Socialistisk Arbejderavis
Nr. 317 – 13. februar 2012 – side 5
Mere tvang for de arbejdsløse skaber ikke flere jobs
Christine Kyndi
I Århus og Aalborg lader man unge under 30 år arbejde for deres kontanthjælp.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen er inspireret og vil have et opgør med den ”passive forsørgelse” i den kontanthjælps-reform, der skal på plads i trepartsforhandlingerne. Ideen får støtte fra de andre partier på Christiansborg.
Straks-aktivering
I Århus arbejder de unge kontanthjælpsmodtagere typisk i hjemmeplejen for at få deres kontanthjælp. I 2011 har 400 unge været i ”straks-aktivering” der, og i 2012 regner Århus kommunes beskæftigelseschef med at tallet stiger til 500.
I Aalborg skal de unge arbejde i kommunens ”haveprojekt” for at få ret til deres kontanthjælp. Her tilbyder kommunen dens pensionister at de – mod betaling til kommunen – kan få snerydning, græsslåning osv.
Til Ugebrevet A4 siger Aalborg kommunes jobcenterchef:
”Vi siger til de unge, at alternativet til 34 timers arbejde med at beskære træer og buske kan være at tage et job i kassen i Bilka eller et rengøringsjob om morgenen, hvor man måske kan nøjes med at arbejde 17 timer om ugen for de samme penge. Vi prøver simpelt hen at motivere nogle til at flytte sig af sig selv, ved at gøre kontanthjælpen til et træls alternativ.”
Alternativ til hvad?
Vi er i en tid med krise og stigende arbejdsløshed, som især rammer unge hårdt. Mens de officielle tal viser at der er 41.198 (juli 2011) arbejdsløse unge under 29 år, viser tal offentliggjort august 2011 fra Danmarks Statistik at den reelle arbejdsløshed for dén gruppe er på 94.000 (eller 12,8 %).
Ifølge Enhedslisten er der gennemsnitligt over 10 arbejdsløse pr. ledigt job.
Og kombineret med de dystre udsigter for jobskabelsen i 2012 og 2013 er det svært at se muligheden for at finde et job som noget reelt alternativ for de mange arbejdsløse.
Alligevel er kontanthjælpsmodtagere på det seneste gang på gang blevet betegnet som dovne, uvillige til at finde et arbejde og som snyltere på fællesskabet.
”Så vil jeg hellere søge et job”
Også Socialdemokraterne er hoppet med på ideen om kontanthjælpsmodtagere som nassere. Allerede i 2011 brugte Helle Thorning 1. maj på at foreslå oprettelsen af 25.000 kontanthjælpsjob i den offentlige sektor, så arbejdsløse kunne arbejde for deres kontanthjælp.
Samme måned sagde Mette Frederiksen til Nordjyske, at formålet var at få kontanthjælpsmodtagerne til at tænke: ”hvis jeg alligevel skal arbejde for min kontanthjælp, så vil jeg hellere søge et almindeligt job.”
Og med snak om ”krævermentalitet”, Helle Thornings snak om et ”provokerende normskred” osv. har den nye regering ført en hetz mod de arbejdsløse, der er VKO værdig.
Hvis man har prøvet at være på kontanthjælp ved man, hvor opslidende det er. Ellers har Ugebrevet A4 lavet en ny undersøgelse om arbejdsløses psykiske forhold (se artikel på side 2), der viser, hvor slemt det står til. En tendens som hetzen mod de ledige ikke gør bedre.
Arbejdsløshed er ikke noget man ”vælger” fordi det er federe at være på kontanthjælp end at have et job. Selvom Mette Frederiksen og andre får det til at lyde sådan.
Mere tvang
Hovedtrækkene i den nye kontanthjælps-reform ligger ifølge kilder fast.
Først er afskaffelsen af den umenneskelige starthjælp og kontanthjælpsloft en del af reformen, som allerede er blevet gennemført – hvilket virkelig har forbedret forholdene for mange.
Men der er også enighed om at unge skal kunne tvinges til at arbejde, hvis de vil have kontanthjælp. Der skal oprettes offentlige kontanthjælpsjob. Desuden vil Mette Frederiksen have, at man skal kunne tvinge kontanthjælpsmodtagere under 30 år til at tage en uddannelse, og hvis de ikke vil skal de fratages deres kontanthjælp (i dag kan man gøre det mod kontanthjælpsmodtagere under 25).
Den øgede tvang løser ikke problemet med jobmangel, men underbygger meget godt logikken om at ledige er dovne.
Vreden skal rettes opad
Om kontanthjælpsjob siger Christian Juhl, medlem af Folketinget for Enhedslisten, at:
”Man skal ikke tvinges til at arbejde for noget, der minder om discountløn og prøve at underbyde folk, der har en overenskomst. Når kontanthjælpsmodtagere i Aalborg skal arbejde 34 timer om ugen med havearbejde, er det bestemt at misbruge folks arbejdskraft, og det er forkasteligt.”
Den stigende arbejdsløshed og aktiveringen af ledige er også med til at presse arbejdere på deres løn og vilkår – det gælder fx i det offentlige på ældreområdet, for pedeller og pædagogmedhjælpere hvor ansatte erstattes af folk på løntilskud.
At tvinge de ledige skaber ikke flere job. Hetzen og tvangen fjerner til gengæld fokus fra det virkelige problem, og retter vreden nedad i stedet for opad mod arbejdsgiverne og de politikere, der holder hånden over dem. Hetzen – og den politik den skal retfærdiggøre – er en del af de øgede angreb på arbejderklassens vilkår som krisen har givet anledning til.
Skal det stoppes, må vi stå sammen og rette vreden opad mod de, der skaber problemerne for os. Det har både arbejdsløse og arbejdende fælles interesser i. Vi må ikke lade dem splitte os.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed