsen for en ultra-nationalistisk koalition, som har hævet den singalesisk-buddhistiske nationalismes banner til nye højder.
Partier i denne koalition taler nu om Sri Lanka som singalesernes land – alle andre er “gæster“ på øen. De mener, at Sri Lanka er omgivet af fjender – ikke blot hinduer, men også muslimer og kristne. Det betyder, at ikke blot tamilerne står for skud – de store muslimske og kristne mindretal er de næste mål.
Sejren over LTTE betyder ikke, at konflikten er slut, men snarere at en ny omgang racistiske angreb på mindretal kan tage sin begyndelse. Om nogle måneder er der parlamentsvalg i Indien, hvor den kommende regering vil være afhængig af opbakning fra et af de store partier i Tamil Nadu. Dette øger risikoen for en indisk militær intervention, hvis Sri Lankas tamiler udsættes for etnisk udrensning.
Dette roderi viser nødvendigheden af socialistisk politik. Det tragiske er, at Sri Lanka engang har haft både et kommunistisk og et trotskistisk masseparti. De blev begge fanget i parlamentariske manøvrer og forsøg på at øve indflydelse på “progressive“ regeringer og endte med at blive marginaliseret. Det maoistiske JVP parti kollapsede i ultranationalistiske udskejelser, og LTTE, som har bundet sig til tamilsk nationalisme, har aldrig forsøgt sig med appeller til arbejderklassen i Sri Lanka. Deres politik endte i en blindgyde.
Oversat fra Socialist Review 334, marts 2009
Se også:
SAA 287: Efter Gaza-krigen
SAA 287: Afghanistan: Intet nyt under solen
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe