Socialistisk Arbejderavis
Nr. 295 – 18. februar 2010 – side 2
Pakistan – en ny frontlinie i krigen mod terror
Alen Stefanovski
“Krigen mod terror“ har ødelagt Irak og Afghanistan og udløst ødelæggende konflikter i Yemen, Somalia og Pakistan. I Pakistan har USA intensiveret sin tilstedeværelse med bombninger ved den nordvestlige grænse, som støder op til Afghanistan. Dette bliver gjort med ubemandende fly, hvilket resulterer i store ødelæggelser og mange civile ofre i det, Obama kalder for AfPak-krigen.
Pakistan er strategisk vigtig for USA. Det er en atommagt , og konvojer med forsyninger til krigen i Afghanistan kører igennem den nordlige del. Konvojerne kommer jævnligt under angreb. Derfor bomber USA med ubemandede fly. USA har også øget sit pres på den pakistanske regering og presset den ud i en borgerkrig i det nordlige Pakistan.
Ydmygende nederlag
Siden maj 2009 har den pakistanske hær haft cirka 18.000 mand udstationeret i provinserne i det nordlige Pakistan, Swat og Waziristan. Den pakistanske regerings krig er meget upopulær, også i hæren. Hæren lidt nogle ydmygende nederlag, hvor soldater har overgivet sig eller trukket sig tilbage uden kamp.
Maulana Fazlullah er den nye skurk i Pakistan
I sommeren 2009 sagde en tidligere medhjælper til den amerikanske general Petraeus oberst David Kilcullen: “At ramme 2 procent rigtigt og 98 pct. civile er ikke moralsk. Den vrede, angrebene har skabt, har ikke kun styrket Fazlullah og hans militante islamistiske støtter, men har også påvirket den pakistanske hærs evne til at slås.“
Derfor er den pakistanske hær begyndt at benytte flere bombninger fra luften, hvilket har resulteret i mange ødelagte landsbyer og sendt 2 millioner mennesker på flugt. Herved er vreden blandt befolkningen vokset endnu mere mod den pakistanske hær, som bliver set på som forrædere.
Fattigdom er problemet
NATOs ledere og Pakistans præsident Asif Ali Zardari påstår, at terror er det største problem for pakistanerne.
For flertallet af pakistanerne er det den enorme fattigdom – en tredjedel af befolkningen på 160 millioner lever i ekstrem fattigdom. Under den økonomiske højkonjunktur oplevede Pakistan en fremgang i BNP på 7-8 procent årligt. Med denne ekspansionsbølge fulgte meget spekulation og tvivlsomme udlån fra bankerne side.
Nu er denne bølge vendt til massiv nedgang. Pakistans vigtige eksport af tekstiler er styrtdykket og den lokale børs er krakket. IMF har ydet et lån på 7 milliarder dollars. Ud af disse 7 milliarder har børsspekulanter fået 1 milliard dollars, og en stor del er gået til militæret.
Ifølge vestlige medier går flere pakistanske børn på koranskoler, hvilket viser at de islamiske partier er blevet stærkere i landet. Dette er en lodret løgn: Stigningen i antallet af børn på koranskoler skyldes, at de pakistanske forældre ikke har råd til at sende deres børn i andre skoler for at få en uddannelse. Dermed er koranskolerne et produkt af fattigdom.
Pakistans historie
Pakistan blev dannet i 1947, da det britiske imperium delte det indiske subkontinent op som del af en imperialistisk del og hersk strategi. Den nye nation, Pakistan, blev proklameret som en muslimsk nation. Pakistan består af forskellige grupperinger som har hver sit sprog og traditioner. Dette medfører, at de forskellige grupperinger ønsker deres eget land. I 1971 blev Bangladesh løsrevet fra Pakistan. Militæret, jordejere og industrifyrster har domineret Pakistan siden oprettelsen af landet. I størstedelen af landets historie har der været militært diktatur.
I 1980’erne bakkede Pakistan op omkring USA og dets støtte til de afghanske mujahedin-krigere og deres kamp for at få det daværende Sovjet til at trække sig ud af Afghanistan.
Da Sovjet trak sig ud, støttede Pakistan Taleban i håb om at få en pakistanskvenlig regering ved magten i Afghanistan. I forbindelse med USA’s invasion af Afghanistan i 2001 vendte Pakistan på en tallerken og støttede op omkring USA og dets kamp mod terror efter stort pres fra USA.
Dette udløste stor utilfredshed blandt de pakistanske pashtuner og destabiliserede hele den nordlige provins.
En anden grund til den store utilfredshed er korruptionen. Transparency International konkluderer i sin årlige rapport over graden af korruption i alle verdens lande, at Pakistan kun overgås af Nigeria i korrupteion.
I Swat-provinsen betyder det blandt andet, at jordspørgsmål altid falder ud til de rige og magtfuldes fordel. Derfor er mange begyndt at kræve at gå tilbage til det retssystem, der var for 30 år siden, før Swat blev en del af Pakistan.
Der mangler et alternativ til krigen mod terror
Den imperialistiske del og hersk-strategi og Pakistans støtte, først til mujahedin og siden hen til Taleban, har skabt grundlaget for den nuværende konflikt.
Militærdiktatur, korruption og fattigdom er sammen med de mange uskyldige ofre grunden til den udbredte støtte til dem, der kæmper imod den pakistanske hær. En ny militær offensiv kan ikke løse Pakistans problem, det kræver en løsning på de sociale problemer.
I 1968 lykkes det arbejder og studerende at vælte diktatoren Ayub Khan. Sidste år lykkedes det en folkelig bevægelse ført an af advokater at få genindsat højesteretsdommeren Iftikhar Chaudhry, der modsatte sig krigen mod terror og de omfattende privatiseringer.
Det er den form for kampe, der er brug for i Pakistan, hvis Pakistans problemer skal løses.
Se også:
SAA 295: NATO og piraterne: Enhedslisten på den forkerte side
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed