Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 292 – 8. oktober 2009 – side 3

Budgetforlig i kommunerne

Kommunernes budgetter for 2010 retter ikke op på mange års velfærds-forringelser. Eller giver luft i hverdagen for kommunalt ansatte. Når der nogle steder sker mindre forbedringer, skyldes det ene og alene, at det er valgår.

I Århus og Odense stod Enhedslisten uden for forliget. Enhedslisten i Odense udtaler:

“Vi kan ikke tage ansvar for de markante velfærdsforringelser for byens borgere og pressede arbejdsvilkår for de kommunalt ansatte, som bliver konsekvensen. Desuden mener vi der er tale om ren talmagi, som fører Odenses borgere bag lyset.

Vi forudser ... en nye “tredjebehandling“ af budgettet efter valget med nye alvorlige besparelser, for at kunne få deres budget til at hænge sammen.“

København

I København var alle partier med i forliget – inkl. Enhedslisten. Enhedslistens socialborgmester Mikkel Warming kalder budgettet for et “brandslukningsbudget“.

Selv om der er sket forbedringer på nogle områder, så lægges der op til forringelser i de kommende år – hvor der er længe til næste kommunalvalg.

Man kan stille et stort spørgsmålstegn ved det fornuftige i, at Enhedslisten er gået med i forliget.
Det har fx betydet, at der stort set ingen debat har været efter forliget. Fagforeningerne siger, at det kunne have været værre, og venstrefløjen er med i forliget.

Men der er rigtigt meget behov for debat om, hvordan vi kan rette op på velfærden og få skabt en tålelig hverdag for de ansatte.

Der er behov for modstand og mobilisering, som kan bryde regeringens budgetrammer. At den debat nu er lagt død har EL og de faglige ledere, der bakker op om forliget desværre et medansvar for.

At S og SF op til kommunalvalget i november kan afvise kritik fra Enhedslisten med, at de jo selv er med i forliget, gør kun ELs deltagelse ekstra ærgerlig.

Se også:
SAA 292: Det mener vi: Valg i Europa

Flere artikler fra nr. 292

Flere numre fra 2009

Siden er vist 1990 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside