Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 300 – 12. august 2010 – side 10

Afghanistan

Flertal mod krigen

Der er flertal mod krigen, og 62% af danskerne vil have en slutdato for krigen. Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, mener, at danskernes holdningsændringer bygger på uvidenhed.

Til Ritzau siger han, at “resultatet af målingen havde set anderledes ud, hvis danskerne vidste, at de udsendte soldater er i gang med at skifte rolle fra at være kamptropper på daglig patruljering til mere og mere at agere udrykningstjeneste og træne den afghanske hær.“

Men krigstilhængerne og hæren har hele tiden forsøgt at bilde os ind, at det går fremad med opbygningen af en afghansk hær, så de danske soldater ikke skal i kamp. Realiteten er, at den afghanske hær og politi er håbløst upålidelige og korrupte. Og præsident Karzais regime er domineret af korrupte krigsherrer og narkobaroner, som ikke har almindelige afghaneres tillid. Derfor lykkes strategien om at opbygge en hær ikke.

Den 17. september 2005 sagde den danske kaptajn Tom Woldger til Jyllandsposten om opbygningen af en afghansk hær: “Det er flot at uddanne 12.000 soldater på så kort tid, og der bliver ikke sparet på kvaliteten. De afghanske soldater har en god moral. De er stolte over at være med til at opbygge nationen.“

Den 25. april 2008 sagde den tidligere bataljonschef for de danske styrker i Afghanistan, Kim Kristensen. “Det er fuldstændig korrekt, at de afghanske soldater betyder meget for vores indsats i Afghanistan. De spiller allerede en væsentlig rolle i vores indsats. De er med til at fjerne Taleban, og de er med til at overtage dele af vores opgaver. Der er ingen tvivl om, at deres rolle har været med til at skabe en bedre situation i Helmand.“

Frem til 7. august er i alt 36 soldater døde. Den første danske soldat døde i kamp den 2. maj 2007, siden er yderligere 32 døde. Eller sagt på en anden måde: alle de danske soldater, der er døde i kamp, er døde inden for den sidste tredjedel af de ni år med krig og besættelse i Afghanistan. 6. marts 2002 døde 3 soldater i en eksplosionsulykke, da de forsøgte at desarmere et sovjetisk jord-til-luft-missil.

Udover at de danske soldater er dræbt i kamp, mens det skulle gå så godt med at opbygge en afghansk hær, så dræber den afghanske hær NATO-soldater. Den 13. juli dræbte soldater fra den afghanske hær tre britiske soldater. Den 20. juli dræbte de yderligere to NATO-soldater.

Se også:
SAA 300: Støt vores soldater – træk dem hjem!
SAA 300: WikiLeaks afslører magthavernes spin

Flere artikler fra nr. 300

Flere numre fra 2010

Se flere artikler om emnet:
Afghanistan-krig 2001-?

Siden er vist 2507 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside