Socialistisk Arbejderavis
Nr. 303 – 4. november 2010 – side 6
Rig og rask eller fattig og syg
Ida H. Jakobsen
Der vil altid være forskelle i sundhed – dvs. at enkelte personer, og i nogle tilfælde også grupper, er mere udsat for sygdom end andre. Det kan f.eks. skyldes genetiske mønstre i forskellige befolkningsgrupper, alders- og kønsforskelle eller tilfældige variationer i sygdomsmønstre. Men selv om det i sagens natur kun er kvinder der dør i barselsseng, er det ingen naturlov, at risikoen for at dø i barselsseng er 1 til 4100 for kvinder i den industrialiserede del af verden, mens den for kvinder i de afrikanske lande syd for Sahara er 1 til 13.
Den enorme forskel skyldes hverken genetiske eller kulturelle forskelle – det skyldes først og fremmest en enorm forskel i levestandard, samt ringe adgang til sundhedsydelser for befolkningen i fattige lande.
Når forskellene i sundhed således bliver systematiske, socialt betingede (og dermed også undgåelige), og uretfærdige, er der tale om social ulighed i sundhed, og denne ulighed er en af de største trusler mod befolkningssundheden på verdensplan.
Problemet er selvsagt åbenlyst hvis vi sammenligner de fattigste lande med den rige del af verden. Men også indenfor de rigeste, industrialiserede lande ses der udbredt social ulighed i sundhed
I flere større danske folkesundhedsundersøgelser, oplever de socialt bedst stillede i gennemsnit 10 raske leveår mere end de socialt dårligst stillede. Og blandt personer der får en blodprop i hjertet, er dødeligheden højere blandt dem med lav socioøkonomisk status, og de modtager i gennemsnit færre ikke-akutte behandlinger, og opstarter sjældnere med evidensbaseret medicinsk behandling end dem med høj socioøkonomisk status.
Også indenfor andre sundhedsmål, som dødelighed, sundhedsvaner og sygdomsbyrde ses tydelig social ulighed. Og selv om den er mest tydelig, når de dårligst stillede grupper sammenlignes med de bedst stillede, så er uligheden gennemgående og gradvis igennem hele den sociale rangstige. Dette kaldes den sociale gradient i sundhed.
Den sociale gradient i sundhed og er grundigt beskrevet, bl.a. i et studie af sundhedstilstanden blandt det britiske embedsværk – Whitehall-studierne. Her viste det sig, at de embedsmænd der var ansat i de laveste funktionærstillinger havde væsentligt højere dødelighed og sygelighed end toplederne i organisationen – og det, selv om de lavest placerede tilhører den relativt velbjergede del af den britiske middelklasse.
De tidligere omtalte resultater fra Whitehall-studierne er med til at belyse, at social ulighed i sundhed ikke kun handler om forskelle i materielle vilkår, men i høj grad også beror på komplekse, psykosociale forhold.
Dette kan f.eks. være oplevelsen af at have indflydelse på og kontrol over egne arbejdsforhold, samt adgang til ressourcer som uddannelse, viden, indflydelse og sociale netværk – med andre ord de vilkår man vokser op, lever og arbejder under igennem et helt livsforløb.
Men også adgangen til sundhedsydelser spiller en vigtig rolle. Dette handler både om den konkrete adgang til diagnostik, behandling, pleje og medicin. Men også om det udbytte man får af behandling, forebyggelse og information.
I Danmark har den borgerlige regering igennem en årrække ført en målrettet og offensiv politik for at øge markedsorienteringen inden for sundhedsvæsenet, bl.a. gennem det udvidede frie sygehusvalg, og indførslen af arbejdsgivernes fradragsberettigelse for private sygeforsikringer, samtidig med at det tilbageværende og afpillede offentlige sundhedsvæsen udsættes for frontalangreb, med fyringer i hundredtals og stadige nedskæringer. Formålet har været at åbne en ladeport for det private erhvervsliv inden for sundhedsområdet.
Den enorme og gennemgribende sociale ulighed i sundhed skyldes grundlæggende set nogle samfundsstrukturer, der er bygget op omkring udbytning, hierarki og fremmedgørelse, og dette gør os generelt sygere.
Den britiske sociolog Richard Wilkinson har igennem en årrække undersøgt sammenhængen mellem graden af ulighed indenfor industrialiserede lande – og hvordan sundhedstilstanden ser ud i den pågældende befolkning, og der er en tydelig tendens til at befolkningen er sygere i lande hvor der er stor ulighed mellem de fattigste og de rigeste. Dette styrker dermed argumentet om, at usunde og uretfærdige samfundsstrukturer giver dårligere befolkningssundhed.
Se også:
SAA 301: Boganmeldelse: The Spirit Level: Ulighed er usundt
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed