Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 321 – 1. juli 2012 – side 15

Rio+20

The future they want

Christine Kyndi

Sidst i juni samledes verdenens ledere til klimatopmøde i Rio. Topmødet blev endnu en anledning for dem til at illustrere deres kynisme.

Resultatet af topmødet blev en lang tekst med titlen ”The future we want”. Information beskrev i en leder den 21. juni teksten således: ”Kort beskrevet kan man sige, at samtlige nye initiativer i den voluminøse tekst enten er frivillige, uden tidsfrist eller beskrevet som noget, der nu skal indledes en ny, flerårig forhandlingsproces om.”

Med andre ord: Rio+20 var bare endnu ét i rækken af klimatopmøder som ikke vil gøre noget som helst for at stoppe den globale opvarmning.

At verdenens ledere lader stå til mens klimaforandringerne – og deres konsekvenser – bliver tydeligere og mere alvorlige viser, at der er magtfulde interesser på spil. At stoppe den globale opvarmning er teknisk muligt, men ville medføre et opgør med de mest magtfulde dele af kapitalistklassen som fx olieindustrien.

Og krisen, som har skærpet konkurrencen, har givet magthaverne endnu en grund til passivitet.

Men i takt med at topmøde på topmøde svigter forhåbningerne, er der flere og flere, der mister troen på forhandlingsvejen.

I Rio demonstrerede titusindevis for at forlange økonomisk retfærdighed og handling for at stoppe den globale opvarmning.

Hvis vi skal stoppe den globale opvarmning, skal vi ikke håbe på, at det næste klimatopmøde gør det for os. Kampen imod krisepolitikken og klimakrisen er kampen mod samme magthavere og samme system.

Vi må kæmpe for at få skabt de mange klimajobs der er nødvendige, hvis produktionen skal omstilles, og vil give arbejde til de mange arbejdsløse krisen har skabt.

Flere artikler fra nr. 321

Flere numre fra 2012

Se flere artikler om emnet:
Klimatopmøder

Se flere artikler af forfatter:
Christine Kyndi

Siden er vist 2089 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside