Socialistisk Arbejderavis
Nr. 300 – 12. august 2010 – side 9
Socialistisk Arbejderavis #300
December 1989: Støt oprørene i Øst – Socialisme er svaret
Jørn Andersen
Sådan lød forside-overskriften i Socialistisk Arbejderavis i december 1989. Den illustrerede i en nøddeskal en helt anden forståelse af de østeuropæiske samfund end alle andre politiske strømninger.
Fra borgerlige og socialdemokrater til det meste af venstrefløjen var man enige om én ting: Sovjetunionen og de andre stalinistiske regimer i Østeuropa var anderledes end i Vest.
DKP kaldte dem “den virkeliggjorte socialisme“ og synes det var godt. De borgerlige gav dem samme navn og brugte dem som skræmmebillede. SF mente også de var socialistiske og havde officielle parti-relationer til nogle af dem.
Statskapitalisme
For Socialistisk Arbejderavis handlede socialisme handler om arbejdermagt. Det havde der aldrig været i Østeuropa, og i Rusland var den blevet smadret af Stalin i slutningen af 1920erne.
Regimerne i Øst var også undertrykkende klassesamfund, de var statskapitalistiske. Vi opfordrede til arbejderoprør og revolution i Øst – ligesom i Vest.
Glasnost fra oven – og fra neden
Fra starten af 1980erne indså dele af statsbureaukratiet i Rusland, at de var nødt til at omstrukturere (perestrojka) for at klare sig i konkurrencen.
Under ledelse af Gorbatjov lancerede de små, demokratiske reformer fra oven (glasnost) for at få folkelig opbakning til at vinde over de konservative dele af bureaukratiet.
Men det tog mange arbejdere og intellektuelle lidt for bogstaveligt for Gorbatjov. Der blev oprettet tusindvis af debatfora for at diskutere udvidet demokrati. Der var protester mod den storrussiske undertrykkelse af nationale mindretal.
Titusinder af minearbejdere strejkede i sommeren 1989 – og vandt. Glasnost fra oven blev til glasnost fra neden i Rusland – og bredte sig til de østeuropæiske lande.
Gorbatjov havde problemer nok med arbejderne på hjemmefronten, og uden militær støtte fra Moskva faldt regimerne i Østeuropa som dominobrikker på få måneder. Kort efter brød Sovjetunionen sammen.
Venstrefløjens forvirring
Mens de fleste almindelige arbejdere i Vesteuropa jublede sammen med os over regimernes fald i Øst, var forvirringen på venstrefløjen total.
DKP gik i opløsning. SF tilsluttede sig nu Margaret Thatchers dogme: “Der er ikke noget alternativ til markedet.“ De opgav på kort tid enhver idé om, at samfundet – og økonomien – kan styres demokratisk.
Socialisme
Socialistisk Arbejderavis sagde i stedet, at det ikke var socialismen, men statskapitalismen, der var brudt sammen. Og at selv om det var sket efter oprør fra neden, så var det blot en ny magtelite – faktisk ofte de samme med nye kasketter – der havde magten.
USSR’s sammenbrud havde to positive resultater: I Østeuropa blev det nu igen muligt at organisere selvstændige fagforeninger og arbejderpartier – en afgørende forudsætning for reel forandring fremover.
For det andet – og globalt set vigtigere – så blev det nu muligt at vinde socialisme-begrebet tilbage som det projekt for menneskelig frigørelse, det havde betydet for den socialistiske bevægelse, som bl.a. Marx, Lenin, Luxemburg og Trotskij tilhørte. Stalinismen var død.
Desværre gik de fleste på venstrefløjen i defensiven på disse afgørende spørgsmål. Mens Socialistisk Arbejderavis var en af de få der fastholdt ideerne om socialisme.
Se også:
SAA 300: Socialistisk Arbejderavis #300
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed