Socialistisk Arbejderavis
Nr. 302 – 13. oktober 2010 (Kun online)
12. oktober
Højdepunkter fra strejken og protesterne i Frankrig
Charlie Kimber
Tre og en halv million mennesker deltog i over 200 demonstrationer over hele Frankrig ifølge fagforbundet CGT. Det er et nyt højdepunkt for den igangværende kampagne. Det viser, hvor afgørende den kamp er, som i øjeblikket finder sted i Frankrig – en kamp som har konsekvenser for hele kontinentet.
Strejken og protesterne – det er den fjerde dag med massestrejker og demonstrationer siden juni – er imod angreb på pensionerne. Omfanget af mobiliseringer var imponerende:
- Eiffeltårnet i Paris måtte lukke
- 330.000 demonstrerede i Paris
- 230.000 på Marseille
- 140.000 i Toulouse
- 75.000 i Rouen
- 40.000 i Caen
- 75.000 i Grenoble
- 60.000 i Rennes
- 45.000 i Lyon
Fagforbundet CFDT erklærede, at der var ”15-20 procent mere i demonstrationer sammenlignet med tidligere dages aktioner”.
Og i de fleste dele af industrien var antallet af strejkende betydeligt højere end ved de foregående aktionsdage.
”Stillet over for regeringens anti-demokratiske stædighed, en regering der fortsat er døv over for forhåbningerne i landet, må vi optrappe presset og give os selv midlerne til at lamme landet," sagde postarbejdernes del af Sud-PTT fagforeningerne.
”Demonstrationerne har været massive. Bevægelsen er vokset og bliver bredere. Det er den største bølge af demonstrationer vores land har set i lang tid," sagde Socialistpartiets leder Martine Aubry.
Men det var ikke kun antallet af deltagere, der gjorde denne strejkedag anderledes.
Mange grupper besluttede at fortsætte med at strejke efter i tirsdags, inklusive sektioner af jernbanearbejdere, energiarbejdere, metalarbejdere, havnearbejdere og raffinaderi-arbejdere.
Et andet nyt skridt var studerendes og nogle skoleelevers beslutning om at tilslutte sig aktionerne.
Denne optrapning kan, hvis den gennemføres systematisk, danne grundlag for fortsatte masse-aktioner – og sejr.
Den højreorienterede præsident, Nicolas Sarkozy, bebudede en stigning i den tidligste pensionsalder til 62 år. Og for at få en fuld folkepension fra staten, vil arbejderne skulle arbejde, indtil de er 67. Arbejdernes pensionsbidrag skal også stige.
Denne "reform", som nu er ved at blive færdigbehandlet i parlamentet, er symbolet på de franske magthaveres forsøg på at få arbejderne til at betale for chefernes og bankernes krise.
Meningsmålinger viser, at omkring 70 procent af befolkningen støtter op om strejkerne og protesterne. Men regeringen har hidtil kun tilbudt mindre indrømmelser. Der er nu et stærkt pres fra neden for at optrappe strejkerne, så de bliver en bølge, der ikke kan stoppes.
Ustoppelig
Jean-Pierre Delannoy, tillidsmand blandt metalarbejdere i CGT fagforbundet, sagde, at hans fagforenings medlemmer var "trætte af blot at slentre gennem gaderne".
Han angreb CGT's ledere for at lægge ansvaret over på de lokale afdelinger for at beslutte, om der skal strejkes efter i tirsdags.
"Strategien med episodiske spagfærdige protester er forkert og vil mislykkes, medmindre vi optrapper vores bevægelse og lytter til græsrødderne, der ønsker, at vi går i reel aktion," sagde han.
”Fagforeningerne vil lide, hvis vi fejler. Løsningen er fortsat aktion.”
Avisen La Voix du Nord rapporterede fra et nyligt fagforeningsmøde, hvor der blev stillet et forslag om en kontinuerlig generalstrejke. "For? Alle hænder gik op. Imod? Ingen bevægelse i lokalet. Hverken for eller imod? Det samme.”
I nogle områder er kontinuerte strejker allerede brudt ud.
Havnen i Marseille har været en kampplads hele sommeren. Kranførerne, terminalarbejdere og havnearbejdere strejker mod privatisering og pensions-ændringerne.
Verdens tredjestørste olieterminal ved Fos-Lavera er blevet ramt hårdt af aktionen: Benzinforsyninger er ved at løbe tør på Korsika og i nogle områder af Frankrig, og shipping er forstyrret i betydelige dele af Middelhavet.
Pierre Brossat, tillidsmand for havnearbejdernes fagforening på havnen, fortalte til Socialist Worker: ”Vi er ikke indstillet på at se vores eksistensgrundlag blive fjernet for profit. Vi udfører et hård og fysisk arbejde, og vi vil ikke arbejde så længe, at vi falder døde om.”
"Initiativet til denne strejke kom fra medlemmerne af fagforeningen. De ønsker handling for at vinde. Det betyder kontinuerlige strejker, og en generalstrejke, der lukker ned for økonomien og rammer arbejdsgiverne.”
Stemningen for strejker har bredt sig over hele Marseille. Arbejderne i Monoprix supermarkedet har strejket siden den 17. september for en løn til at leve af.
De anførte de seneste pensions-demonstrationer, mens de råbte "Vi er ikke trætte!" for at vise, at de ønsker at fortsætte kampen.
Potent
Tusinder af skolekantine-arbejdere har strejket i mere end to uger omkring løn og pensionsreformer.
Overalt blander lokale spørgsmål og pensionskampen sig til en potent blanding.
Kontinuerlige strejker stoppede tidligere angreb på pensionerne, som premierminister Alain Juppé forsøgte sig med i 1995.
Generalstrejker viste stemningen blandt masserne, men det var flere ugers aktioner fra jernbanearbejderne, der opretholdt presset og tvang regeringen på tilbagetog.
En lignende sejr nu ville give energi til modstanden over hele Europa og vise, at arbejderne kan tvinge deres egen løsning på krisen igennem – en løsning, der tvinger arbejdsgiverne til at betale og peger i retning af et system, hvor mennesker kommer før profit.
Oversat fra Socialist Worker (UK) nr. 2223, 16. oktober 2010.
http://www.socialistworker.co.uk/art.php?id=22733
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed