Socialistisk Arbejderavis
Nr. 293 – 8. december 2009 – side 11
Frifindelser førte til lømmelpakke
Lisbeth Bryhl
Det var ikke muligt for politi og anklagemyndigheden at få dømt uskyldige demonstranter efter rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej. Derfor er loven nu lavet om.
Det så ikke godt ud. Rydningen af Ungdomshuset på Jagtvejen endte i gadekampe og en by i oprør. Politiet, anklagemyndigheden og dommervagten måtte arbejde på overtid, og ved hjælp af hjemmestrikkede politirapporter blev hundredvis af demonstranter og tilfældige forbipasserende varetægtsfængslet. Anklagemyndigheden forsøgte efterfølgende at få dømt de indfangne for de uroligheder, der var opstået på baggrund af rydningen. Problemet var bare, at man ikke havde fanget de rigtige.
Statsadvokaturet var ikke tilfreds med resultatet. Det fik statsadvokat CharIotte Alsing Juul til at udtale følgende til politiken.dk d. 15. maj 2009:
»Vi vil se på, om dommen (Knibtangssagen, red.) kan give anledning til en lovændring i fremtiden for, hvornår man er med i en demonstration. I en sag som den her, er det meget svært at bevise ud fra den lovgivning, vi har nu«.
Forsvarsadvokaterne i Knibtangssagen havde en helt anden, og meget mere fortrøstningsfuld, opfattelse af dommen og ikke mindst af de fremtidige perspektiver. Advokat Niels Anker Rasmussen udtalte til samme artikel:
»Dommen er en glædelig markering af, at den grundlovssikrede forsamlingsfrihed bliver taget alvorligt ... jeg tror næppe, at anklageren får held til at få politisk opbakning til en lovændring, der betyder, at det automatisk er ulovligt at deltage i en demonstration, hvor der bliver kastet med sten. Det er jo grundlovsstridigt.«
Men han tog fejl. Med den nyligt vedtagne lømmelpakke, bøjes, hvis ikke knækkes, retten til at demonstrere.
Det store problem for politi og anklagemyndighed var, at de demonstranter eller tilskuere som befinder sig i umiddelbar nærhed af optøjer, men som ikke deltager eller tilslutter sig, af både Højesteret i 1996 og af Østre Landsret i 2009, er kendt uskyldige. Det er da selvfølgelig en træls situation for den udøvende magt, når det er de eneste der kan anholdes og anklages. De løber jo heller ikke væk; hvorfor skulle de? De har jo ikke gjort noget ulovligt.
Det er nu lavet om med den seneste gave fra VK-regeringen og deres støtteparti Dansk Folkeparti. Nu kan de lømler, der formaster sig til at være i nærheden af uroligheder, fængsles og dømmes. Hvordan har regeringen dog skruet det sammen? Meget nemt, elegant og uden mellemregning flytter loven ansvaret. Demonstranternes ansvar er ikke længere for sig selv og egne handlinger, nu er man som demonstrant ansvarlig for andres handlinger også.
Argumentet i de seneste anklager om deltagelse i uroligheder (§§134, 134a) har ifølge anklagemyndigheden været, at bare det at høre eller at se andre kaste med sten bør føre til en dom for deltagelse – altså hvis man ikke bare forsvinder fra området omgående.
Det virker lidt sort, ikke sandt? Lad nogle eksempler kaste lys over dette sorte.
Hvis en mand står og fumler med sin cykel på vej hjem fra sit studies fredagsbar, og han bor i en opgang i den gade, hvor der er der ifølge politiet foregår uroligheder; ja så kan han, hvis han ikke hurtigt nok flytter sig, blive dømt for deltagelse. Det lyder måske søgt. Men det blev ikke desto mindre forsøgt under rydningen, og den unge mand endte i varetægtsfængsel fordi han boede for tæt på uroligheder.
Eller hvad med de demonstranter, der gerne vil væk, men ikke kan?
Hvad med strejker eller blokader? Med en tanke på skraldemændenes nylige aktioner på Vestegnen, og særligt på politiets indblanding i faglige stridigheder, kan man vist godt forvente sig en tårnhøj bøde eller 40 dage bag tremmer for at stå ved siden af, når politiet vurderer at man står i vejen.
40 dage, hvorfor nu det? Jo det er så simpelt, at hvis den brøde politiet vurderer du begår, har en straf på 40 dage ubetinget, så ryger man direkte i varetægtsfængsel. Det gør jo unægtelig dommervagtens arbejde noget nemmere. Det vil ikke længere være nødvendigt at beskæftige sig med unødige detaljer om skyld eller deltagelse; har du været der, er du automatisk skyldig.
Der er ikke meget andet at sige om denne hovsa-lov, end fordømt! Dømt før dom, og fordømt at vedtage en lov, der giver borgerne ansvar for handlinger, de ikke selv begår. Det er ikke en såkaldt retsstat værdig. Fordømt.
Lisbeth Bryhl er aktiv i Forældre mod politibrutalitet
Se også:
SAA 293: Det mener vi: De falske løsningers tid er forbi
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed