Socialistisk Arbejderavis
Nr. 309 – 19. maj 2011 – side 9
Vores magt ligger uden for folketinget
Christine Kyndi + Jesper Juul Mikkelsen
”Vi vil ind i maskinrummet,” sagde Kasper Bjerring fra SF på en debat på Marxisme 2010. Logikken hos S og SF er, at de nedskæringer og effektiviseringer, der i den kapitalistiske konkurrencelogik er nødvendige og dermed ansvarlige at lave, vil være mere humane med røde politikere ved roret.
For reformisterne er målet ikke den grundlæggende forandring af samfundet. Målet bliver i virkeligheden; nye ansigter på den statslige bureaukratiske maskine, hvis formål er at opretholde status quo. En udelukkende parlamentarisk strategi betyder at man kommer til at administrere den stat som Marx allerede for mange år siden beskrev som: et organ for klasseherredømme, et organ for den ene klasses undertrykkelse af den anden.
Denne reformistiske sammenhæng har Enhedslisten gennemskuet, og er derfor organiseret i et selvstændigt parti som alternativ til venstre for S og SF. Men Enhedslisten primære fokus er på at få et godt resultat til næste valg, og har gået i nu snart to år og ventet på valg. Med dette fokus misser Enhedslisten at blive et egentligt alternativ til den nedskærings- og krisepolitik, som reformisterne i S og SF helt sikkert vil føle sig presset til af føre.
Arbejderklassens magt ligger ikke i parlamentet – selv under et rødt flertal. Et godt valgresultat for venstrefløjen og i særdeleshed Enhedslisten skal ikke misforstås som et udtryk for vores klasses magt.
Lenin beskriver i ’Staten og revolutionen’, hvad parlamentarismen i virkeligheden dækker over: ”De underkuede klasser får med flere års mellemrum lov til at afgøre, hvilken repræsentant for den herskende klasse der i parlamentet skal ud- og undertrykke deres krav.”
Enhedslisten bør slappe af på deres valgfiksering, et godt valg til vestrefløjen er et udtryk for arbejderklassens modenhed og kampparathed, og et udtryk for hvor store muligheder der er for at organisere modstand og pres fra neden. Det er organiseringen af disse muligheder der kan bringe forandring og som vil gøre Enhedslisten til et helt anderledes oppositionsparti end S og SF.
Men hvorfor skal vi så overhovedet forholde os til parlamentet og valg?
Det skal vi ganske simpelt fordi flertallet i arbejderklassen opfatter det som legitimt og som den vigtigste demokratiske mulighed. Derfor skal socialister også stille op til valg og bruge den vigtige talerstol som folketinget er. Vi vil derfor opfordre alle til at stemme på Enhedslisten på valgdagen.
Spørgsmålet som så står tilbage for Enhedslisten er, hvad man vil bruge sin tid på denne talerstol til? Vil man opfordre almindelige mennesker til at gå i kamp og tager fremtiden i deres egne hænder? Eller vil man bruge sin tid på talerstolen til at tale om reformer, om forhandlingerne om ”den mindste forbedring” og se frem imod den næste valgdag?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed