Socialistisk Arbejderavis
Nr. 297 – 30. april 2010 – side 15
Klimakonferencen i Bolivia
De fattige i spidsen i kampen for klodens fremtid
Jonathan Neale
Kort efter det fejlslagne klimatopmøde i København inviterede Bolivias præsident, Evo Morales, oprindelige folk, sociale bevægelser, miljøaktivister, videnskabsfolk og regeringsrepræsentanter, “som ønsker at samarbejde med deres folk“, til en Verdenskonference om klimaforandringer og Moder Jords rettigheder. Den fandt sted 19.-22. april i Cochabamba, Bolivia. Jonathan Neale rapporterer fra Cochabamba.
Der er nu to sider i den globale klimapolitik – deres og vores.
I december tvang Barack Obama verdens ledere til at acceptere “Københavns-erklæringen“ – en aftale om ikke at gøre noget ved klimaforandringerne.
Ved afslutningen af konferencen i Bolivia i sidste uge mødte 30.000 mennesker op på Cochabamba fodboldstadion.
De fleste var bolivianere, de var arbejdere og “oprindelige folk“. I Bolivia taler flertallet stadig de “oprindelige“ sprog, de talte, da Columbus invaderede. Men der var også folk fra over 100 lande på konferencen.
Vores “Cochabamba-erklæring“ blev læst op for folk på stadion. Vi havde vedtaget det efter en rimeligt demokratisk proces i løbet af de sidste tre dage.
Det er et forbløffende dokument. Det opfordrer til radikale nedskæringer i udledningen af CO2, siger nej til markedsløsninger og kræver en ende på kapitalismen.
Stadion
På stadion stod jeg foran to cirkler af indfødte bjergbønder, de fleste midaldrende. De var godt i gang med deres coca-ritual, velsignede og tyggede bladene, da Hugo Chavez fra Venezuela begyndte at tale.
De lyttede til hvert et ord. Kvinderne var i spidsen for at klappe, når de var enige – for eksempel da Chavez nævnte Lenin.
Ved de store øjeblikke, når han angreb amerikansk imperialisme, råbte “revolution“ eller tordnede “Che!“, blæste de ældre mænd dybe rumlende toner i deres kohorn-trompeter.
Det var et stadion fuld af politisk organiserede samfund.
Bolivias præsident Evo Morales talte og sagde: “Videre mod Cancun“. FNs klimaforhandlinger i november finder sted i dette amerikansk turist-dominerede, beton-helvede i Mexico.
Vi vil sætte vores Cochabamba-erklæring op mod deres Københavns-erklæring. Det er de to sider.
Morales og Chavez
Vi skal forstå Morales og Chavez. Begge præsiderer over en dyb modsætning. De taler om socialisme og revolution. Men det er stadig kapitalister, der styrer de fleste virksomheder.
Evos parti, Bevægelsen for Socialisme, maler “Værdighed“ og “Respekt“ på slum- og landsbymure. Disse ord er reelle og levede. Men de skaffer ikke mad til børnene. De fleste på dette stadion var arbejdere, men lederne talte om dem som bønder og oprindelige folk. Alt dette svækker og begrænser regeringerne.
Mange NGO-aktivister er på udkig efter ting i erklæringen de kan kritisere. De har måske, måske ikke, ret i detaljerne. Men de fleste NGO’er kan ikke støtte erklæringen, fordi den angriber imperialismen og kapitalismen ved navn og opfordrer til socialisme og revolution.
Støtte
I alle diskussioner om erklæringen må vi begynde med at støtte.
Vi skal også være realistiske om klimabevægelsen i Vesteuropa. Det meste af den er ikke klar til disse ideer. Men for mange tusinde vil dette være elektrisk.
Det globale centrum for klimabevægelsen er flyttet fra NGO’er og middelklassen til organiserede bønder og arbejdere i et fattigt land.
De indfødte amerikanere, som så længe har været forfulgte, marginaliserede og forarmede, er nu de globale ledere af en organiseret kamp for at redde kloden.
Vi har håb nu. Videre mod Cancun.
Cochabamba-erklæringen
- kan læses på: http://pwccc.wordpress.com/2010/04/26/peoples-agreement/
Jonathan Neale bor i Storbritannien og er socialist og mangeårig klimaaktivist. Han har bl.a. skrevet “Stop Global Warming – Change the World“ og “ The American War. Vietnam 1960-1975“. Begge kan købes på Forlaget www.Modstand.org.
Billedtekst:
Tom Goldtooth fra Indigenous Environmental Network (USA) og Nnimmo Bassey (Nigeria), formand for Friends of the Earth International, hilser på hinanden i Cochabamaba. Begge talte på demonstrationen 12. december i København.
Se også:
SAA 297: Den falske grønne bølge
SAA 297: Byggefagenes Samvirke kræver klimajobs
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed