Socialistisk Arbejderavis
Nr. 324 – 2. november 2012 – side 7
Sejr til anti-fascister
Konservativ Ungdom inviterede Daniel ”mit-første-jødedrab-har-jeg-endnu-til-gode” Carlsen til debat med den konservative folketingskandidat Rune Kristensen.
Mødet var planlagt til den 31. oktober på Frederiksberg, og blev længe holdt hemmeligt for at undgå antifascistiske blokader og demonstrationer.
Men den 30. slap nyheden ud og Projekt Antifa arrangerede en mod-demonstration. På under et døgn var der allerede over 100 tilmeldte.
I marts i år var Carlsen inviteret til møde af Venstres Ungdom, pga. protesterne blev det et meget lille møde og Carlsen måtte forlade det mandsopdækket af politi.
Kloge af skade valgte Danskernes Parti at aflyse. Senere samme dag meldte KU ud at debatmødet ville blive rykket til en anden dag – angiveligt fordi de ikke kunne garantere mødedeltagernes sikkerhed.
Daniel Carlsen er tidligere frontfigur i det nazistiske DNSB, og i 2011 stiftede han Danskernes Parti i et forsøg på at fremstå pænere. Men tag ikke fejl: Manden er nazist.
Aflysningen af mødet er en sejr for antifascister.
Plads til alle, der gi’r plads til alle – Ingen platform til nazister.
Se også:
SAA 324: Løndumping hos Katrine & Alfred
SAA 324: Dagpenge-fald
SAA 324: Utilfredse bygningsarbejdere i aktion på Århus Havn
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe