Socialistisk Arbejderavis
Nr. 300 – 12. august 2010 – side 8
Socialistisk Arbejderavis #300
Ny verdensorden: kampen mod nazisme
Jørn Andersen
Efter Berlin-murens fald lovede magthaverne en “ny verdensorden“ med fremgang, nedrustning og demokrati.
Det viste sig hurtigt, at virkeligheden var en anden. Krig mod Irak og på Balkan og nedskæringer for arbejderne. Derfor søgte nogle andre svar.
Den Danske Forening
Men med det meste af venstrefløjen i opløsning, så var det den nationalistiske og racistisk højrefløj, der vandt frem. Den Danske Forening (DDF) – en samling af racister med bl.a. Søren Krarup og Jesper Langballe i spidsen – fik tusinder af medlemmer.
Racistiske og nazistiske lister forsøgte at stille op til kommunalvalgene i 1989 og 1993 – og den racistiske vold voksede.
Men de fik ikke det gennembrud, de havde håbet på – modsat fx Sverige. Årsagen var en bred, men militant, organiseret modstand.
Socialistisk Arbejderavis spillede en vigtig rolle i at samle denne brede modstand: På den ene side den radikale venstrefløj, som var klare på, at nazisterne skal knækkes, men ikke vidste, hvordan de skulle samle bred opbakning. På den anden side fagforeninger, SF’ere og socialdemokrater, som nok kan samle bredt, men helst ikke vil konfrontere nazisterne.
I mange byer blev der oprettet anti-racistiske netværk, som dels spredte anti-racistiske argumenter, dels organiserede protestdemonstrationer, hver gang DDF m.fl. forsøgte at holde møde.
Kampagnen, som fortsatte de næste 3-4 år, var en stor succes. De indvandrerfjendske lister kunne kun stille op få steder og fik kun få stemmer.
Bomben i Søllerødgade
Succes førte også til desperation i det nazistiske miljø. Den 16. februar 1992 eksploderede en brevbombe i Internationale Socialisters kontor i Søllerødgade i København og dræbte vores kammerat Henrik Christensen.
Trods chokket og trods sorgen over tabet af Henrik, så lykkedes det at vende det til en offensiv for alle anti-nazistiske kræfter.
I alle større byer blev der holdt protestmøder med deltagere fra arbejderpartier, fagforeninger, præster og alle mulige humanistiske og anti-racistiske kræfter. Dagen efter Henriks begravelse deltog 12-15.000 i en demonstration i København under prolen “Duk dig ikke – duk op“.
Det var ikke lykkedes nazisterne at skræmme os til passivitet – og DDF-ledernes snakken uden om at tage afstand fra attentatet var med til yderlige at inddæmme deres fremgang.
Se også:
SAA 300: Socialistisk Arbejderavis #300
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed