Socialistisk Arbejderavis
Nr. 322 – 17. august 2012 – side 3
Det mener vi
Stor demonstration ved folketingets åbning – ?
Godt 10 måneder efter at et flertal stemte for et håb om forandring, en anden politisk kurs, er spørgsmålet ikke længere, om dette håb vil blive indfriet. Det har de fleste erkendt ikke vil ske. Spørgsmålet er i stedet: Hvordan bygger vi modstand mod regeringens, arbejdsgivernes og de borgerlige ideologers angreb?
Især S og SF har ikke blot svigtet stribevis af de ting, folk stemte på dem for. Tværtimod har vi fået mere af det samme. Den dybt asociale skattereform og angrebet på fleksjobbere og førtidspensionister er blot de nyeste i rækken.
En svag regering
S og SF har tydeligvis købt den borgerlige visdom om, at hvis de rige skal yde mere, så skal de forgyldes. Hvis de fattige skal yde mere, så skal de piskes.
Men samtidig er SRSF en meget svag regering. Deres mislykkede angreb på helligdagene bøjede i neon, at de kan presses af protester fra neden. Samtidig ved de endnu ikke, hvordan de skal skaffe flertal for deres finanslov.
Politiske kommentatorer regner med, at EL vil falde til patten. Og det kan da heller ikke helt udelukkes – men der er grænser for, hvor langt EL kan gå uden at sætte troværdigheden hos medlemmer og vælgere over styr.
Vi har med andre ord en regering, som – under ”den dybeste krise siden 1930erne”, og hvor arbejdsgivere og borgerlige ideologer angriber – selv er bannerfører for den samme krisepolitik, som de borgerlige ønsker.
Skuffelsen over S og SF udtrykker sig i historisk lave meningsmålinger. Folk, der stadig stemmer på dem, gør det mere af nød end af lyst.
Modstanden skal samles
Blandt fagligt aktive og i ”de små protest-netværk” diskuterer man, hvordan der kan skabes en mere organiseret modstand.
Den centrale diskussion er, om der kan skabes en stor protest ved folketingets åbning 2. oktober.
En sådan demonstration vil kunne sætte fokus på kravet om 4 års dagpenge og lettere optjeningsret. Den vil kunne samle alle dem, der har fået nok af regeringens og de borgerliges angreb, og kræve en anden politisk kurs.
Mange synes, at modstanden skal samles, og at 2. oktober er en god anledning. Men vi er også i den klassiske situation, at alle venter på alle – på, at ”nogen” tager initiativet.
Vi er på Slotspladsen 2. oktober!
Der er kræfter i EL, som skubber på. Der er folk, der rejser det i faglige kredse. Der bliver muligvis indkaldt til tillidsmandsmøde i september.
Det vi har brug for nu er, at faglige klubber, lokale fagforeninger, EL-afdelinger, uddannelsesorganisationer, nogle af ”de små netværk” osv. melder ud og siger:
”Vi er på Christiansborg Slotsplads 2. oktober. Vi ønsker at fagforeningerne tager et initiativ, som kan sikre en stor demonstration. Men uanset hvad, så er vi på Slotspladsen 2. oktober!”
Ligesom helligdagstyveriet blev forhindret af protester fra neden, på samme måde kan klare krav fra neden skabe det politiske pres, som sikrer at denne mulighed for at samle protesten ikke går tabt.
Og hvis toppen ikke vil organisere det, må vi gøre det selv. Ligesom demonstrationen ved Vejlegården.
Vi er i hvert fald på Slotspladsen 2. oktober! Er du?
Se også:
SAA 322: Finansloven: Endnu et angreb på velfærd og solidaritet
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe