Socialistisk Arbejderavis
Nr. 292 – 8. oktober 2009 – side 8
Hvorfor vi ikke har atomkraft i Danmark
Historien om OOA
Jørn Andersen
Da oliekrisen slog igennem i 1973 krævede elværkerne i Danmark, at der hurtigt blev indført atomkraft i Danmark. Forslaget havde opbakning fra storindustrien, regeringen og et stort flertal i folketinget.
Mindre end fem år senere, i efteråret 1978, udskød regeringen beslutningen om atomkraft på ubestemt tid. Den 29. marts 1985 blev atomkraft officielt taget ud af dansk energiplanlægning.
Æren for dette har det enorme arbejde fra tusinder af aktive i OOA – Organisationen til Oplysning om Atomkraft.
Selv om det nu er 30 år siden, at kampen mod atomkraft i Danmark reelt blev vundet, så er OOA’s symbol – solen med teksten “Atomkraft? Nej Tak“ – stadig kendt. Også af mange som knapt nok var født dengang.
Men de færreste under 50 kender ret meget til den enorme indsats og organisering, der lå bag. I en situation, hvor vi skal opbygge en måske endnu større bevægelse mod global opvarmning, er der masser af inspiration at hente i OOA’s historie.
Oplysning
OOA betyder Organisation til Oplysning om Atomkraft – altså ikke imod atomkraft, selv om det for alle dens aktive var formålet at forhindre indførelsen af atomkraft.
Grunden var dels, at man – især i starten – ikke ønskede at “polarisere“ debatten, dels at almen viden om atomkraft både hos den almindelige befolkning, men også hos politikere, journalister osv. oftest var ganske lille.
Kravet ved stiftelsen 31. januar 1974 var: 3 års udsættelse af atomkraft-beslutningen.
Vægten var altså på oplysning og at rejse tvivl – for at vinde tid til at få større opbakning.
Klima-oplysning
I klimakampen i dag kan vi ikke nøjes med at “udskyde beslutninger“. Vi kæmper mod en tilstand, som “er“: den globale opvarmning.
Vi skal skabe en bevægelse, som hurtigst muligt kan kræve stop for CO2-udledning. Vi kan derfor ikke undgå at “polarisere“ debatten en hel del.
Men oplysning er stadig ekstremt vigtigt. Vi står ligesom OOA i 1974 også med “en stor kløft mellem hvad videnskaben forstår og hvad der er kendt blandt politikerne og i offentligheden om den globale opvarmning,“ som klimaforskeren James Hansen har formuleret det.
Skal vi have hovedparten af befolkningen med på vores side i klimakampen, skal vi ud til titusindvis af mennesker med troværdig oplysning.
OOA’s mobilisering
Også for OOA var oplysning kun det første skridt. I foråret 1976 vedtog folketinget “atomanlægsloven“.
OOA’s svar var en stor folkelig mobilisering. Ca. 800.000 aviser blev uddelt over hele landet, og på 6 uger blev der indsamlet 170.000 underskrifter med et krav om, at beslutningen skulle udskydes. I august udskød regeringen beslutningen.
Læs lige igen: 800.000 aviser på 2-3 måneder og 170.000 underskrifter på 6 uger. Det skete ikke af sig selv.
Fra starten opbyggede OOA lokalgrupper, og snart var der lokalgrupper i enhver mellemstor by. Disse lokalgrupper var forudsætningen for, at sådanne kampagner kunne lade sig gøre.
Underskriftindsamlingen blev i sommeren 1976 fulgt op af en kampagne for solmærket “Atomkraft? – Nej tak“. Ca. 200.000 nålemærker og bilmærker og næsten 1 million brevklistermærker blev distribueret i de måneder.
I 1977 var der ca. 150 lokalgrupper. Der var ca. 10.000 sympatisører, som var kendt via landskontoret – OOA var ikke en medlemsorganisation – og mange af dem var aktive med at sprede OOA’s materiale.
Atomkraftmarcher
Da atomkrafttilhængerne i 1978 igen pressede på, blev der igen udsendt uddelingsaviser.
Men der blev også organiseret to store atomkraftmarcher. Knapt 50.000 mennesker gik fra to af de planlagte placeringssteder for danske atomkraftværker Gyllingnæs og Stevns til henholdsvis Århus og København. Et par dage efter udskød regeringen beslutningen endnu en gang.
Den 29. marts 1979 skete der et alvorligt uheld på det amerikanske atomkraftværk “Tremileøen“. Med få dages varsel blev der 6. april afholdt demonstrationer med 25.000 deltagere i København og i Århus mod Barsebäck-værket. En underskriftindsamling for at få Barsebäck-værket lukket indbragte 312.000 underskrifter i løbet af 5 uger.
Den 18. april blev der igen demonstreret. 40-50.000 mennesker deltog i 15 danske byer, mens folketinget havde energipolitisk debat.
I efteråret 1979 blev der husstandsomdelt 2,1 million folkepjecer “Danmark uden atomkraft“ af frivillige aktivister.
Hvad kan vi lære?
Hvorfor sendte OOA ikke bare sine 2,1 million folkepjecer ud med posten?
Noget af grunden var uden tvivl økonomisk – OOA havde kun få penge. Men langt vigtigere var det, at OOA’s tusindvis af lokale aktivister også betød, at debatten blev taget mund til mund. At folk kunne lufte deres tvivl og få svar.
Selv om mange bestilte badges og klistermærker på landskontoret, så fik langt de fleste dem fra venner og bekendte, kolleger og skolekammerater, der var omvandrende ambassadører for “Atomkraft? – Nej tak“.
Lokalgrupperne gjorde det også let at involvere folk, når det var nødvendigt med en særlig indsats. Det er noget som selv nok så professionelle medie-kampagner ikke kan.
Vi kan i dag ikke kan vinde klimakampen alene med OOA’s midler. Vi er også nødt til at involvere især fagforeninger og uddannelses-organisationer, fordi udfordringen er langt større end OOA’s var i 1970erne.
Men vi kan næppe vinde klimakampen uden også at opbygge lokale grupper af tusinder af klima-aktivister. Folk, der kan tage diskussionen hvor de færdes – herunder også på arbejdspladser, skoler, universiteter osv. – og i fagforeninger og uddannelsesorganisationer.
De næste to måneder op til klima-topmødet i december er et perfekt tidspunkt at starte dette arbejde.
Jørn Andersen er aktiv i Klimabevægelsen og forberedelsen af demonstrationen 12. december
Mange af oplysningerne om OOA er taget fra deres egen hjemmeside, www.ooa.dk, hvor du kan læse mere om OOA’s historie. OOA blev nedlagt 31. maj 2000.
Se også:
SAA 292: Kreative klimaaktioner
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe