Socialistisk Arbejderavis
Nr. 308 – 8. april 2011 – side 5
Atomkraft – luk alle reaktorer ned nu!
Claus Frølund
Den 26. april 1986 eksploderede den fjerde atomreaktor i Tjernobyl i det tidligere Sovjetunionen. Eksplosionen førte mere end 400 gange så meget radioaktivt materiale ud i atmosfæren, som Hiroshima bomben i Japan. Hundredtusinder af mennesker måtte evakueres, mange mennesker døde eller fik varige mén og millioner af mennesker lever stadig i dette risikofulde område.
25 år senere er mennesket igen vidne til et lignende scenarie, denne gang i Japan; en delvis nedsmeltning i det japanske atomkraftværk Fukushimas reaktor 2, er en realitet som har og får katastrofale konsekvenser for de japanske borgere.
Atomkraft er aldrig sikkert, i 2006 var det svenske atomkraftværk i Forsmark ved Stockholm tæt på en nedsmeltning – på grund af strømsvigt.
Militære interesser
Den amerikanske regering har siden 1947 spenderet mere end 145 billioner dollars på forskning i atomenergi, hvorimod de kun har brugt 5 billioner dollars på forskning i alternativ energi. Der er militær-taktiske interesser forbundet med atomindustrien.
Mange af de bomber der falder i Libyen er forstærket med forarmet uran. Uran bruges i bomber, fordi det er meget tungt og derfor øger det bombernes evne til at trænge igennem armeret køretøjer og bygninger.
Brugen af forarmet uran viser for det første at militær-industrien har interesse i at fortsætte atomkraften og for det andet at vestens imperialister bl.a. hjælper befolkningen i Libyen ved at udsætte dem for radioaktiv stråling.
Grøn – atomkraft
Fortalerne for atomkraft påstår at atomkraft er et godt svar på klimakrisen. Det er ikke rigtigt.
For det første er atomkraft ikke spor grøn. Et atomkraftværk er langt fra CO2-neutralt. Selv om selve processen er det, så er hverken byggeriet eller udvindingen af uran-brændslet CO2-neutralt.
For det andet er det meget dyrt og omfattende at opføre et atomkraftværk, hvis man ikke skal gå på kompromis med sikkerheden. Det betyder et stort CO2-forbrug i byggefasen. Udvinding, transport og forarbejdning af uran til kraftværkerne vil være en blivende CO2-belastning.
For det tredje er atomkraft bestemt ikke sikker, når uheldet er ude. Hvis et atomkraftværk sprænger i luften, vil ikke alene det land, hvor uheldet sker lide under det radioaktive udslip.
Man skal også tænke på, at det radioaktive materiale, skal ligge og henfalde. Det kan også blive til fare for os, selvom det ligger i saltminer eller dybt inde i et bjerg, fx hvis en naturkatastrofe skulle indfinde sig i et område med radioaktivt affald. Vi kan beskytte os nok så meget, lave sikkerhedskontroller osv. Alligevel viser historien gang på gang, at det går galt. Alle atomkraftværker lækker radioaktivitet fra tid til anden.
Atomkraft er altså under alle omstændigheder dyrt, farligt, og efterlader alvorlige miljøproblemer til de næste generationer.
Rene energikilder
Alligevel er der en række alternativer til både kul- og atomkraft. Rene energikilder vandkraft, vindkraft, solfangere og geotermisk energi (udnyttelse af jordens varme).
Fordelen ved disse er, at de ikke behøver nogen energikilde ud over solen, som får hele cyklussen til at løbe rundt. Der er dog også den ulempe ved energikilder som vindkraft og solfangere, at de kræver meget plads, og de giver kun en optimal mængde energi, når solen skinner, eller vinden blæser.
Biobrændsel bliver også af mange set som en grøn energiform, da den er CO2 neutral. Den CO2, der produceres, er allerede en del af kredsløbet, da den bliver brugt til at producere brændsel. Fx er der allerede opfundet biler der kan køre på rapseolie.
Ulempen og risikoen ved biobrændsel er, at produktion af biobrændsel på sigt kan fører til international fødevareknaphed og fødevareprisstigninger, fordi landbrugsjord trækkes ud af fødevare- og foderproduktion og i stedet bruges til produktion af biobrændstoffer. Det er en udvikling, der allerede har skabt betænkeligheder i Kina og flere andre lande. Dertil kommer, at dyrkning og transport af det, der skal blive til biobrændsel, også udleder en del CO2.
Atomkraft – nej tak
I Danmark er der ingen atomkraftværker. Det kan vi først og fremmest være stolte af
Efter oliekrisen i 1973 ønskede den danske stat også at bygge atomkraftværker. For at stoppe dette blev Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA) stiftet.
Fra starten var det målet for OOA at få udskudt beslutningen og at oplyse danskerne om atomkraft. Da Folketinget i foråret 1976 vedtog atomanlægsloven havde OOA opbygget en organisation med lokalgrupper i alle mellemstore byer.
Det betød at de på 6 uger kunne samle 170.000 underskrifter med krav om at beslutningen blev udskudt og på bare 3 måneder kunne uddele mere end 800.000 aviser.
I sommeren 1976 begyndte OOA at bruge det klassiske solmærke med ”Atomkraft – Nej tak”. OOA’s kampagne var afgørende for planerne om Atomkraft blev udskudt, og til sidst droppet i Danmark.
Den store modstand mod atomkraft har holdt ved lige siden. I dag ville 73 procent stemme nej til atomkraft. Antallet af atomkraft-modstandere er størst på venstrefløjen, men også 40 pct. af de konservative ville stemme nej til atomkraft i Danmark.
Ulykken i Fukushima viser behovet for igen at bygge organisationer, der ikke bare kan stoppe planerne, men presse politikerne til at lukke atomkraftværkerne.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed