Socialistisk Arbejderavis
Nr. 308 – 8. april 2011 – side 10
Europagten
Elitens pagt mod arbejderklassen
Peter Iversen
Nedskæringer, lønnedgang og pensionsforringelser. Det er, hvad Europagten kan tilbyde den europæiske arbejderklassen. At Merkel, Sarkozy, Løkke og deres venner fra det europæiske erhvervsliv støtter er forudsigeligt, men at også SF støtter er skræmmende.
Euroen har store problemer. EU-landene har måttet kaste redningskranse ud til de lande, der har størst problemer med statsfinanserne, i første omgang Grækenland og Irland. Nu står Portugal for tur og muligvis også Spanien.
Før den fælles valuta, Euroen, ville sådanne problemer være løst ved at devaluere eller lade valutaerne flyde en tid. Men med Euroen er det ikke muligt, kun hvis Euroen bryder sammen, og man genindfører nationale valutaer.
Derfor gennemtvinges der en benhård nedskæringspolitik på offentlige udgifter i de Euro-lande, der har ondt i økonomien. Nedsættelse af lønninger, pensioner og sociale ydelser skæres kraftigt og pensionsalder sættes op. Skoler og offentlige institutioner beskæres hårdt.
Ikke sært at sådanne angreb på velfærd fører til massive protester, demonstrationer og strejker. Ikke sært at en sådan upopulær politik fører til regeringskriser.
Grækerne har haft den ene bølge af generalstrejke efter den anden. Irerne har også massivt været på gaden og demonstreret, så regeringen gik i opløsning og måtte udskrive nyvalg. Regeringspartiet fik en afklapsning af de helt store, og en ny regering er kommet til, men heller ikke den har mod til at gå op imod diktaterne fra den fælles valuta.
Den portugisiske regering har i marts måttet kaste håndklædet, efter at den kom i mindretal i parlamentet, da den forsøgte at få gennemført en skrap hestekur, før også Portugal bliver nødt til, som Grækenland og Irland, at modtage støttelån på skrappe betingelser. Betingelser, der i høj grad bliver dikteret af Tyskland som EU’s og Euroens stærke økonomiske magt.
I dette stormvejr for Euroen tog Tyskland og Frankrig initiativ til dannelsen af en Europagt.
Meningen er, at de tilsluttede lande i endnu højere grad end hvad EU-traktaten allerede tilskriver, forpligtiger sig på at koordinere den økonomiske politik og på at styrke konkurrenceevnen. Det vil sige, hvordan man kan banke lønningerne ned og skære endnu mere ned på velfærdsstaterne. Sådan at den fælles valuta kan reddes fra opløsning.
Europagten er blevet udformet således, at ikke kun medlemmerne af Euroen kan være med. Europagten er også et tilbud til de lande i EU, der står udenfor Euroen.
Lars Løkke var selvfølgelig hurtig til at foreslå, at Danmark skulle gå med. LO protesterede i første omgang, og Socialdemokraterne var valne. Men den endelige udformning af Europagten er blevet sådan, at den ikke juridisk dikterer landenes finanslove. Det fik Socialdemokraterne og selv SF til at tilslutte sig, at Danmark også skulle gå med i pagten.
Af EU-landene har Storbritannien, Sverige, Tjekkiet og Ungarn valgt at stå udenfor.
Selv om der i Europagten også står punkter om at fremme beskæftigelsen, så er hovedomdrejningspunktet styrkelse af konkurrenceevne ved at holde lønningerne nede og skære i velfærdsydelserne. Der lægges ikke skjul på, at særligt pensionerne er i fokus. Regeringerne aftaler i fællesskab, hvordan nedskæringerne kan foregå, men det overlades til de nationale parlamenter at gennemføre dem. I skraphed er den politik, der lægges op til værre end de almindelige krav til et medlemskab af Euroen.
Ingen tvivl, Europagten er vendt mod lønmodtagerne og det store flertal, der har glæde af velfærdsstaterne. Det er derfor urovækkende, at både Socialdemokraterne og SF går med i pagten.
Enhedslisten står derimod fast og siger klart nej til Europagten og de forbandelser, vi kan vente fra den.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed