Socialistisk Arbejderavis
Nr. 308 – 8. april 2011 – side 13
Humanitær imperialisme – først i Libyen, nu i Elfenbenskysten
Argumenterne om at bombe Libyen for at beskytte civile i Benghazi, kan bliver misbrugt af stormmagterne. Ikke bare i Libyen, men også til at legitimere militære interventioner andre steder.
Frankrig var den første stormagt til at gøre det. 6. april angreb franske styrker og FN-styrker præsidentpaladset i Elfenbenskystens storby, Abidjan.
Der har siden valget 28, november 2010 været en stadigt mere voldsom borgerkrig i Elfenbenskysten. Krigens ene hovedperson er Alassane Ouattara, der, ligesom Vesten, hævder, at han vandt valget. Den anden er den tidligere præsident Laurent Gbagbo, der har nægtet at acceptere nederlaget og beskyldt Ouattara for valgsvindel.
Hvilke civile skal beskyttes?
En talsmand for den franske regering sagde 6. april ifølge Reuters: ”Indsatsen skal neutralisere Gbagbos styrkers våben, så de ikke kan anvendes mod civile.” Frankrig er tidligere kolonimagt i Elfenbenskysten.
FNs generalkommissær, Ban Ki Moon, siger, at FN har retten til at gribe militært ind ifølge en FN-resolution , der anerkender Ouattara.
Men hverken Frankrig eller FN har gjort noget for at beskytte civile tidligere. Ifølge Internationalt Røde Kors blev 800 dræbt i byen Duékoué. Flygtninge fra Elfenbenskysten fortæller, at drabene blev begået at Ouattara-tro militser.
Christian Kordt Højbjerg, der er ekspert i vestafrikanske forhold ved Aarhus Universitet, siger til Information: ”Ouattara har hele tiden prøvet at tage afstand til de her grupper, men nu har han givet grønt lys ...”
Politisk
Reelt var den militære aktion politisk motiveret. Alassane Ouattara er Vestens foretrukne præsident. I 1980’erne var han vicedirektør for Den Internationale Valutafond (IMF) og herefter leder af Den Vestafrikanske Centralbank.
Fredsforhandlingerne mellem Outtara og Gbagbo foregår i skrivende stund i den franske ambassadørs residens, og det ser ud til, at Outtara bliver indsat som ny præsident.
Ingen støtte
Mani Tanoh, en socialist fra nabolandet Ghana, sagde til Socialist Worker i januar: ”Næsten alle på venstrefløjen i Afrika støtter Gbagbo, fordi de ser ham som anti-imperialist.”
”Men socialister bør ikke støtte nogen af dem. Begge har angrebet uafhængige stemmer i medierne og fagforeningerne, også før de begyndte at bekæmpe hinanden. Begge var involveret i valgsvindel og tilskyndede til etnisk intolerance.”
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed