Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 322 – 6. september 2012 (Kun online)

Finansloven

Endnu et angreb på velfærd og solidaritet

Jørn Andersen

Politikens Mette Østergård ramte hovedet på sømmet, da hun efter fremlæggelsen af finansloven kommenterede: ”Udspillet er så stramt økonomisk, at Venstre ville være blevet anklaget for ’velfærds-massakre’, hvis det var dem, der havde fremlagt så lille en vækst.”

Finanslovsudspillet opererer med en vækst i den offentlige sektor på kun 0,1 pct. i 2013 – og en minus-vækst i offentlige investeringer på hele 11,5 pct.

Samtidig viser helt nye tal et fald i bruttonationalproduktet på 0,5 pct. i 2. kvartal i år og en stigning i arbejdsløsheden på 1.500 i juli måned. Det bringer den officielle arbejdsløshed op på 165.700 – det højeste tal siden januar 2011 ifølge Jyllands-Posten.

Ifølge FOAs Dennis Kristensen er der de sidste to år skåret 37.441 job i kommuner og regioner. Der er fyret ca. 8.000 folkeskolelærere, og meget få nyuddannede lærere finder jobs.

Cheføkonom ved Nordea, Helge J. Pedersen, siger, at ”det formentlig er danmarkshistoriens langsomste kick-start af økonomien, som vi er vidner til for tiden”.

Det er på disse baggrunde, at vi skal tage stilling til regeringens finanslovsudspil.

Regeringen håner de arbejdsløse

De mange fyrede kan ikke finde megen trøst i finanslovsudspillet. Der er ingen udsigt til nye jobs, og som arbejdsløs er man hurtigt ude af dagpenge-systemet. Det betyder for mange, at man mister sin bolig, mister sin opsparing eller skal leve af en eventuel ægtefælles indkomst.

Vejen fra en nogenlunde tryg tilværelse med fast arbejde og mulighed for at give sine børn en anstændig tilværelse – og til at havne på samfundets bund, den vej er i dag meget kort.

”Sådan er det jo,” var økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers skuldertrækkende kommentar om udsigten til, at mange ryger ud af dagpengesystemet den 15. august. Den 30. august bekræftede hun holdningen: Det er irrelevant for dagpenge-perioden, om folk kan finde job.

I et krampagtigt forsøg på at virke lidt mere human end Vestager lover beskæftigelsesminister Mette Frederiksen en ”akutpakke” til dem, der står til at ryge ud af dagpenge-systemet.

”Akutpakken” handler mest om, at hun vil sende et brev til de truede om, at de kan få en samtale, inden de ryger ud. Hvordan mon det skal betale købmands-regningen, skylder hun stadig et svar på.
Men også Mette Frederiksen slår iflg. Ritzau fast, at ”En løsning, der dog med sikkerhed ikke kommer på tale, er en forlængelse af dagpengeperioden.”

Forsvar dagpengene – det handler ikke kun om de arbejdsløse

Regeringen er altså ligeglad med de arbejdsløse. Hvad der derimod betyder noget for Vestager og regeringen er ”Danmarks status som sikker havn for investorerne” (27. aug.).

Den dybere mening med at skubbe flere ned i den sociale massegrav er netop hensynet til investorerne. Når tusinder af mennesker bliver fanget i en nedadgående spiral, vil de fleste naturligvis gøre alt for at få et arbejde – også selv om det er uden overenskomst, uden ordnede lønforhold, med elendige arbejdsforhold osv.

Det vil skabe et nedadgående lønpres – ud over det, som krisen allerede har skabt. Derfor er forsvaret for dagpengene ikke kun vigtigt for de arbejdsløse – det er afgørende for hele arbejderklassen.

Det samme gælder angrebene på fleksjobbere og førtidspensionister, på kontanthjælpsmodtagere og uddannelsessøgende.

Arbejdsgiverne kan – takket være regeringen – glæde sig over, at folk står i kø til et hvilket som helst arbejde til en hvilken som helst løn. Men for alle os andre er det en trussel mod solidaritet og velfærd. Uanset om man er arbejdsløs eller (endnu) er i arbejde.

Ingen parlamentariske løsninger

Mange sætter deres lid til, at Enhedslisten kan rette op på denne asociale finanslov. Det bør alle os, der er medlemmer af EL naturligvis være beærede over – og gøre alt for bliver til virkelighed.

EL er de eneste i folketinget, der har protesteret mod dagpengereform, efterlønsforringelser, fleksjob-/førtids-reform, skattereform – og nu finanslovsudspillet.

Det forpligter naturligvis. Men det forpligter også til en vis realisme om, hvad EL kan presse igennem i ”hårde forhandlinger” med regeringen.

Der er måske en vis chance for, at EL undervejs kan blive tilbudt en midlertidig forlængelse, så dagpengemodtagere ikke falder 1. januar, men først 6 eller 12 måneder senere.

Mange S/SF’ere frygter for, om de kan holde til at stå med ansvaret for, at tusinder falder ud af dagpengesystemet. Et forlig med EL vil redde dem fra den situation.

Men til hvilken pris? Det er, forhåbentlig, utænkeligt, at EL accepterer at redde dagpenge-modtagere, men lader fleksjobbere, førtidspensionister og alle dem, der rammes af skattereformen, i stikken. Det ville ikke kun være i modstrid med alle vedtagelser og principper i EL. Det ville gøre EL utroværdig over for både medlemmer og vælgere.

Med andre ord: Det er meget lidt sandsynligt, at regeringens krav til en ”stram finans-politik” kan forenes med EL’s krav om en solidarisk finanslov. – Men det er til gengæld ret sandsynligt, at EL vil komme under et massivt pres for at indgå en sådan finanslov, uanset om truslen er valg eller forlig med de borgerlige.

Svaret på den situation kan ikke findes i et folketing, hvor det altovervejende flertal støtter angrebene på velfærd og solidaritet.

Stor demonstration 2. oktober

Det eneste måde at komme ud af dette ”parlamentariske dilemma” er at sætte fuld kraft på den udenoms-parlamentariske mobilisering.

I praksis betyder det, at såvel EL som fagforeninger, uddannelses-organisationer, sociale bevægelser osv. skal til at melde klart ud, at ”Vi vil have en stor demonstration 2. oktober”.

Én stor demonstration løser ikke alle problemer. Men at bringe den utilfredshed frem til overfladen, som viste sig under ”helligdags-tyveriet”, og som i månedsvis har vist sig i meningsmålinger – det vil være et meget vigtigt første skridt til at vise, at vi er mange, der ikke vil acceptere disse angreb på solidaritet og velfærd.

Forhåbentlig kommer der i løbet af de næste få dage udmeldinger fra faglige organisationer om, at de vil arrangere demonstration på Christiansborg Slotsplads ved folketingets åbning 2. oktober. Indtil da: Pres på i din fagforening osv. for at det sker.

Og når det sker: Brug anledningen til at få så mange som muligt af dine kolleger og studiekammerater, naboer, familie og venner med. Byg et netværk, som kan fortsætte kampen efter 2. oktober.

Se også:
SAA 322: Det mener vi: Stor demonstration ved folketingets åbning – ?

Flere artikler fra nr. 322

Flere numre fra 2012

Se flere artikler af forfatter:
Jørn Andersen

Siden er vist 3730 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside