Socialistisk Arbejderavis
Nr. 294 – 14. januar 2010 – side 15
Anmeldelse: Stuerent? Dansk Folkeparti, populisme, antimuslimsk retorik og offermytologi
Hvad stiller vi op med Dansk Folkeparti?
Martin B. Johansen
Der hersker på venstrefløjen stor usikkerhed om, hvordan man egentlig skal forholde sig til DF. Usikkerheden går lige fra magtliderlige lokalpolitikere i SF, der gerne indgår alliancer med DF for at sikre sig indflydelse, over folk, der giver DF mere eller mindre ret i dele af indvandrerhetzen, til folk, der opfatter DF som starten på en fascistisk udvikling i Danmark.
Kritikken af DF har mere eller mindre været overladt til kommentatorer som David Trads, Georg Metz og Rune Engelbreth Larsen, der alle fører en heroisk kamp for at påvise partiets hykleri, racisme, anti-demokratiske indstilling osv. Men det er en kritik, der af gode grunde aldrig hæver sig fra det ideologiske plan.
Derfor må en bog som “Stuerent? “, der netop spørger, hvorfor Dansk Folkeparti kan have så stor en opbakning fra den danske arbejderklasse, hilses velkommen.
I bogen giver en række samfundsforskere og debattører – alle fra den politiske venstrefløj – et bud på en forklaring. Flere af indlæggene er ret korte og har mere form af kommentarer end egentlig analyse.
Bogens to første indlæg – der tilsammen udgør halvdelen af bogen – har mere karakter af analyser.
Henrik Jøker Bjerre forsøger i indlægget “Vanens magt“ at indkredse, hvad DF står for, ved at tage udgangspunkt i partiets opfattelse af begrebet ’danskhed’. Det viser sig dog hurtigt, at ’danskhed’ ikke kan forstås som en objektiv kategori, men afhænger af, hvordan DF definerer det. Altså en cirkelslutning – DF arbejder for at styrke danskheden ud fra partiets egen forståelse af, hvad det vil sige at være dansk.
I stedet spørger Bjerre, om ikke DF’s indflydelse har noget at gøre med vaner, forstået som samfundets uskrevne regler. På den måde kan man forstå DF’s opbakning som et resultat af etniske danskeres utryghed ved mennesker, der ikke overholder de uskrevne regler: “Det er netop det velkendte, det nære, det hjemlige, DF vil beskytte ... kampen for det “etnisk danske“, danskheden er altså en kamp for noget, der ligger i vores dagligdags-selvfølgeligheder“ (s. 23).
Henrik Jøker Bjerre har utvivlsomt fat i en del af forklaringen på DF’s umiddelbart tiltrækning – at det handler om utryghed, om at tingene ikke er, som de plejer at være. Men han synes at overse, at vaner – ligesom begrebet danskhed – heller ikke er en objektiv kategori. Henvisningen til ’vaner’ forklarer derfor ikke ret meget, og han ender ret frugtesløst med at foreslå, at man må “udfordre vanetænkningen“ (s. 32) og formulere danskhed på en ny måde: “Måske er problemet, at der endnu ikke er blevet udkastet en virkelig fælles handling til at identificere os som danskere (... eller ... europæere ... verdensborgere) på ny? Måske er problemet ... at langt de fleste andre endnu ikke har vovet at tænke et nyt fælles projekt?“
Det er svært at se, hvordan man kan tænke DF uden for indflydelse, så Bjerres indlæg kan ikke danne udgangspunkt for politisk handling.
Langt mere kød er der på bogens længste indlæg, “Samfundskrise, demokratikrise og højrepopulisme“ af Curt Sørensen. Hans indlæg udmærker sig dels ved at trække på nogle af de tunge klassikere i sociologien, Weber, Durkheim og Marx, dels ved at han allerede i udgangspunktet slår fast, at DF trods partiets navn ikke kan forstås som et særegent dansk fænomen, men må forstås inden for rammerne af en generel, europæisk udvikling gennem 20-30 år.
En anden vigtig pointe hos Curt Sørensen er, at han ikke betragter højrepopulismens fremvækst som et forbigående fænomen eller som en irrationel længsel efter ’gamle dage’ – dvs. et fænomen, der uddør, når folk helt har glemt, hvordan det var i gamle dage. Tværtimod kæder han højrepopulismen sammen med den politiske og økonomiske udvikling, dvs. partier som DF skal forstås som en reaktion på, hvordan kapitalismen aktuelt udvikler sig. “Det er en ’kamp mod nutiden i fortidens navn’“ (s. 51).
Udviklingen er i Curt Sørensens analyse sat sammen af flere forhold: For det første “en kapitalisme, der er gået amok“ (s. 50). Markedsrelationer erstatter de sociale relationer, og det gør, at værdier som egoisme, griskhed og materialisme træder i stedet for den nødvendige sociale solidaritet.
For det andet er “arbejderbevægelsens store modkultur gået til grunde ... i dag er alt øde og tomt“. Curt Sørensen ser arbejderbevægelsens historiske rolle som forsvarer af demokratiet og som en kraft, der kunne stække kapitalismen. Det var i høj grad arbejderbevægelsen – og ikke noget særegent ’dansk’ – der stod for værdier som solidaritet, gensidig hjælpsomhed og fællesskab.
Og for det tredje er demokratiet kommet i krise som resultat af disse to forhold. Bevægelsernes demokrati er erstattet af (for)brugerdemokratiet, “hvor atomiserede forbrugere kan vælge mellem de varer, som de konkurrerende politiske firmaer udbyder“ (s. 48).
I og med at Curt Sørensen ser “den forsvundne demokratiske medborgerkultur“ som “højrepopulismens livsbetingelse“, så går vi en grum fremtid i møde, hvis ikke tingene ændrer sig. Han peger selv på, at “den sociale orden er ved at gå i opløsning“, og at den ny højrepopulisme er “en mulig proto-fascisme ... i model ’det 21. århundrede’“ (s. 60).
Unægtelig pessimistiske udsigter, men det giver samtidig et bud på, hvordan højrepopulismen kan slås tilbage. Nøglen ligger i at genrejse den sociale kamp, og her ligger udfordringen og mulighederne for venstrefløjen i at begynde at styrke sociale og faglige kampe i handling i stedet for kun i ord.
Stuerent?
Dansk Folkeparti, populisme, antimuslimsk retorik og offermytologi
Red. Anne Jessen,
Frydenlund 2009
Se også:
SAA 294: Det mener vi: Muslim-hetzen skal stoppes
SAA 294: Kurt Westergaard og det fortsatte rets- og højreskred
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed