Socialistisk Arbejderavis
Nr. 297 – 30. april 2010 – side 13
Anmeldelse af Malalai Joya: Min lykkes fjender – Afghanistans modigste kvinde
En kvinde blandt krigsherrer
Peter Schjerning
I sin erindringsbog “Min lykkes fjender“ retter den kompromisløse og fantastisk modige kvinde Malalai Joya fra Afghanistan et angreb mod alt hvad hun mener er galt med situationen i Afghanistan.
Som Joya indleder bogen med at sige er Afghanistan tragediernes land, og et land der har været i krig i en hel generation. Denne generation tilhører netop Malalai Joya i bogstaveligste forstand.
Hun blev født tre dage før et russisk-støttet kup i 1978, og levede ligesom tusinder af andre afghanere størstedelen af sin barndom i flygtningelejre i Pakistan og Iran. Hun vendte først tilbage til Afghanistan i 1998. Siden russerne invaderede landet i centralasien, har det været i næsten konstant krig. Den sovjetiske PDPA-styre blev afløst af en borgerkrig fra 1992-1996, hvor Taleban fik kontrol med store dele af landet og siden 2001 har USA og NATO ført krigen mod terror.
Først og fremmest retter Joya angrebene for de horrible tilstande i Afghanistan mod det nuværende styre og kræfterne bag det. Den engelske titel “A Woman Among Warlords“ er mere dækkende, da det i høj grad er krigsherrerne i det nuværende parlament, hun mener er forbrydere og som har mange liv på samvittigheden fra både borgerkrigen i 90’erne og men også fra tiden under Taleban-styret, hvor flere af parlamentarikerne spillede afgørende roller.
Malalai Joya vakte postyr allerede i 2003, da hun som delegeret under den FN-arrangerede konference om forfatningsskrivelsen i Kabul, kaldte krigsherrerne forbrydere og krævede dem stillet for en domstol. Mikrofonen blev slukket og det blev den også under hendes tid i parlamentet frem til 2007, hvor hun blev bandlyst, fordi hun sammenlignede institutionen med en zoologisk have.
Joya er en kvinde med oddsene i mod sig, men som har valgt at kæmpe videre trods adskillelige attentatforsøg, trusler og censur. Desværre er bogen ikke opdateret siden 2008 og starten af 2009, så man får ikke muligheden for at læse hvorvidt hun stiller op til parlamentsvalget til efteråret.
Der tegnes et billede af en afghansk modstandsbevægelse og -følelse i landet, som mange i Vesten formentlig ikke anede eksisterede. Joya gør specielt i de sidste kapitler opmærksom på, at hun ikke ønsker afghanernes frihed serveret for dem af udefrakommende magter, men at den må skabes af afghanerne selv.
Hun beskylder USA og de lande, der følger blindt efter, for at bidrage til problemerne ved at tillade og samarbejde med det korrupte styre og endda bruge det som strategi for at bekæmpe et Taleban, der vinder mere og mere af befolkningens opbakning også fordi man siden 2001 er gået fra værre til endnu værre, som hun formulerer det.
Krigen mod terror kan ifølge Malalai Joya ikke snævres ind til et land eller en person fordi ordet terrorisme i sig selv er et begreb. Hun mener terrorismen er et påskud til intervention for først og fremmest USA, ligesom kommunismen var det i 80’ernes Afghanistan, hvor USA støttede mange af de krigsherrer, som sidder i parlamentet i dag.
Bogen er let læselig og skrives i et forståeligt sprog uden alt for mange dybdeborende analyser, men det er heller ikke det den vil. Først og fremmest giver den et billede som de vestlige medier ikke giver, nemlig af afghanernes egen mening og forhold.
Malalai Joya blander personlige beretninger med historier om andre afghaneres oplevelser og lidelser, derudover gir hun sit billede på højpolitiske spørgsmål og forsøger til sidst at opregne en løsning på krigen og fremtiden. “Mine lykkes fjender“ kan anbefales alle, der ønsker et indblik i historie, årsagssammenhænge og et andet billede af Afghanistan.
Se også:
SAA 297: Exit Afghanistan
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed