Socialistisk Arbejderavis
Nr. 303 – 3. november 2010 (Kun online)
Frankrig
Fagforeningsledere signalerer tilbagetog
Den franske regering og de fleste af verdens medier har erklæret, at præsident Sarkozy har slået modstanden mod hans angreb på pensioner tilbage. Men det ville være for tidligt at erklære kampen slut. Og Sarkozy har kun overlevet, fordi fagforeningslederne har undladt at skubbe bevægelsen fremad.
Frankrig viser potentialet til at besejre nedskæringspolitikken, ikke at modstand er dømt til nederlag.
Syv dage med landsdækkende strejker og masseprotester har set millioner gå på gaden og kontinuerte strejker i vigtige industrier.
I dusinvis af byer over hele Frankrig er stormøder for arbejdere og studerende mødtes regelmæssigt – nogle gange dagligt – for demokratisk at planlægge de videre aktiviteter. Nogle steder er studerende og arbejdere mødtes i fællesskab.
Og gennem de seneste måneder har 65 til 70 procent af befolkningen i meningsmålinger støttet strejkerne.
Der var også kontinuerte strejker. De vigtigste var strejkerne og blokaderne på olieraffinaderierne og olieterminalerne, der førte til, at mere end en tredjedel af benzinstationerne lukkede.
Af frygt for at han var ved at miste kontrollen, satte Sarkozy politiet ind for at bryde blokaderne.
Dette burde have været signalet til at kalde til bredere aktioner – en generalstrejke – for at forsvare olieblokaderne og slå Sarkozy. I stedet signalerede fagforeningslederne tilbagetog.
Marcel Grignard, næstkommanderende i fagforbundet CFDT, sagde, at nu da pensionslovforslaget er gået igennem de vigtigste parlamentariske faser, så er "Vores ansvar som fagforeningsmedlemmer at skabe kompromiser, der giver mening, ikke at true den politiske legitimitet."
På trods af det var bevægelsen ikke slået.
Den 26. oktober tilsluttede arbejderne på to raffinaderier i Belgien sig strejken i solidaritet med deres franske kolleger og for at forhindre, at deres produktion underminerede strejkerne på den anden side af grænsen.
Og omkring to millioner mennesker gik på gaden over hele Frankrig torsdag i sidste uge. Dette til trods for at langt færre studerende og skoleelever deltog på grund af ferie.
Raffinaderier
Men da politiet angreb og ryddede blokaderne, vendte arbejdere på Frankrigs 12 olieraffinaderier tilbage til arbejde den næste dag.
De sidste modstræbende stemmer for at vende tilbage til arbejde kom på raffinaderierne i Gonfreville, Donges, Feyzin og Grandpuits og de to olieterminaler i Le Havre i Normandiet og Fos-Lavera ved Middelhavet.
En rapport i Le Monde under overskriften "Kede af det og bitre afslutter Feyzin-arbejderne deres strejke," beskriver frustrationen hos de arbejdere, der har været i strejke i 17 dage og påført store tab til den anden side, men nu skal tilbage til arbejde uden en sejr.
CGT-tillidsrepræsentanten Michel Lavastrou sagde, "At vende tilbage til arbejde under disse betingelser vil ikke blive sjovt."
Thierry, en anden arbejder på anlægget, tilføjede: "Jeg ville gerne have fortsat strejken en ekstra uge, indtil næste aktionsdag 6. november."
Paul, en 54-årig tekniker, sagde: "Pensionen er en frelse for os. Jeg har indåndet farlige kemikalier, siden jeg var 18. Udover det, så er det at bestige kolonner, der er 60 meter høje, for meget i min alder.”
"Vi bliver kommanderet rundt af folk, som aldrig har været nødt til at gøre det hårde arbejde, vi gør."
Imidlertid føler arbejderne ikke, at de er blevet tromlet. De føler, de burde have vundet. Bellouz Hakim, CFDT-tillidsrepræsentanten på Feyzin, siger: "Strejken svejsede os sammen. Vi fik over 800 støttemeddelelser. Vi tabte et slag, men ikke krigen. Sarkozy er politisk død."
Han sagde, at lokale beboere og landmænd donerede dusinvis af kasser med frugt, grøntsager og kager til at støtte de strejkende.
David Faure, Feyzin's lokale CFDT-formand, siger: "Det næste skridt er generalstrejken. Og til den tid vil arbejdernes svar blive voldelige."
Arbejdernes og de studerende fantastiske kamp vil efterlade varige fordele i arbejdernes organisering – og i hadet til Frankrigs magthavere.
Det må ikke få lov til at dø ud. Denne lørdags demonstrationsdag skal være en søsætning af en ny bølge af kampe – om pensioner, men også de andre angreb, som Sarkozy er ved at forberede.
Og de gulvplansstrukturer, der er opbygget i disse omtumlede måneder, skal styrkes, så der kan være et uafhængigt lederskab, når fagforeningslederne overgiver sig.
Oversat fra Socialist Worker 2226, 6. november 2010
http://www.socialistworker.co.uk/art.php?id=22931
Se også:
SAA 303: Denis Godard rapporterer fra Paris: Oppe mod statsmagten
SAA 303: Strejkerne i Frankrig ved en korsvej
SAA 303: Frankrig: Den første sejr – strejken i 1995
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed