Socialistisk Arbejderavis
Nr. 303 – 4. november 2010 – side 2
Ghettoplaner
Riv ghettoen ned ...
Anna Rytter
Elizabeth Japsen skrev for nylig i et blogindlæg på Modkraft: ”Jeg er helt enig – riv de der ghettoer ned – Hellerup, og hvad de hedder alle sammen”. Ordspillet mellem Gellerup og Hellerup er efter min overbevisning meget rammende i forhold til den definition, de fleste i dag anvender af begrebet ghetto.
Egentlig var en ghetto betegnelsen for de gader eller bydele i europæiske byer, hvor folk af jødisk religion ved lov var henvist til at bo. Betegnelsen bruges i dag mere generelt om bydele, hvor en bestemt etnisk gruppe dominerer, og hvor adskillelsen bunder i social og økonomisk diskriminering snarere end i juridiske tvangsmidler. Derfor er Hellerup ligeså meget en ghetto som Gellerup, og derfor mister begrebet fuldstændig mening, når det kun anvendes på socialt belastede boligområder.
Problemerne i de socialt belastede boligområder, bunder i socio-økonomiske forhold og sociale problemer kræver som bekendt sociale løsninger. Desværre har både regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne og SF stået på skuldrene af hinanden for at komme med mere og mere ekstreme forslag, der ud over at have en helt forkert diagnose af problemerne, også udskriver den forkerte medicin. Løsningen på de problemer, vi ser eksempelvis i Vollsmose og Gellerup, er ikke mere politi, strengere straffe og stuearrest. Heller ikke nedrivning af boliger og tvangsflytning af borgere løser sociale problemer. Der kræves en langt bedre forebyggende indsats og fælles løsninger i samarbejde med beboerne.
De udadreagerende unge, der skaber problemer i de socialt belaste boligområder udgør kun en meget lille del af beboerne, men deres adfærd er med til at skabe generel utryghed. De unges frustrationer og udadreagerende adfærd skyldes primært tre forhold, der er indbyrdes forbundne, nemlig:
1) Massive fattigdomsproblemer og manglende socio-økonomisk mobilitet. Den sociale arv spiller en stor rolle for de unges muligheder for at få uddannelse og arbejde. Alternativet – nemlig et liv på kontanthjælp eller førtidspension – skaber en underklasse, der står fuldstændig uden mulighed for at hjælpe sig selv, og slet ikke hinanden.
2) Massive psykiske og sociale problemer for de største flygtningegrupper, der ikke alene er flygtet fra krig og forfærdelige forhold i hjemlandet, men også har været igennem en umenneskelig asylbehandling og en total mangel på forståelse for og behandling af de traumer, man får af at være i sådan en situation. Red Barnet har flere gange forsøgt at rejse dette spørgsmål vedr. de sekundært traumatiserede børn.
3) En modreaktion på den stigende islamofobi, diskrimination og stigmatisering, som mange unge med anden etnisk baggrund oplever, samt selve italesættelsen af visse boligområder som “ghettoer” (som også Københavns politidirektør pointerer som en del af problemet).
De bagvedliggende problemer, der kommer til udtryk gennem en meget aggressiv og udadreagerende adfærd, er derfor af social karakter og kan bedst løses gennem en langsigtet social indsats, der styrker beboerdemokratiet, sikrer en indkomst man kan leve af, behandler traumer og psykiske sygdomme på lige fod med fysiske sygdomme, styrker retssikkerheden og sikrer en ordentlig familieorienteret sagsbehandling.
Og så skal vi i øvrigt lade være med at bruge betegnelsen ghetto om Vollsmose og Gellerup, så længe vi ikke bruger betegnelsen ghetto om Søllerød og Hellerup!
Anna Rytter er folketingskandidat for Enhedslisten
Se også:
SAA 303: Ghettoplaner: Racistisk realpolitik – eller ‘bare’ valgkamp?
SAA 303: S-SF-alternativet: Ghettoplaner: VKO=S+SF.... eller?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe