Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 300 – 12. august 2010 – side 2

De rige rager til sig under krisen

Lars Henrik Carlskov

Vi får konstant at vide, at vi alle er i samme båd og derfor alle må spænde livremmen ind på grund af den økonomiske krise.

Men for nylig udkom en rapport, der tegner et noget andet billede. Det drejer sig om den årlige World Wealth Report, som udgives af konsulentfirmaet Capgemini og investeringsbanken Merrill Lynch, og som herhjemme blev præsenteret på det mondæne D’Angleterre i København.

Sidste år skrumpede den kapitalistiske verdensøkonomi for første gang siden krisen i 1930‘erne, og arbejdsløsheden steg til hidtil usete højder. Alligevel er der på verdensplan en halv million flere dollarmillionærer end i 2006, og kun 100.000 færre end på toppen af boomet i 2007.

På verdensplan er der således 10 millioner af disse millionærer. I Danmark skrumpede økonomien sidste år mere end fem procent, men alligevel steg antallet af dollarmillionærer voldsomt og er nu på samme niveau som i 2007, nemlig 36.000. Over halvdelen af verdensmillionærerne er bosiddende i blot tre lande, nemlig USA, Japan og Tyskland i nævnte rækkefølge.

Efter et voldsomt fald i 2008, er dollarmillionærernes samlede formue større end i 2006 og næsten på niveauet fra 2007. Tilsammen har de en formue på 39 billioner dollars. Rapporten forklarer, at millionærerne har en “umættelig appetit“ på luksus, og at de bruger deres formuer på smykker, ure, ædelstene, designertøj, luksusrejser, kunstsamlinger, yachts, private fly osv.

Se også:
SAA 300: Bankchefen synes du tjener for meget
SAA 300: Gyldne håndtryk til fiaskodirektører

Flere artikler fra nr. 300

Flere numre fra 2010

Se flere artikler af forfatter:
Lars Henrik Carlskov

Siden er vist 2298 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside