Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 288 – 30. april 2009 – side 13

Atomkraft

– Et farligt svar på klimatruslen

Jørn Andersen

Atomkraftlobbyen vejrer morgenluft efter 20-30 års krise. Med henvisning til klimatruslen snakkes der nu igen om atomkraft som en mulig energikilde. Selv blandt klima-aktive er nogen villige til at overveje muligheden. Men det er både farligt og dyrt – og et meget dårligt svar på klimatruslen, mener Jørn Andersen.

For mange er alene tanken om at bygge atomkraftværker i Danmark utænkelig. Det er der to grunde til.
I 1985 opgav et flertal i folketinget alle planer om atomkraft i Danmark. Det skete efter at der i godt 10 år havde været en omfattende folkelig debat, hvor et stort flertal i befolkningen sagde: ”Atomkraft – Nej tak!”

Den anden grund er Tjernobyl. Den 26. april 1986 eksploderede reaktor 4 i Tjernobyl-atomkraftværket i Ukraine (dengang USSR). Ofrene skal tælles i titusinder. Radioaktivt støv spredte sig ikke kun ud over Ukraine, Hviderusland og Rusland, men også 14 andre europæiske lande samt store dele af Asien og Mellemøsten – fra Skandinavien til Kina.

7 år tidligere, i 1979, var en reaktor på 3-mile-øen i Pennsylvania, USA, meget tæt på en egentlig kerne-nedsmeltning, der ville have kostet titusinder af menneskeliv og forurenet enorme arealer i århundreder.

Siden 3-mile-øen og Tjernobyl er der ikke bygget nye atomkraftværker i USA og det første i Vesteuropa er først nu ved at blive bygget i Finland (Olkiluoto-3).

Ny debat om atomkraft

Er man gammel nok til at have fulgt debatten i Danmark fra 1974-85, kan det virke som en sag, der er blevet afgjort én gang for alle: Atomkraft er dyrt, det er farligt – og der er langt bedre alternativer. Kort efter satte Tjernobyl det endelige punktum.

Men det gælder ikke, hvis man er yngre. Så vi er nødt til at tage argumenterne seriøst – denne gang i lyset af den igangværende klimatrussel.

Argumentet for atomkraft lyder besnærende: Atomkraft er CO2-neutralt, fordi der ikke udledes CO2 fra el-produktion i atomreaktorerne.

Det kan underbygges ved at henvise til, at Frankrig, som får ca. 80 pct. af sin elektricitet fra atomkraft, udleder langt mindre CO2 end fx Storbritannien, som kun får 25 pct. fra atomkraft.

Derfor er det ikke overraskende, at nogle er villige til at overveje atomkraft som et svar på klimatruslen. Det er ikke urealistisk, at klimatruslen kan koste flere hundrede millioner mennesker livet.

Så selv om atomkraft er risikabelt, lyder det kyniske argument, så truer den globale opvarmning måske 1000 gange så mange mennesker.

Hvorfor ”Atomkraft – Nej tak!”

Men kigger vi nærmere, er det et valg mellem to onder. Og atomkraft er et unødvendigt onde.
Selve atomkraft-teknologien har nogle indbyggede tekniske “problemer”: Affaldsproblemet og risikoen for katastrofer. Fordi de er indbyggede, kan de ikke løses.

Affaldsproblemet handler om, at brugt atombrændsel er radioaktivt – og farligt for mennesker og miljø i århundreder.

Derfor skal det opmagasineres på stabile steder i mange generationer. Selv USA, som har benyttet atomkraft i over 50 år, har endnu ikke et permanent opbevaringssted for landets over 50.000 tons atomaffald.

Hvis man ved ordet “bæredygtig” forstår at “aflevere kloden til næste generation i mindst lige så god en tilstand, som vi modtog den”, så er atomkraftaffaldet det modsatte af bæredygtigt.

Desuden er der affald ved brydningen af uran. For at få ét ton brugbart uran-brændsel, skal der typisk brydes 1.000 tons klippesten. De 999 tons ligger tilbage og kan forurene miljøet.

Katastrofer

Det andet store indbyggede problem er risikoen for katastrofer.

Ingen teknologi er ufejlbarlig. Det gælder også atomkraft, uanset sikkerhedsforanstaltninger – og uanset at atomkraft-industrien kun har haft relativt få ulykker i de 50 år, den har været i kommerciel brug.

Problemet er bare, at når det sker, kan konsekvenserne være uoverskuelige, som Tjernobyl viser med en lærebogs tydelighed.

En rapport til USA’s kongres året før Tjernobyl fastslog:
“Hvis 100 reaktorer kører i en periode på 20 år, er sandsynligheden for en alvorlig reaktorulykke omkring 45 procent.”

Ulykkerne har sjældent kun tekniske årsager. Tjernobyl handlede lige så meget om, at underordnede teknikere ikke turde rapportere fejl opad i et hierarkisk system.

I en markedsstyret verden er der et tilsvarende pres. Det er almindeligt anerkendt på fx hospitaler, men det gælder også for atomkraftværker. Her er konsekvenserne bare mange gange større, når det går galt.

Endelig: Krig og terrorisme gør atomkraftværker til oplagte mål.

Risikoen for atomkraft-ulykker er ikke en påstand: Atomkraftværker kan kun forsikres op til et vist beløb (i USA 300 mill. dollars pr. anlæg i 2005). Derfor stiller den amerikanske stat garanti, hvis ulykkerne koster mere.

Atomkraft og atomvåben

Atomkraft er atomvåbenindustriens tvilling. Det har USA og Nato belært os alle om, når det handler om Irans atomkraft.

Men det gælder alle de store atom-magter. Frankrig har mange atomkraftværker, fordi den franske regering ønskede sin egen atomvåben-produktion.

USA – det eneste land, som hidtil har anvendt atomvåben – er samtidig landet med flest atomkraftværker.

Uden den “fredelige” udnyttelse af atomkraft ville alle de atomare forskningsmidler ikke blive accepteret af verdens befolkninger.

Atomkraft er dyrt

Prisen på energi fra atomkraftværker indregner ikke de reelle omkostninger. Forskning, forsikring, billige byggelån støttes af statslige tilskud – fra regeringer, der ellers hylder “det frie marked”.

Den tidligere britiske minister Alan Whitehead sagde i 2005:
”Hvis der var et frit marked for energi, dvs. ingen hjælp til bygning af atomkraftværker, ingen langsigtet garanti for et sikkert marked og ingen mindstepris for atomkraft-energi, var der ingen, der ville bygge et atomkraftværk.”

Det igangværende reaktorbyggeri Olkiluoto-3 i Finland er allerede nu over 2 år forsinket. Den oprindelige pris forventes nu at blive fordoblet til omkring 50 milliarder kr.

Atomkraft og klimatruslen

Atomkraft er altså under alle omstændigheder dyrt, farligt og overlader alvorlige miljøproblemer til de næste generationer.

Men atomkraft er også et meget dårligt svar på klimatruslen.

Atomkraft er ikke CO2-neutralt. Selv om selve processen er det, så er hverken byggeriet eller udvindingen af uran-brændslet CO2-neutralt. Og transporten af uran er de fleste steder meget lang, da uran kun findes i få lande (især Canada, Australien m.fl.).

Noget af dette gælder også andre konstruktioner, så længe det omgivende samfund ikke er CO2-neutralt. Men atomkraft-byggeriet, som anvender enorme mængder CO2-tung beton, og den lange transport kan ikke gøres CO2-neutrale.

Langt værre er det, at der vil gå rigtigt lang tid fra en evt. beslutning om at bygge et atomkraftværk, indtil det kan begynde at producere strøm. I princippet kan et atomkraftværk bygges på 4-5 år, men med planlægning, godkendelser og de typiske forsinkelser vil der typisk gå 10-15 år.
Når der skal sættes ind mod klimatruslen her og nu, så er atomkraft en meget dårlig løsning.

Langt bedre alternativer

Hvis politikerne ville, kunne kloden dækkes med vindmøller på omkring 5 år. Det er kendt teknologi med kendte risici, der kan bygges decentralt.

Er man i tvivl, kan man prøve at nærme sig et atomkraftværk: Her mødes man af enorme beton-kolosser omgivet af ofte bevæbnede vagter og med højt avancerede sikkerhedsrutiner.

Vindmølleparker er derimod ubevogtede. Grunden er simpel: Atomkraft er farligt, vindkraft er ikke.
Derfor er det da også kun ganske få klima- og miljøaktivister, der seriøst går ind for atomkraft. Alle de store miljø-organisationer er imod.

Løsningen på klimatruslen ligger i en massiv satsning på vedvarende energi samt på energi-effektivitet. Ud over at afhjælpe klimatruslen vil det også på mange andre områder give os et bedre liv end kulkraft, benzinbiler og atomkraft kan.

Se fx www.ooa.dk for mere info om atomkraft. OOA var den vigtigste kraft, der sikrede et Nej tak til atomkraft i Danmark i 1970erne.

Jørn Andersen er aktiv i Klimabevægelsen

Flere artikler fra nr. 288

Flere numre fra 2009

Se flere artikler om emnet:
Atomkraft

Se flere artikler af forfatter:
Jørn Andersen

Siden er vist 3878 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside