Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 298 – 2. juni 2010 – side 8

Krisepakken

Dårligere løn- og arbejdsforhold

Halveringen af dagpengeperioden vil spare statskassen for omkring 1,5 milliarder kroner. Hvis halveringen trådte i kraft med det samme, ville ca. 10.000 mennesker miste deres dagpenge.

Det vil sandsynligvis komme til at ramme langt flere, fordi krisen fortsætter. At gå fra dagpenge til kontanthjælp betyder typisk, at man tvinges til at flytte.

Udsigterne til at gå fra hus og hjem kan få nogle arbejdsløse til at acceptere dårligere løn- og arbejdsforhold, for at få et job på bekostning af andre.

Dette skaber ikke flere jobs, kun dårligere jobs. At VKO benytter genopretningsplanen til at presse dårligere løn og arbejdsforhold igennem understreges af, at planen også indeholder et loft for skattefradraget af faglige kontingenter på 3.000 kr. om året.

Medlemskab af en rigtig fagforening med strejkekasser og ordentlig medlemsbeskyttelse koster væsentligt over 3.000 om året, mens medlemmerne i de “gule fagforeninger“, der ikke har strejkekasser og ikke varetager medlemmernes interesser, betaler under 3.000 om året.

Det vil svække fagbevægelsen yderligere. Fagbevægelsen og solidariteten i arbejderklassen er det, der kan sikre, at løn og arbejdsforhold ikke bliver undermineret af den øgede konkurrence ved at fastholde, at alle skal ansættes på en overenskomst.

Netop udsigten til at konkurrencen om jobbene øges, får danske arbejdsgivere til at juble. Om halveringen af dagpengeperioden siger afdelingschef Stine Pilegaard fra Dansk Erhverv til Politikken. “Det er fremragende. Det betyder, at de ledige får et øget incitament til at søge arbejde, og det mindsker risikoen for langtidsledighed“.

Ifølge Finansministeriet vil dagpengereformen øge arbejdsudbuddet med 11.000 personer.

Se også:
SAA 298: Krisepakken: Tag pengene fra de rige – det er dem der har dem!
SAA 298: Krisepakken: Klassetæsk eller klassekamp?

Flere artikler fra nr. 298

Flere numre fra 2010

Siden er vist 1982 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside