Socialistisk Arbejderavis
Nr. 3 – December 1984 – side 4
Kapitalisme skaber hungersnød
Socialisme er svaret
Martin B. Johansen
Den borgerlige presse og kapitalistiske politikere fremviser en livlig fantasi, når de skal »forklare«, hvorfor der er hungersnød. De peger især på tørke og overbefolkning. Men begge forklaringer er forkerte.
Selvfølgelig giver et år med tørke problemer med høsten, og selvfølgelig skaber befolkningstilvæksten problemer med at skaffe fødevarer. Men der findes også hungersnød i lande, som ikke har disse problemer.
Den afrikanske stat Zaire har rige naturlige ressourcer og et lavt befolkningstal. Brasilien og Thailand er begge storeksportører af fødevarer. Alligevel er der sult i alle tre lande.
En amerikansk undersøgelse har vist, at under halvdelen af de opdyrkelige områder på Jorden bliver udnyttet. Og produktiviteten i landbruget er i mange år vokset hurtigere end befolkningen.
Siden 1950 er landbrugsproduktionen vokset med 2,5-3 procent om året, mens Jordens befolkning kun er vokset med 1,9 procent hvert år. Det er altså ikke overbefolkningen, der er problemet.
FAO – FN’s fødevare- og landbrugsorganisation – har beregnet, at et menneske har brug for 2354 kalorier om dagen, og der produceres korn svarende til 3000 kalorier hver dag.
En amerikansk embedsmand sagde i 1974: »Hvis al den opdyrkelige jord på vores planet blev udnyttet lige så effektivt som i Holland, ville planeten kunne brødføde 65 milliarder mennesker.« Det er 15 gange Jordens befolkning i dag. Problemet ligger ikke i, at der ikke kan produceres fødevarer nok, men i at fordele dem efter behov.
Mad er en vare
Det grundlæggende problem i hungersnøden er, at mens mad er et basalt behov for alle mennesker, så er mad samtidig en kilde til profit for en lille gruppe mennesker. Kapitalisterne måler verdens rigdom ved at se på deres eget overskud, ikke ved at se på antallet af fyldte maver.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at det ikke er landmændene, der kontrollerer produktionen af fødevarer.
Det er ikke landmændene, der bestemmer, hvad der skal produceres eller fastsætter priserne. De kan kun rette sig efter, hvad de meget store selskaber i fødevareindustrien bestemmer. Faktisk bliver tre fjerdedele af verdens fødevareproduktion kontrolleret af big business i Nordamerika og Vesteuropa. Specielt i USA er firmaerne i fødevaresektoren en kæmpeindustri – større end bil-, stål- og den kemiske industri tilsammen.
Det betyder, at de store firmaer kan lægge et massivt pres på regeringer til at føre en politik, der passer firmaerne selv. Fødevarefirmaerne ønsker at undgå situationer, hvor der er overskud af fødevarer på markedet. Det vil presse priserne, og dermed profitterne, nedad.
Derfor oplagrer EF enorme mængder af korn for at holde priserne oppe. Det er beregnet, at EF’s kornlagre fra 1984 til 1985 vil vokse fra 6 millioner tons til 15 millioner tons. Tilsvarende er der nu omkring 700.000 tons oksekød i Fællesmarkedets kødbjerg. I 1983 skar Reagans regering den amerikanske fødevareproduktion ned med 25 procent, og det betød, at et område syv gange så stort som Danmark blev lagt brak.
Hungersnøden opstår af to årsager. For det første kontrollerer de store fødevarefirmaer så meget af produktionen, at de kan tvinge regeringer og EF til at begrænse udbuddet af mad på verdensmarkedet. Så kan priserne og dermed profitten holdes oppe.
For det andet er udviklingslandenes gæld til Vesten så tyngende, at de er tvunget til at satse på produktion af afgrøder, der kan eksporteres fremfør at mætte de sultne.
Begge faktorer hænger tæt sammen med det økonomiske system under kapitalismen. Her er det produktion for profit, der tæller. Derfor opstår det anarkistiske kaos med kæmpe kornlagre og arealer der ligger brak, samtidig med at millioner af mennesker sulter.
Socialisme
Elendigheden og lidelserne i Ethiopien og andre steder er én direkte følge af den måde, som den ; kapitalistiske verdensøkonomi fungerer på.
Der er mad nok i verden, men den vil først nå ud til de sultne munde, når vi får smadret kapitalismen og erstattet den med et socialistisk samfund, hvor markeder og profitter er sat ud af kraft. Hvor prôduktionen ikke foregår efter nogle få menneskers profit – men efter alle menneskers behov.
Se også:
SAA 3: Sult: Et vanvittigt system
SAA 3: Ingen marxisme i Ethiopien
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed