Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 308 – 8. april 2011 – side 3

Falck-chefer får 300 millioner kroner

Lene Junker

Falcks koncernchef og økonomidirektør får 300 millioner kroner til deling, efter at Lundbeck-Fonden i december 2010 har opkøbt 36 pct. af aktierne i Falck for 2,8 milliarder kroner. Pengene får de for at skrive under på, at de vil blive på chef-posterne.

Bare 3 måneder før salget meldte Falck ud, at ordrenedgang ville betyde fyringer af op mod 10 % af redderne i Region Sjælland og afskedigelse af 50 redderelever på landsplan (der, fordi Falck har 85 pct. af markedet, ikke vil kunne finde nye elevpladser).

Da kapitalfondene, der ejer TDC, i december 2010 solgte aktier for 12 milliarder kroner, fik TDC’s ledelse en bonus på 1,2 milliarder kroner, og ifølge Poul Nyrup vil TDC-cheferne også have femdoblet deres løn.

Samtidig med at TDC-cheferne beriger sig, er der ifølge DR’s interview med en faglig sekretær i Metal nærmest halvårlige fyringsrunder – 1/3 af medarbejderne er blevet fyret – mens de resterede medarbejdere har flere tusinde timers overarbejde som følge af fyringerne.

I marts blev smykkevirksomheden Pandora børsnoteret, i den anledning var 9 chefer blevet lovet aktier til en billigere pris. Cheferne hev 2.152,59 kroner op af lommen og fik aktier for en værdi af 469,7 millioner kroner.

Regeringen og direktørerne taler om økonomisk ansvarlighed og sparsommelighed, hvilket åbenbart betyder fyringer og nedskæringer for os, millionbonusser og skattelettelser til dem. Topchefernes fest fortsætter – vi betaler.

Flere artikler fra nr. 308

Flere numre fra 2011

Se flere artikler af forfatter:
Lene Junker

Siden er vist 2085 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside