Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 292 – 8. oktober 2009 – side 3

Det mener vi

Valg i Europa

Der har været valg i en række europæiske lande den seneste måneds tid. På overfladen ser resultaterne ret modstridende ud, men der er alligevel en del fælles konklusioner at drage – både for socialdemokrater, SF-lignende partier og den anti-kapitalistiske venstrefløj.

For det første står det bøjet i neon, at socialdemokratiske partier, der forsøger at efterligne borgerlige partier, ikke samtidig kan hævde at være et alternativ til dem.

Det gjaldt de tyske socialdemokrater, som var gået i koalition med de borgerlige – og fik det værste valg i over 50 år. Og det gjaldt det regerende Socialistparti i Portugal, som mistede over en halv million vælgere efter at have angrebet bl.a. arbejdsløse og uddannelser.

Og det vil gentage sig med endnu større styrke, når George Brown i England skal møde vælgerne.

Derimod gik Arbeiderpartiet i Norge frem. Både fordi de faktisk havde gennemført reformer, men ikke mindst fordi de gik til modangreb, da det racistiske Fremskridtspartiet udfordrede dem.

Det bør være en lære for en kommende socialdemokratisk ledet regering i Danmark. Desværre er der intet, der tyder på, at de vil lære.

For det andet, så viser valgene at venstrefløjspartier – som det SF-lignende SV i Norge – der går i regering, men fører socialdemokratisk politik, bliver straffet.

Regeringsdeltagelsen betyder – som det også vil for SF i Danmark – at visionerne om “forandring“ viger for kravet om “ansvarlighed“. Det er et svigt i ansvarlighed over for de vælgere, der har troet på deres snak om forandring – og derfor bliver de straffet.

Hvorfor stemme på SF/SV, når man alligevel får socialdemokratisk politik?

Anti-kapitalisterne

Derimod er der mere positive resultater, hvor venstrefløjen både har fastholdt en anti-kapitalistisk profil og samtidig gjort sig til talerør for modstanden mod krise og krig og for solidariske løsninger.

Det gælder Venstreblokken i Portugal, som fik knapt 10 pct. af stemmerne og fordoblede sit mandattal.

Og det gælder for Die Linke i Tyskland, som fik sit hidtil bedste valg og var i stand til at opsamle godt en tredjedel af, hvad socialdemokraterne tabte.

Der er ingen tvivl om, at S-SF i Danmark vil skuffe, hvis det lykkes dem at komme i regering.

Spørgsmålet er: Vil Enhedslisten være i stand til at udfordre den skuffelse?

Se også:
SAA 292: Er de tyske vælgere rykket mod højre?
SAA 292: Svækket venstrefløj vandt valget i Norge
SAA 292: - et nederlag for venstrefløjen: Det irske “Ja“
SAA 292: Budgetforlig i kommunerne

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 292

Flere numre fra 2009

Siden er vist 2219 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside