Socialistisk Arbejderavis
Nr. 291 – 18. september 2009 – side 10
Kampen mod klimatruslen
Jørn Andersen
KlimaX-miljøet har været synligt aktiv på klimascenen i op mod 2 år. Det er længere end de fleste andre. Så det er på tide at tage et kig på nogle af de politiske erklæringer, der kommer fra den del af miljøbevægelsen.
Et par af de mere interessante er 20 teser mod grøn kapitalisme af Alexis Passadakis og Tadzio Müller og De grønne jobs blæser i vinden af David Balleby Rønbach. Begge kan læses på www.Modkraft.dk.
Når vi har valgt at bringe et større udpluk af de 20 teser, er det både fordi de rejser vigtige spørgsmål, som få andre diskuterer – men også fordi de giver et afsæt for at diskutere nogle af de problemer, der også findes i dem.
Grøn kapitalisme
Det er befriende, at der endelig er nogen, der går i flæsket på ideen om, at “grøn“ kapitalisme på magisk vis skulle være mere human end den nuværende.
Hvis løsningen af klimakrisen bliver overladt til Obama, Merkel og Lars Løkke, vil det være en markeds-løsning. Det betyder, at milliarder af menneskers skæbne vil blive den samme som de sultendes i fx Afrika: “Hvis ikke der kan tjenes penge på dem, kan de lige så godt dø.“
Men mens mange af de sultende i Afrika er for svage til at slås igen, så rammer klimatruslen mange andre, som ikke har mistet evnen til at slås. Thailand og Indonesien, Nigeria og Brasilien er blot et par eksempler.
Når de forsøger at slå igen – mod fx stigende fødevarepriser eller ekspropriering af jord til biobrændsel – bliver de mødt med undertrykkelse og vold.
Falske løsninger
De 20 teser har også ret i, at de kapitalistiske klimaløsninger i det “Globale Syd“ ofte er en større trussel end klimaforandringerne selv.
Især EU og USA har lanceret biobrændsel som et alternativ til benzin og diesel. Resultat: Global fødevarekrise, kæmpe skovrydninger – en voldsom forværring af biokrisen.
Så der er klart behov for “ægte“ klimaløsninger, løsninger nedefra. Desværre er teserne meget kortfattede på det punkt.
Løsninger nedefra
For blot at sige løsninger nedefra (tese 16) siger ikke ret meget. Et af problemerne er, at forfatterne allerede i tese 8 har afskrevet “arbejdere, globalt set“ som værende magtesløse over for moderne kapitalisme.
Hvis vi skal tale om “løsninger nedefra“ som alternativ til et globalt system, der smadrer klima og miljø, så kræver det massekamp. Det kræver, at mange millioner af mennesker involveres i en kamp for at ændre magtforholdene.
Det stiller igen krav til den anti-kapitalistiske venstrefløj om at forholde sig til disse mange mennesker som de er, dvs. med de politiske ideer, de har, og den hverdag de lever i.
Derfor er teserne også utilstrækkelige, når de kun opfatter fagforeningerne som “sikkerhedsventiler“, der holder “vores kollektive vrede“ indenfor “kapitalens og regeringernes behov“ (tese 12).
Det er noget af sandheden om fagforeningerne – eller rettere om de højt betalte professionelle kompromismagerne i toppen af dem. Men fagforeninger kan også være organer for arbejderklassens modstand, hvor der foregår en kamp om modstand eller underkastelse.
Det har David Balleby Rønbach langt bedre fat i i sin indledning til artiklen De grønne jobs blæser i vinden:
“Der er mere end blot nuancer til forskel på det økologiske fodaftryk, der ligger i forlængelse af de grønne jobs, arbejderne på Isle of Wight kæmper for, når de besætter deres vindmøllefabrik og de jobs, der omtales som grønne, når de store selskaber mødes for at planlægge og koordinere lobbyisme.“ – Og som han med rette kritiserer fagtoppen i 3F for at bakke op om.
Den anti-kapitalistiske venstrefløjs opgave er ikke at handle som mindretal på vegne af det store flertal og “lukke København ned“.
Vores opgave er i stedet at mobilisere det store flertal af arbejdere, studerende osv. til kollektiv modstand. At gå i dialog med dem, der frygter klimatruslen, men stadig tror på systemet. At hjælpe med til at organisere de små skridt til modstand, som er forudsætningen for de større.
Og her er arbejdernes interesser som kollektiv klasse det eneste realistiske afsæt for at udvikle en kraft, der kan stå op i mod kapitalismen, hvad enten den er grøn eller sort som kul.
Billedtekst:
I løbet af sommeren var der flere klima-demonstrationer
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed