Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 324 – 2. november 2012 – side 4

Nye bølger af modstand i Grækenland

Anne A. Lange

Den græske befolkning har nu i to år kæmpet mod krise og nedskæringer. Sommeren bragte en nedgang i aktivitetsniveauet, men nu er grækerne atter på barrikaderne og kontrasten mellem undertrykkelse og modstand står endnu skarpere.

GrækenlandI løbet af de sidste to år har grækerne væltet to regeringer gennem strejker, demonstrationer, gadekampe og besættelser. Græske arbejdere har været i generalstrejke 20 gange på to år. Dvs. en generalstrejke hver 6. uge.

Men i sommer skiftede fokus for mange fra gaden og arbejdspladsen til parlamentet i håbet om, at en valgsejr til venstrefløjen ville sætte en stopper for nedskæringerne. Da Samaras borgerlige koalitionsregerings vandt, var det et hårdt slag for nogle, og i et par måneder kunne græske kapitalister og nedskæringspolitikere sove trygt.?Det var dog en stakket frist, for allerede i september blussede kampene op igen og har nået et nyt niveau.

Regeringen må væltes – igen

I valgkampen lovede regeringen bl.a. at genforhandle EU's nedskæringspakker. Det blev hurtigt klart at disse løfter kun blev lavet i frygt for SYRIZAs store fremgang ved valget. Regeringen mangler ikke bare viljen til at genforhandle med EU, krisen bliver kun dybere og grækerne har intet at forhandle med.

Hidtil har krisen betydet, at arbejdsløsheden i den private sektor nu er oppe på 24 % og offentligt ansatte har siden 2008 mistet omkring en tredjedel af deres indkomst. Mindstelønnen i Grækenland er nu nede på 2-3 euro i timen, hvilket betyder at selv folk med arbejde er fattige.

Velfærdssystemet mest basale strukturer er ved at kollapse, idet uddannelses- og sundhedssektorerne er blevet skåret ind til – og i – benet og almindelig medicinsk behandling koster for nogle det meste af en månedsløn eller pension. Den nyeste nedskæringspakke er på 100 mia. kr. og går igen efter løn og pensioner.

Hverdagen for almindelige grækere er allerede desperat og med yderligere angreb på folks i forvejen sparsomme livsgrundlag, ser fremtiden meget sort ud for rigtig mange mennesker. Det efterlader folk med et valg om det skal være ”dem” eller ”os”, der skal betale for krisen.

Nye bølger af modstand

I september tog bevægelsen igen fart med den største protest i Thessalonikis historie i forbindelse med premierministerens præsentation af regeringens politiske program. Herefter fulgte strejker og en generalstrejke i slutningen af september med enorm opbakning.

Den vellykkede generalstrejke gav flere blod på tanden og bragte selvtilliden tilbage til bevægelsen, og siden da har der været endnu en generalstrejke og massive antifascistiske demonstrationer.

Der går nu ikke en dag uden almindelige mennesker arrangerer demonstrationer og protester – handicappede demonstrerer, bankpersonale, læger og ingeniører strejker. For nylig var der demonstration foran finansministeriet, hvor politifolk, brandmænd og kystvagter protesterede mod yderligere lønnedgang og, måske vigtigst, mod at blive brugt til at undertrykke andre fagforeningers kamp.

Arbejderne i byen Skaramangas har nu i seks måneder gået uden løn og valgte i september at gå til forsvarsministeriet, hvor det lykkedes dem at komme ind og besætte ministeriet. Da politiet angreb med tåregas og knipler og arresterede flere af arbejderne, resulterede det i en solidaritetsdemonstration samme aften bestående af metalarbejdere, lærere og studerende fra de nærmeste universiteter der krævede deres løsladelse.

På elværkerne har arbejderne tidligere besat deres arbejdsplads og nægtet at udsende rykkere eller lukke for strømmen hos dem, der ikke kunne betale deres regninger. For nylig besatte de så elselskabets hovedkvarter og truede med at afsløre hvilke virksomheder der ikke betaler samme afgifter som almindelige mennesker og med at slukke strømmen for disse virksomheder.

Hvad er der på spil?

Men når linjerne trækkes op, bliver det også tydeligt hvad andre fremtidsscenarier kunne være.

Kampen bliver mødt med politi, tåregas, demonstrationsforbud og arrestationer. Kapitalisternes og deres politikeres eneste svar er nu frygt og trusler, og de fører en heftig kampagne for at give indvandrere skylden for krisen og nedskæringerne.

Dem der virkelig styrkes af denne taktik er fascistpartiet Gyldent Daggry, der står til at få 14 % af stemmerne ved næste valg. Omkring hver anden politibetjent i Athen stemte på Gyldent Daggry ved sidste valg, og der er flere eksempler på at politiet samarbejder med fascisterne om at tæve indvandrere og aktivister.

Næste skridt

Bevægelsen i Grækenland bliver stærkere og mere radikal. Det gælder ikke bare en lille avantgarde, der tager vildere midler i brug. Opbakningen til SYRIZA ved valget, der især skulle findes i arbejderkvarterer, tyder på en radikalisering i hele arbejderklassen. Men der skal selvfølgelig mere til.

Det er længe blevet gentaget, at enkelte 24-timersstrejker ikke er nok, men det er ikke bare den radikale venstrefløj der siger sådan længere. Problemet er, at der stadig er et godt stykke vej, før det kan realiseres. Forståelsen af strategien må være udbredt i store dele af arbejderklassen, her har organiserede socialister en stor rolle at spille.

Se også:
SAA 324: Protester sejrer i Portugal
SAA 324: Sejr i Québec
SAA 324: Protester og strejker over hele Europa kan stoppe nedskæringerne

Flere artikler fra nr. 324

Flere numre fra 2012

Se flere artikler af forfatter:
Anne A. Lange

Siden er vist 2137 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside