Socialistisk Arbejderavis
Nr. 289 – 26. juni 2009 – side 17
Politiets fysiske magt vokser
Jesper Juul Mikkelsen
Ja, så fik det danske politi også vandkanoner. Det er kun det sidste nye våben i opbygningen af et stærkere politi. Men der er stor opbakning til politiet, og årsagen er enkel: Vi ønsker jo alle at kunne leve trygt og godt – ik‘?
Utryghed
Samtidig er utrygheden voksende i Danmark. Pia Kjærsgaard og hendes spindoktorer har nok fanget stemningen blandt en del af befolkning meget godt ved denne udtalelse i Ekstrabladet: “Jeg erindrer overhovedet ikke, at vi nogensinde følte os utrygge (...) der er sket en forrående udvikling i vores samfund.“
Så det giver vel meget god mening, at politiet skal have flere beføjelser, når nu så mange af os går og er så bange?
Men her bliver vi nødt til at stoppe op og konstatere, at kriminaliteten faktisk har været faldende siden 60‘erne. Men mens antallet af anmeldelser har været støt faldende, har eksponeringen af utryghed fra politikere og medier været enormt stigende som grafen viser.
Udviklingen i brugen af forskellige ord i den skrevne presse (Fra bogen: “I tryghedens navn“ af Mette Volquartzen)
Som vi kan se, er der sket en voldsom stigning i eksponering af kriminalitets-relaterede utryghedsord. Det er vel at mærke en stigning, som ikke hænger sammen med den faktiske udvikling i kriminaliteten. Mens politikerne og medier fokuserer på den fiktive utryghed, vokser de reelle problemer for almindelige arbejdere i Foghs og Løkkes Danmark.
Mellem 500-1000 ejendomme vil gå på tvangsaktion om måneden i den nærmeste fremtid (Jyske Vestkysten 28. marts). Tal fra 3F viser, at der allerede nu er 30.500 medlemmer – svarende til næsten 12 procent – som er berørt af ledigheden.
Samtidig er nettet blevet strammet om de arbejdsløse. Og de velfærdsinstitutioner som sygehuse, børnehaver, plejehjem osv. som skulle være sikkerhedsnet for os ‘almindelige mennesker’ har i lang tid været udsat for nedskæringer og udhuling, imens de private alternativer for de rige begynder at skyde op.
Dette er den usikre sociale virkelighed i 2009. Men i mediernes og politikernes øgede fokus på lov og orden bliver utrygheden og vreden rettet imod ‘de kriminelle’ og ‘de fremmede’. Deres historie har den underliggende præmis, at politiet skal have flere beføjelser og større våben, for at de kan skabe tryghed i samfundet.
Politiet opruster og retsstaten skrider
Mange husker den såkaldte rockerkrig i 90‘erne, som politiet brugte til at få flere beføjelser. Dengang var det brug af anonyme vidner, lettere adgang til aflytninger og brug af hemmelige agenter, som blev tilladt.
I konflikten om Ungdomshuset blev de autonome kaldt ‘politiets fjender’, og man brugte gentagne gange endnu et nyt redskab, nemlig masseanholdelser. Politiet forsøgte ved samme lejlighed at skubbe til grænserne for, hvornår man kan varetægtsfængsle folk.
To af de advokater, som forsvarede sigtede i forbindelse med Ungdomshusurolighederne, Jacob Arrevad og Sysette Vinding Kruse, har i maj 2009 skrevet en kritiske rapport: “De kunne jo bare havde holdt sig væk“. Her forklarer de, hvordan mange af de omkring 800 anholdte bliver sigtet for helt eller delvist opdigtede historier, som politifolk derefter systematisk fremførte i retten, alle med en ordlyd, der var skabt til at få de anholdte varetægtsfængslede. Og forsvarsadvokaterne mistænker politiledelsen for at stå bag disse systematiske løgne.
Sidst, men ikke mindst, så har optakten til Klimatopmødet allerede nu medført brug af endnu et nyt våben, nemlig peberspray. Det skulle ellers kun bruges som erstatning for tjeneste-pistolen.
Seneste skud på stammen har været afsløringen af, at politiet har købt vandkanoner! Og det er tydeligt, at politikorpsets ledelse og flertallet på Christiansborg finder denne udvikling meget nyttig.
Tryghed for hvem?
I skåltaler (og især når vi går i krig) får vi ofte fortalt, hvor demokratisk et land vi er. Vi har ytringsfrihed, lighed for loven og forsamlingsfrihed.
Men erfaringerne fra blokader af arbejdspladser, hvor politiet på baggrund af det såkaldte blokade-cirkulære altid griber ind på arbejdsgivernes side for at sikre arbejdsgivernes mulighed for at bruge skruebrækkere, viser, at politiets rolle er en anden end at sikre disse rettigheder.
Politiets rolle er at stå last og brast med magthaverne og sikre deres fortsatte privilegerede position. Med den seneste udvikling i det danske politi og erfaringerne fra de seneste demonstrationer er det tydeligt, at politiets rolle er at skabe tryghed!
Men det er ikke tryghed for dem, som bruger deres grundlovssikrede ret til at demonstrere, ytre og forsamle sig – til dem er der risikoen for peberspray og eller en hårde vandstråle fra den nye vandkanon.
Nej – det er tryghed for dem på toppen. Der sendes et signal om, at det er farligt at demonstrere og at åben kritik helst er noget man skal holde sig fra.
Der er dog en positiv slutning, vi kan drage i forbindelse med det forstærkede politi. Når de er parate til at bruge så mange penge på et politi, der er rettet direkte imod demonstranter på gaden, så må det være fordi vore magthavere synes, det er meget ubehageligt, at vi demonstrerer og udfordrer deres herskende logik. – Ja, det er så ubehageligt, at de nærmest bliver utrygge – så det bli’r vi ved med.
Se også:
SAA 289: Grundlovstale: Ulighed i straffesystemet
SAA 289: Ekstrabevilling til politiet for aller-sidste gang ...
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed