Socialistisk Arbejderavis
Nr. 324 – 14. november 2012 (Kun online)
Protester og strejker over hele Europa kan stoppe nedskæringerne
Dave Sewell
Arbejdere i Spanien og Portugal har planlagt at gå ud i deres første fælles generalstrejke i dag onsdag. Og arbejdere i andre europæiske lande har tilsluttet sig.
Fagforeningsfolk har planlagt en fire-timers strejke i Italien og i Grækenland. Transportarbejdere har også opfordret til strejker i Tyrkiet, Litauen og Belgien. Mere end 70 demonstrationer er planlagt i Frankrig.
Belgiens FGTB-fagforbund var meget tæt på at opfordre til en generalstrejke – men sagde, at det ville støtte alle arbejdere, der vælger at strejke. Andre steder har mange faglige sammenslutninger indkaldt til protester i mange af Europas største byer.
Almindelige mennesker over hele Europa står over for lammende nedskæringer. I Portugal er ungdomsarbejdsløsheden på 27 procent. Den eneste grund til, at den ikke er højere er, at så mange mennesker er emigreret.
I Spanien er tallet mere end dobbelt så højt. Mere end 400.000 mennesker i Spanien er blevet smidt ud af deres hjem siden 2008.
Nu har bankerne suspenderet udsmidningerne i tilfælde, hvor der er ”ekstrem modgang”, efter at to af dem, der stod til udsmidning, begik selvmord – hvilket udløste protester.
For blot to år siden skabte Spaniens fagforeningsledere desillusion hos mange arbejdere, da de skrev under på et angreb på pensionerne efter den første generalstrejke i mange år.
Protester spredes
Men i både Spanien og Portugal har protestbevægelser spredt sig hen over sommeren. I Spanien vil det være første gang siden general Francos diktatur, at to generalstrejker finder sted inden for et år.
Selv små, højreorienterede fagforeninger, der sjældent strejker, har sagt, at de vil støtte onsdagens aktion. Det følger oven på demonstrationer mod nedskæringer på uddannelse og mod privatisering af hospitaler.
I Portugal har hundreder af arbejdsplads-møder vedtaget udtalelser, der støtter strejken, efter at protester i september forhindrede en massiv skattestigning for arbejderne.
Deres slogan er ”fuck trojkaen” – EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond, der gennemtvinger brutale nedskæringer i Sydeuropa.
I Storbritannien har arbejdere opfordret til protester i en række byer. Elektrikere har organiseret en blokade af Crossrail-byggepladsen i London, mens arbejdere i PCS-fagforeningen planlægger at holde en tre-timers arbejdsnedlæggelse.
Kapitalismens krise betyder, at hele kontinentet stirrer ned i afgrunden. Men protester over hele Europa viser, at arbejdere har magten til at stoppe nedskæringerne.
Oversat fra Socialist Worker (UK) 2329
Se også:
SAA 324: Blå finanslov med Enhedslistens stemmer
SAA 324: Protester sejrer i Portugal
SAA 324: Nye bølger af modstand i Grækenland
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe