Socialistisk Arbejderavis
Nr. 293 – 8. december 2009 – side 12
Finanslov 2010
Nyliberalistisk krisepolitik kørt fast
Henrik Herløv Lund
Med finansloven for 2010 har regeringen Lars Løkke Rasmussen fået vedtaget sin første egenhændige finanslov. Men, selvom der synes at være et opsving på vej, tyder alt på, at ledigheden fortsat vil være stor og stigende i de kommende år Krisen er med andre ord langt fra ovre og arbejdsløsheden endnu mindre.
Der er altså fortsat brug for en aktiv krise og finanspolitik, der bekæmper ledigheden og øger beskæftigelsen og den økonomiske vækst.
Begrænset beskæftigelse
Men regeringen synes mere optaget af – med det stigende statsunderskud som alibi – kun at gøre den allermest nødtvungne indsats for at øge den økonomiske vækst og modvirke arbejdsløsheden.
I regeringens oprindelige finanslovforslag var der kun lagt op til at fremrykke offentlige investeringer med omkring 10 mia. kr. Endvidere var der i betydelig udstrækning tale om “gamle penge“, som indgår i allerede indgående aftaler omkring trafikinvesteringer, forhøjelse af kommunernes anlægsramme som led i kommuneaftalen for 2010, Grøn vækst samt Kvalitetsfonden
Dette supplerede ved finanslovsaftalen med Dansk Folkepart med en ny vækstpakke på godt 5 mia. kr. over 4 år. Heraf vil imidlertid kun godt halvdelen blive udmøntet i 2010.
Den samlede reduktion i ledigheden herved vil i den forbindelse blive i størrelsesordenen 10- 15.000 personer, hvilket skalsammenholdes med, at ledigheden må formodes at stige til op imod 135.000 tusind personer inden udgangen af 2009 og op til 180.000 i løbet af 2010.
Fodslæbende økonomisk politik
Det er på ingen måde god økonomisk fornuft, når regeringen ikke gør en mere omfattende indsats for at bremse arbejdsløsheden, Tværtimod er det eneste rigtige i økonomiske krise – og arbejdsløshedstider at inddæmme krisen, så nedsvinget ikke bliver for dybt og langvarigt og at få ledige hænder og produktionsressourcer i arbejde.
Dette er også for de offentlige finanser langt det mest hensigtsmæssige, idet det reducerer de offentlige udgifter og øger skatteindtægterne.
Men alligevel fører VK – regeringen altså en fodslæbende økonomisk politik overfor krisen og arbejdsløsheden Meget tyder på, at det for det første skyldes, at regeringen egentlig mener, at en arbejdsløshed på 100 til 125.000 egentlig er ganske udmærket af hensyn til, at dæmpe lønudviklingen på arbejdsmarkedet.
Og det er ganske tydeligt, at regeringen er langt mere optaget af statsunderskuddet end af arbejdsløsheden og egentlig gerne ville gennemføre et omfattende økonomisk indgreb med besparelser og forringelser af velfærden på foranledning heraf..
Regeringen lurepasser
Men for at vinde det kommende folketingsvalg satser regeringen imidlertid på at udsætte et sådant indgreb til valget evt., er vundet. Derfor handler regeringens overordnede økonomiske politik pt. om at lurepasse.
Er valget vundet, er det tydeligt, at regeringen herefter vil bekende kulør og fremlægge en klar nyliberalistisk økonomisk politik med hele batteriet af Arbejdsmarkedskommissionens forslag til velfærdsforringelser.
Regeringens udspil til finanslov for 2010 er i god overensstemmelse hermed dette lurepasseri, idet det ikke iværksætter nye initiativer af betydning for at øget beskæftigelsen.
“Gode penge efter dårlige“
Hertil kommer, at regeringen ikke blot gør for lidt, men tilmed i høj grad gør det forkerte. Regeringen fortsætter nemlig hårdnakket med at satse på at stimulere det private forbrug som det middel, der fortrinsvis skal løfte økonomien ud af krisen.
I 2009 blev der givet skattelettelser og udbetalt SP – pension og i 2010 står indsatsen igen i høj grad på skattelettelser som led i skattereformen i “Forårspakke 2.0“..
Det på trods af, at udviklingen i 2009 klart har vist, at netop det private forbrug er styrtdykket. Det, som ikke mindst har gjort udslaget, er de mange boligejeres klare oplevelse af, at friværdierne og overskuddet i boligerne er faldet stærkt som følge af boligkrisen. Efter en stærkt stigende gældsætning under højkonjunkturen sparer de derfor op og vil formentlig vedblive hermed så længe boligpriserne fortsætter med at falde. Det må vurderes fortsat at være tilfældet de næste 1 til 2 år.
Det er i den private sektor krisen kradser og den skyldes ikke mindst det voldsomme fald i det private forbrug – et fald der næppe vil normaliseres lige med det første. Regeringen smider derfor “gode penge efter dårlige“, når man enøjet fortsætter med forkælelsespolitikken overfor privatforbruget.
Fanget i nyliberal strategi
Når regeringen imidlertid gør det på trods af al økonomisk fornuft, hænger det naturligvis sammen med den overordnede nyliberale ideologi og strategi, som jo langsigtet handler om at øge privat forbrug og sektor i forhold til og på bekostning af offentligt ditto.
Derfor skal det offentlige forbrug naturligvis øges som mlidt så muligt og evt. nødtvungne stigninger skal hurtigst muligt tilbagerulles. Regeringen og dens nyliberale støtter er da også allerede nu begyndt at diskutere en “genopretningsplan“ for de finanser dvs. for hvordan offentlige besparelser kan neutralisere de øgede offentlige udgifter i 2009 og 2010. Velfærden skal altså betale finanskrisen.
For regeringen er dens langsigtede projekt om en nyliberalistisk drejning af velfærdssamfundet og herunder for en omfattende tilbagerulning af den offentligt leverede velfærd vigtigere end bekæmpelse af den økonomiske krise og velfærden
Derfor er finansloven for 2010 blevet de spildte muligheders finanslov. Hvilket ikke bare er til skade for arbejdsløsheden, men også til skade for den økonomiske vækst og velstanden.
Henrik Herløv Lund er økonom, cand. scient. adm.
Se også:
SAA 293: Finanslov 2010: Kapitalens husholdning
SAA 293: Krisen er ikke forbi
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed