Socialistisk Arbejderavis
Nr. 293 – 8. december 2009 – side 13
Hvorfor blive organiseret socialist?
Pelle Vedel Drews + Dennis Strøm Petersen
På Århus Universitet, var der i 70erne en studiegruppe, der blev kaldt Mediciner Fronten. Mediciner Fronten var en gruppe af venstreorienteret medicinstuderende, som sammen læste Kapitalen og diskuterede Marx og den kapitalistiske samfundsstruktur.
Men gruppen blev aldrig til mere end en studiekreds. Beslutningen om at danne en reel organisation, hvor man også forpligter sig overfor sine kammerater til aktivt, politisk arbejde blev bevidst fravalgt, og efter få år var gruppen ikke mere. Det er ikke nok for revolutionære blot at diskutere – vi må også handle organiseret. Men hvordan og med hvilket formål?
Arbejderklassens befrielse er dens eget værk. Dette kendte Marx-citat er et udtryk for den erkendelse, at en socialistisk revolution ikke er noget, som en lille elite i et parti af revolutionære kan gennemføre på vegne af det store befolkningsflertal. Revolutionære situationer opstår når en eller flere af de mange kampe, der konstant opstår mellem den herskende og den udbyttede klasse udvikler sig til et generelt oprør mod systemet, og almindelige mennesker tager historiens udvikling i deres egen hænder. Så partiet skal altså ikke lave revolutionen.
Men hvilke opgaver har et revolutionært parti så? Og hvorfor skal revolutionære socialister organisere sig?
Dobbelt bevidsthed
En årsag til nødvendigheden af, at revolutionære organiserer sig sammen, er den massive ideologiske propaganda, vi hele tiden udsættes for fra magthavernes side. Vi bliver omringet af den, og får den proppet ned i halsen på os som en anden foie gras gås. Gennem reklamer, arbejde, skoler, kirker, forældre osv. får vi at vide, at det nuværende system er det bedst tænkelige, at dem der sidder på flæsket har fortjent det, og at kapitalismen og det “fri“ marked er naturgivne størrelser, der ikke kan ændres ved.
På den anden side betyder det pres, som vi udsættes for i hverdagen og erfaringer fra kampe imod det, at de fleste mennesker får en fornemmelse for det urimelige i systemet, en følelse af solidaritet med andre arbejdere og af et modsætningsforhold til magthaverne. Disse to modsatrettede opfattelser udgør hos den enkelte arbejder det, som den italienske marxist Gramsci identificerede som den dobbelte bevidsthed.
Fordi der er forskelle i folks omstændigheder og erfaringer, er der nogen, for hvem den antikapitalistiske/socialistiske del af bevidstheden i kortere eller længere perioder overskygger den borgerlige, systemtro bevidsthed.
At holde fast i en sådan kritisk tankegang og tro på kamp for en anden verden er svært. For de fleste er det kun muligt, hvis man slutter sig sammen med andre ligesindede og understøtter og udvikler hinandens revolutionære bevidsthed og perspektiver for kamp. I partiet kollektiviseres, diskuteres og analyseres de enkeltes individuelle erfaringer og tanker. Man generaliserer dem og knytter dem til den teori og historiske hukommelse, der løbende bliver opbygget og lagret kollektivt i partiet. På den måde får man en langt mere nuanceret og teoretisk, historisk velfunderet analyse, end det enkelte medlem nogensinde ville have mulighed for at komme frem til. Dette kan give den ideologiske ballast, der skal til, for at kunne kæmpe for en anden verden.
Sammenhæng mellem kampene
Kollektivisering af og erfaringsopsamling fra de mange handlingsvalg, processer og spørgsmål, som man som aktiv revolutionær stilles overfor, er partiets grundlæggende funktion. Ikke kun fordi mange hoveder tænker bedre end et, men også fordi flere mennesker har mere tid og kan være flere steder.
De mange kampe, som politisk aktive involverer sig i gennem strejker, demonstrationer, bevægelser og fagforeninger, hænger sammen. Udbytning og lønkamp skyldes ligesom krig og imperialisme den konstante konkurrence om profit, som føres mellem magthaverne i det kapitalistiske system. Racisme, sexisme og andre diskrimineringsgrundlag bruges til at retfærdiggøre krig og dårlige arbejdsforhold. Klimaproblemerne skyldes, at der i det nuværende system tænkes mere i at tjene penge på kort sigt end i at stoppe katastrofen. Og klimaløsninger som investering i vedvarende energi, kollektiv trafik og bedre bygninger hænger sammen med kampen mod arbejdsløshed.
I bund og grund skyldes langt de fleste ting, som vi kæmper imod, problemer ved det kapitalistiske system, og de ting, vi kæmper for, er systemet en hindring for. Det er derfor afgørende at kunne skabe en sammenhæng mellem de enkelte kampe indbyrdes og deres sammenhæng med kampen mod det kapitalistiske system og for en socialistisk verden. Både teoretisk og konkret sammenhæng mellem kampene og dem der kæmper dem. Når sammenhængen mellem klimaproblemer og arbejdsløshed belyses, bringes klimaaktivister og fagforeningsfolk sammen i kamp, så de får større chance for at nå deres oprindeligt adskilte mål.
Ved at have et parti, der løbende har aktive medlemmer, som følger med i de forskellige bevægelser og kampe, bliver det lettere at holde sig opdateret og vide, hvornår et område kræver særlig opmærksomhed og mange kræfter Og det bliver lettere at knytte de forskellige spørgsmål til hinanden. Det skaber et stærkt, kollektivt erfaringsgrundlag og kontakter ind i de forskellige bevægelser.
I de lange perioder hvor klassekampen ikke er på sit højeste og der hele tiden kæmpes mange små kampe, kan organiserede socialister øge sandsynligheden for at kampene blomstre op, smelter sammen og udvikler sig til en revolutionær situation. Og når en sådan situation opstår, kan partiet med dets organisation, netværk, teori og erfaringer tilføje bevægelserne de elementer, der kan blive en afgørende faktor i at sikre, at revolutionen fortsættes og vindes.
Disciplin og demokrati
To helt centrale elementer i et revolutionært partis organisation er demokrati og disciplin – og de to ting hænger sammen.
Lad os starte med det nok mest kontroversielle: disciplin. Disciplin kan virke skræmmende på mange, fordi man i skolen, på arbejdet og mange andre steder i hverdagen oplever et påtvunget krav om disciplin og autoritetstro, og har fået mere end nok af det.
Men når man går sammen i en organisation, så er det fordi man ønsker at gøre nogle bestemte ting sammen. Når man bliver medlem, vælger man altså at indgå i et forpligtende fællesskab. Og når man i fællesskab beslutter at gøre noget, der kræver mere end en person – og det gør man netop i et parti – er det kun muligt hvis alle gør deres del. Det vil sige, at det er vigtigt, at alle følger de beslutninger, som fællesskabet træffer. Også fordi det er umuligt at evaluere beslutningerne og lære af de fejl, der ofte og uundgåeligt begås, hvis beslutningerne kun følges af nogen, mens andre gør noget modstridende. For hvad var det så, der gjorde, at det gik godt eller skidt?
Disciplin er også vigtig for at sikre demokrati i partiet. Det betyder nemlig også, at alle forpligter sig til at dele deres erfaringer, viden, meninger og kritik med resten af partiet. Og samtidigt er det vigtigt, at organisationen er åben for konstant intern diskussion, og for at selv det mindste mindretal frit kan og vil fremføre sin kritik. En sådan løbende og åben demokratisk proces er afgørende, hvis alle skal kunne slutte op om beslutningerne, og hvis man efterfølgende skal kunne evaluere dem seriøst.
Et parti er aldrig perfekt og kan kun udvikle sig gennem en nuanceret demokratisk debat. Internationale Socialister er heller ikke perfekte. Vi har lavet mange fejl og vil også gøre det i fremtiden. Men som socialist og aktivist har du brug for os, så du kan deltage i et kollektiv, debattere strategi og taktik og derefter afprøve det. Og vi har brug for dig, dine idéer, din entusiasme – og din kritik. Hvorfor ikke slutte dig til os?
Se også:
SAA 293: Introduktion til socialisme: Hvad skal den revolution egentlig?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed