Socialistisk Arbejderavis
Nr. 30 – Juni 1987 – side 2
SF’s landsmøde
Frie hænder til udsalg
Poul Erik Kristensen
Mange danskere starter bededagsferien med at spise varme hveder. I SF er det efterhånden blevet en tradition, at man benytter bededagsferien til at sluge glohede politiske kartofler.
SF’s ledelse brugte denne gang landsmødet til at få gjort op med den sidste rest af selvstændig politisk profil. Det, mente partiledelsen, var en forudsætning for, at virke troværdig overfor Socialdemokratiet. Alle ultimative krav blev droppet, SF skal være manøvredygtigt.
Baggrunden for denne udvanding af politikken er et ønske om, at bane vejen for et arbejderflertal som alternativ til Schlüter-regeringen.
At Schlüter skal fjernes kan ingen socialister være uenige med SF i. Men at det skal ske ved at spille alle kort i hænderne på Socialdemokratiet, er en kæmpe fejltagelse.
SF vedtog, at man ville støtte et forsvarsforlig, hvis det var nødvendigt, selv om det betød en forøgelse af militærudgifterne. Et forslag fra Jens Toft om, at SF ikke ville støtte en pristalsregulering af forsvarsudgifterne blev nedstemt.
Omvendt er der ikke noget ultimativt krav om, at understøttelsen, sygedagpengene og pensionerne skal reguleres. SF ser gerne, at de reguleres, men det er ikke et krav.
Socialdemokratiet får det derfor uhyre nemt. Tænk sig at få lov til at forhandle med et parti som på forhånd har sagt, at der ikke er nogen krav, de står fast på.
SF ønsker for alt i verden en socialdemokratisk regering – og Socialdemokratiet er selvfølgelig snu nok til at udnytte det til selv at bestemme politikken.
SF’s logik
SF er blevet grebet af den samme logik, som stor dele af venstrefløjen er blevet grebet af siden Schlüter-regeringen kom til magten i 1982.
I takt med at borgerskabet bragte sig i offensiven og det blev sværere og sværere for arbejderne at vinde i de direkte kampe mellem arbejdere og arbejdsgivere, mistede mange venstrefløjsfolk troen på den styrke, arbejderklassen har, når den kæmper.
I SF’s politik er arbejdernes selvorganisering ikke udgangspunktet for at skaffe forandringer. Det er arbejderklassens partier, som skal føre en anden politik i Folketinget, i amtsrådene og kommunalbestyrelserne.
At SF ikke kan føre en anden politik, er en anden sag. Det forsøger de da heller ikke længere at bilde folk ind. Alle forventninger til et kommende arbejderflertal skal dysses ned.
Jes Lunde, som er SF's finanspolitiske ordfører, udtrykte det meget klart på landsmødet, da han sagde, at SF var blevet et ansvarligt parti, som ikke ønskede lette løsninger. “Vi skal gøre det klart for folk, at det bliver et langsommeligt og slidsomt arbejde. Vores politik skal hænge sammen,” afsluttede Jes Lunde.
Når SF reelt har opgivet arbejdernes selvorganisering og lagt kampen for socialisme på hylden, bliver det at få politikken til at “hænge sammen” ensbetydende med, at politikken skal udføres ud fra det nuværende systems logik.
Konsekvensen bliver, for SF, at arbejderne skal vise løntilbageholdenhed og i det hele taget vise hensyn over for de kvaler, et kommende arbejderflertal vil få.
SF’s nye ansvarlighed har da også gjort det svært for mange menige SF’ere at forsvare den nye linje.
Formanden for SF-Århus, Henrik Heinze, anklagede på landsmødet folketingsgruppen og hovedbestyrelsen for at føre partiskadeligt arbejde, samt lade SF’s faglige tillidsfolk i stikken. “Arbejderne kan ikke forstå, hvorfor de skal vise tilbageholdenhed, når vi får en arbejderregering,” som en anden SF'er udtrykte det.
Gert P. styrket
Landsmødet blev en sejr for Gert Petersen og partiledelsen og et knusende nederlag for den såkaldte Socialistgruppe.
Socialistgruppen har først og fremmest sine rødder i Århus og Aalborg. Det var da også herfra, de stærkeste pip mod SF's taktiske omsving kom.
Landsmødet viste klart, at SF ikke udgør nogen garanti imod nedskæringer, indkomstpolitik og andre angreb på arbejderklassen.
Skal reallønnen sikres og nedskæringerne fejes af bordet går der ingen vej uden om arbejderklassens selvstændige kampe. Der er ingen støtte at hente hos et kommende arbejderflertal.
Billedtekst:
Trods betænkelige miner, lykkedes det at tryne venstrefløjen.
Se også:
SAA 30: Leder: Ønsketænkning og virkelighed
SAA 30: Efter VS’s landsmøde: VS freder SF og Socialdemokratiet
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed