Socialistisk Arbejderavis
Nr. 294 – 14. januar 2010 – side 10
Hvorfor skriver og sælger vi Socialistisk Arbejderavis?
Christine Kyndi
De herskende ideer er den herskende klasses ideer, sagde Karl Marx. Vi opdrages livet igennem på forskellig vis til at acceptere et samfund, der bygger på ulighed – det er en del af klassekampen og sker bl.a. gennem avisernes fremstilling af virkeligheden.
Det er de færreste aviser, der stiller spørgsmålstegn ved den eksisterende samfundsorden. Det er denne holdning til samfundet, der præger formen og karakteren af de historier, der bliver bragt.
For disse aviser er der ikke behov for at skabe en sammenhængende forståelse af verden og det samfund, vi lever i, derfor bringer de et virvar af enkelthistorier, der på overfladen virker uafhængige. Dette virvar af tilsyneladende uafhængige nyheder bestyrker os i troen på, at verden er et forvirrende sted, som vi ikke har særlig stor mulighed for at påvirke.
Derudover vægtes nyhederne ikke efter deres relevans – tit lægges der enormt meget vægt på sensationsprægede nyheder eller historier om de kendte og riges liv, som man så tilbydes at identificere sig med.
Den måde at lave nyheder på afspejler samfundets undertrykkelse, men det er også med til at opretholde og forstærke den, netop ved at aflede opmærksomheden fra systemets vold og undertrykkelse og i stedet samle den om kendtes liv, fortællinger om død og ulykke og historier, der slører klassemodsætningerne og i stedet erstatter dem med andre – fx historier med racistisk tone.
Inddrage masserne
Alle revolutionære, der har ment, at forandringer kommer gennem massekamp i modsætning til gennem en lille elites kamp for forandring, har haft en avis som centralt redskab. Som eksempel kan nævnes Marat, en af de store revolutionære under den borgerlige franske revolution.
Marat var klar over, at det var nødvendigt at inddrage de fattige parisiske masser for at vinde kampen. Derfor brugte han mange kræfter på at udgive sin avis, “Folkevennen“, selvom det blev besværliggjort af, at han ikke fik støtte til det fra sin folkekomite og derfor var alene om det.
Da den revolutionære avis er et redskab til forandring, må den kunne give et forståeligt og sammenhængende verdensbillede. Derfor skal den indeholde elementerne: erfaringer, teori og handlingsanvisninger.
Avisen skal tage udgangspunkt i arbejderklassens erfaringer med enhver form for undertrykkelse, de oplever, og den skal drage noget mere generelt ud af disse erfaringer, dvs. knytte dem til noget teori. På den måde er den med til at give et sammenhængende verdensbillede. Men det, der gør avisen virkelig revolutionær, er dens handlingsanvisninger.
I modsætning til de aviser, der støtter det eksisterende samfund, er de revolutionære aviser nemlig et redskab til handling – en organisator. Den borgerlige aviser fungerer typisk lige modsat pga. dens fremstilling af verden som forvirrende og tilfældig. Hvis de borgerlige aviser endelig skal mobilisere til handling, er det for en reaktionær sag eller for en sag, der ikke udfordrer systemet på nogen måde.
Bevidsthed
Socialisten Gramsci beskæftigede sig med, hvilken effekt det kapitalistiske samfund har på vores bevidsthed. Han kom frem til, at vores bevidsthed indeholder to modstridende, men sameksisterende elementer, hvad han kalder good sense og common sense – altså en dobbeltbevidsthed.
Common sense er ideer, der er i overensstemmelse med det kapitalistiske samfund og er dominerende det meste af tiden, mens good sense er ideer, der peger fremad og omhandler solidaritet med resten af arbejderklassen – uanset hvad graden af disse ideers udviklethed og systematik så er.
Gramsci understregede, at en gruppe revolutionære ikke alene kan gøre good sense dominerende. Det vigtigste er arbejdernes egne erfaringer, som de får i kamp. Men i denne proces har revolutionære og deres avis alligevel en rolle. For ved at beskæftige sig med de kampe, der foregår, kan avisen være med til at udvikle en mere systematisk, udviklet og dermed mere permanent klassebevidsthed. Det er bl.a. derfor, det er så vigtigt at komme ud og tale med og sælge avisen til folk, der er i kamp.
Det er også i denne situation, at forholdet mellem avis og parti viser sig meget tydeligt – her kan avisen nemlig være med til at opbygge partiet. Et eksempel er det engelske Communist Party og dets avis, Daily Worker. I 1932 strejkede Londons havnearbejdere. Selvom Communist Party ikke havde særlig kontakt med disse denne vigtige gruppe af arbejdere, besluttede de sig for at gå ind i kampen. De interviewede en af arbejderne til avisen, som så blev sendt til de strejkende. Artiklen blev læst op til et møde med 500 strejkende – 20 blev medlem af partiet.
Avisens succes
Den revolutionære avis har størst succes, når klassekampen er på sit højeste. Her er modsætningen mellem arbejdere og kapitalister meget tydelig, og der vendes op og ned på forholdet mellem good og common sense. I disse situationer kan den revolutionære avis sagtens konkurrere med de etablerede aviser i salgstal. Marats “Folkevennen“ blev hurtigt den mest populære avis i Paris. Northern Star, der var den engelske arbejderbevægelses første avis, havde med 50.000 et oplag på størrelse med Londons største avis – og sandsynligvis 10-20 gange flere læsere. Under jernbanestrejken i 1919 steg venstrefløjs-avisen Daily Heralds oplagstal med 130.000-300.000. Socialist Workers oplagstal steg med omkring 25.000 under minestrejken i 1974.
Under opsving i klassekampen er det vigtigt for den revolutionære avis at beskæftige sig meget med de kampe, der foregår, og at bringe breve fra arbejdere, der fortæller om den undertrykkelse, de oplever i hverdagen. På disse tidspunkter er der mulighed for, at avisen i større grad ikke bare er en avis skrevet til arbejdere, men en avis skrevet af arbejdere.
Ved at bringe arbejdernes erfaringer og kampe sammen i avisen bliver den både enormt relevant for arbejderne og magtfuld – som en arbejder skrev til Daily Herald: “Lad enhver overveje den indflydelse, Daily Herald har ved dag efter dag at viderebringe oprørskhed og uafhængighed. Dag efter dag registrerer den arbejdernes kamp og giver dermed en bredere fornemmelse af arbejdernes kampe og viser nødvendigheden af solidaritet og fælles handling i stor målestok.“
Nedgangstider
Under nedgangstider derimod har avisens ingen eller få succesfulde kampe at fortælle om, og revolutionære idéer er ikke særligt udbredte og bekæmpes. Her gælder det om at holde de revolutionære sammen og forsyne dem med teoretiske argumenter som ideologisk modgift mod den generelle højredrejning. Historisk har aviser under nedgangsperioder også indeholdt lange teoretiske artikler eller har bragt hele bøger som en artikelserie. Avisen skal selvfølgelig stadig beskæftige sig med de (få) kampe, der foregår, men da disse kampe sandsynligvis vil ende i nederlag, skal den bruge mange kræfter på at beskrive det vigtigste for de mennesker, der var involverede: hvorfor det skete, og hvordan man kan stoppe flere nederlag.
I dag er vi på vej ud af en nedgangstid. I dette nummer kan vi berette om store demonstrationer. Men Socialistisk Arbejderavis kan ikke udfylde rollen som en revolutionær avis. I dag er det en månedsavis, men vi ønsker at udvikle Socialistisk Arbejderavis til et revolutionært dagblad. Hvis det skal lykkes, kræver det støtte fra alle læsere af Socialistisk Arbejderavis. Derfor opfordrer vi dig til at skrive til os, hvis der sker noget, der hvor du er, og hjælpe os med at sælge Socialistisk Arbejderavis.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed