Socialistisk Arbejderavis
Nr. 302 – 21. oktober 2010 (Kun online)
Charlie Kimber rapporterer fra Paris
Frankrig i oprør viser vores magt
Charlie Kimber
Kampen i Frankrig mod angreb på pensionerne har vist en fantastisk modstand.
Arbejderne kæmper mod præsident Nicolas Sarkozys forsøg på at få dem til at betale mere for deres pension og arbejde til de er 67, før de er garanteret fuld pension.
Det er det vigtigste symbol på, hvordan de rige forsøger at få arbejderne til at betale for krisen.
Massestrejker, demonstrationer og studenterdemonstrationer var i fuld gang, da Socialist Worker gik i trykken tirsdag.
Benzinmangel var i gang med at sprede sig til hele landet, da alle 12 olieraffinaderier havde tilsluttet sig en kontinuerlig strejke. Omkring 2.700 af Frankrigs 12.600 benzinstationer var fuldstændig løbet tør for forsyninger.
Blokader af oliedepoter fortsatte i Caen, Reichstett, Dunkerque, og Saint-Pierre-des Corps.
Lastbilchauffører var også i strejke og iværksætte kør-langsomt aktioner, kaldet "Operation Escargot" (snegl), på mange større veje.
Næsten 1.000 af Frankrigs 4.300 skoler var i strejke, 600 af dem var blokeret. I flere områder havde skoleelever barrikaderet veje og forsvaret sig mod politiets angreb.
Dette oprør af arbejdere og studerende har magten til at bryde nedskærings-offensiven – hvis det udnytter sit fulde potentiale.
Tirsdagens protester var kulminationen på nogle omtumlede dage.
En uge tidligere havde 3,5 millioner mennesker deltaget i demonstrationer og strejker. Onsdag begyndte ”all-out” strejker i jernbanevæsenet, på olieraffinaderier og nogle andre områder.
Om torsdagen sluttede tusinder af skoleelever og nogle universitetsstuderende sig til kampen.
Under pres fra strejkerne og protesterne satte Sarkozy politiet ind i sidste uge.
Han satte uro-patruljer til at rydde vejene uden for raffinaderier. Politiet affyrede flash-ball projektiler – et ”mindre dødbringende” alternativ til at skarp ammunition – som alvorligt sårede studerende i Paris, Bordeaux og Lyon.
Men det stoppede ikke oprøret. Strejkende arbejdere stablede dæk op foran et raffinaderi i Grandpuits, øst for Paris, efter at myndighederne har udstedt en retsordre, som pålagde dem at åbne det igen.
Andre arbejdere og beboere dannede "menneskekæde" for at forsvare raffinaderi-arbejderne mod politiet. I mellemtiden fortsatte skoleelever kampen.
Sidste lørdag demonstrerede 310.000 i Paris.
Isabelle, en skoleelev fortalte til Socialist Worker: ”Sarkozys angreb på pensionerne er også et spørgsmål for os. En dag vil vi måske få en pension, hvis vi ikke dør først!”
"Men vi er her også, fordi vi hader, hvad han har gjort ved at angribe romaerne og ved at sige, at de unge er kriminelle.”
”Se på os her, vi er forenede, vi hader ikke folk, fordi de er fra et andet land eller har en anden religion.”
”Aviserne og nogle politikere siger, at vi bliver misbrugt, men vi kan selv tage stilling, og vi kan se, hvad der sker.”
”Jeg ønsker, at alle skoler skal stoppe, og også arbejderne.”
Yves, en jernbanearbejder, sagde: ”Jeg er i strejke, ligesom mange af mine kammerater. Men det er hårdt, hvis man ikke kan mærke bredere støtte.”
”Mange arbejdere er bange for, at de vil blive fyret, hvis de går med. Jeg er stolt af, at min fagforening støtter os, men vi har brug for klare opfordringer overalt til solidaritet.”
”Jeg kæmper lige så meget for min datter som for mig selv.”
Jean, en lastbilchauffør, fortalte Socialist Worker: ”Jeg er i strejke nu, fordi vi ønsker at forhindre regeringen i at flytte olien for at bryde raffinaderi-strejkerne.
”Vi har brug for en kontinuerlig generalstrejke af alle arbejdere for at sikre, at vi vinder.”
Sarkozy har, tilskyndet af alle Europas bosser, sagt at han vil stå fast. Flere aktioner er nødvendige for at slå ham.
”Jeg ønsker at se vores faglige ledere kalde alle ud”
Da protesterne over pensioner begyndte i Frankrig i maj, forventede ingen, at de ville blive et så alvorligt oprør.
De fleste fagforeningsledere vidste, at de var nødt til at reagere på et så stort angreb.
Men, siger Patrice, som er sundhedsarbejder: ”Det føltes som om de gjorde det uden at have hjertet med. De forventede at have et par iscenesatte protester, og så ville det ende.”
”Men entusiasmen og beslutsomheden blandt de strejkende overraskede alle. Og så måtte de opfordre til mere alvorlige aktioner for at indhente det forsømte.”
Virginia, en lærer, tilføjer: ”Protesterne i juni og den 7. september overraskede os alle. Pludselig var alle på gaden! Og det skete kun få dage efter store protester mod Sarkozys angreb på romaer.”
Aktivister har brugt den åbning, som fagforeningsledernes støtte til protesterne har givet, til at løfte kampen til et nyt niveau.
”De gav os chancen – og vi tog den," siger Patrice.
Fagforeningslederne vidste, at de var nødt til at optrappe modstanden, eftersom pensions-lovforslaget var i dets sidste parlamentariske faser.
Det betød, at de støttede kontinuerlige strejker i nogle nøgleindustrier.
Men at gøre dem til virkelighed og sprede eksemplet var stort set op til menige aktivister.
Gael, medlem af CGT-fagforbundets oliesektor, fortalte til Socialist Worker: ”Vi er i forreste linje af strejkerne og er stolte af at være der. Vi ved alle ser på, hvad vi gør.”
”Men de strejkende olie- og jernbanearbejdere og andre har brug for at se bevægelsen sprede sig.”
”Det er, hvad vi ønsker at se fagforeningslederne gøre, og de har været langsomme. Jeg håber, de vil kalde alle ud i denne uge.”
En af de mest populære paroler på sidste lørdags demonstrationer var for en generalstrejke på mere end én dag. Men det vil kræve et enormt pres at opnå det.
Bernard Thibault, CGT’s generalsekretær, har sagt om den opfordring: "Det er en parole som for mig er ganske abstrakt. Det stemmer ikke overens med den praksis, hvormed vi er i stand til at øge vores styrke.”
Men mange arbejdere er uenige. De er nødt til at organisere sig.
For at slå Sarkozy er franske arbejdere nødt til at udvide aktionen ved at fastholde og udvide de kontinuerlige strejker, presse på for en generalstrejke for alle og forene studerende og arbejdere.
Oversat fra Socialist Worker 2224, 23 oktober 2010
http://www.socialistworker.co.uk/art.php?id=22781
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed